Anmeldelse - Kvalificeret brugsmusik

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 3, juni 2022, s. 14.

Lasse Toft Eriksen: 25 enkle orgelstykker (FMX 01-040), Pris kr. 299,-
Lasse Toft Eriksen: 350 salmeforspil (FMX 01-038), Pris kr. 449,-

I forordet til nærværende samling af små orgelstykker fra 2021 skriver komponisten Lasse Toft Eriksen, organist ved Treenighedskirken i Esbjerg og medgrundlægger af Forlaget Mixtur, at hans hustru gav ham idéen at skrive de 25 orgelstykker til brug ved gudstjenester og kirkelige handlinger i kirkeåret. Et par år tidligere havde hun kastet sig over orgelspillet og efterlyste festlige og enkle satser – musik, som nu i forbindelse med denne udgivelse er gjort tilgængelig for os alle. Resultatet er indbydende og let tilgængeligt uden at være decideret ”tyndt”. Det er letlæseligt og afsluttes med en oversigt over stykkernes anvendelse i forhold til kirkeåret.

Når organister på forskelligt niveau vælger præ-og postludier i hverdagen, ligger der som bekendt mange overvejelser til grund i forhold til kirkeåret og menighedens oplevelse. Og selvfølgelig det helt lavpraktiske: hvordan er forholdet mellem sværhedsgrad og dens spillendes habitus? Stykkernes sværhedsgrad er ikke ”advanced” men med substans, og jeg vil påstå, at enhver kan få glæde af dem.

Lasse Toft Eriksen bevæger sig rundt i stilarterne, og musikken er hurtigt indstuderet. De få regibemærkninger giver en vis frihed. F.eks. står der ”Med god energi” - et vidt begreb, men man er aldrig i tvivl om stykkernes karakter, hvilket hænger sammen med enkelheden. Der kræves aldrig mere end 2 manualer og pedal og ikke nødvendigvis svelle. Nogle kan spilles med pedal ad libitum og andre på 2 manualer uden pedal. Også klaveret kan komme i brug.

Fleksibiliteten gør musikken velegnet til undervisning på et ikke alt for højt niveau. Satserne er aldrig længere end to sider.

Det vil føre for vidt at gennemgå alle 25 satser, men tre nedslag vil jeg tage:

1. Toccata i F (Rytmisk dansende)
I samlingens charmerende ”åbningsnummer” med mild polyrytmik og en let, modernistisk tilgang henter komponisten tydelig inspiration fra britiske helte som f.eks. John Rutter. Satsen kan minde om orgelledsagelser til diverse ”Flexible Anthems”, som vi kender dem fra diverse Oxford-udgivelser. Som organist kan man godt blive en smule træt af denne stil, men i passende mængder går det nok - og menigheden elsker det! Pedalstemmen er mildt sagt overkommelig. Kun 3 forskellige toner: F, B, c. Der stilles meget beskedne krav til at få det til at lyde af noget: selv med et lille landsbyorgel er man fint kørende, og har man adgang til mere, bliver det luksus.

14. Himlene, Herre, fortælle din ære (Simpelt)
Her er der tale om en helt enkel og gennemsigtig sats, hvis tertsgentagelser tydeligvis er inspireret af salmen. Venstre hånd spiller ostinat – gennemført nok til, at det registreres, og at den ikke blot opleves som en basstemme. Komponisten er konsekvent med angivelsen af staccato, hvor det skal og ikke skal være. Denne skiftende artikulation giver satsen liv – og god læring for f.eks. en musikskoleelev. Stykket er manualiter og vil derfor fint kunne spilles på klaver.

25. Jesus, livets sol og glæde – Nadver-mosaik (Med stor ro og frihed)
Denne sats er udstyret med ”elastik”, da den er delt op således: Indledning-A-B-C-D-Slutning. Vi kender alle sammen til situationen, hvor orgelspil under uddelingen skal afpasses det tidspunkt, hvor præsten vender sig. Så er det bare med at blive færdig! Lasse Toft Eriksen har en god løsning på ”timingen” med dette stykke – citeret fra noden: ”Nadvermusik med variabel længde. Efter at have spillet indledningen og afsnit A, kan de fire afsnit A, B, C og D gentages efter behov og i valgfri rækkefølge. Satsen afsluttes med slutningen eller med en gentagelse af afsnit A”. Det fungerer godt og er praktisk – ikke mindst hvis den improvisatoriske habitus er af mere overskueligt omfang.

De 25 enkle orgelstykker er et udmærket bidrag til repertoiret af hurtigt lært, menighedsvenlig og undervisningsegnet orgelmusik.

Når vi spiller til salmer, håndterer vi kerneydelsen i organistarbejdet: musikken som katalysator for forkyndelsen – og musikkens funktionelle betydning. Vi skal hjælpe menigheden til at genkalde/genkende/lære melodierne – manifestere tempo, toneart osv. Foruden også at spore menigheden ind på salmens stil og udtryk. Et godt forspil er én stor invitation til at synge. Men når det er sagt, skal vi også kunne fatte os i rimelig korthed. ”Less is more”!

Lasse Toft Eriksen fortæller i forordet, hvorledes han med udgangspunkt i de mest anvendte melodier fra koralbogen har fremstillet i alt 350 forspil. Bestræbelsen har været ”at slå salmens tone an ud fra både et stilmæssigt og et tekstmæssigt aspekt”. Altså i god tråd med ovennævnte beskrivelse af forspillets funktion og betydning. En gennemspilning af forspillene tegner billedet af en veludviklet sans for at ramme den enkelte salme stilistisk og udtryksmæssigt, så at melodi, toneart og tempo manifesteres tydeligt til gavn for kor og menighed.

Forspilssamlingen foreligger i praktisk spiralbind, og forsiden antyder - med sit smukke billede af en glasmosaik udført af Jens Urup Jensen - at dette er en ”arbejdsbog” fra organistens daglige virke ved orglet i Treenighedskirken i Esbjerg – i øvrigt et orgel, som efter Marcussen & Søns store indsats i 2017-2018 er blevet helt fremragende. Forspillene er generelt af passende, kortere længde. De læres hurtigt og kan i de fleste tilfælde spilles direkte fra bladet. De orgelmæssige krav er ret beskedne: alt kan realiseres med max. 2 manualer og pedal. Der er fokus på fleksibilitet, ligesom forslagene til manualfordeling og pedalbrug er vejledende. Selv på klaver kommer man langt.

Samlingen er omfattende, men for at Organistbladet ikke skal ende med at blive omdøbt til ”Forspilsanmeldelsesbladet” i de næste mange numre, vil jeg nøjes med enkelte nedslag:
Det sødmefyldte forspil til ”Dagen går med raske fjed” er ganske Weyse’sk i sit udtryk, idet et senere, næsten nationalromantisk anstrøg dog efterhånden foregribes. Lasse Toft Eriksen har virkelig ørerne med sig, når han dygtigt arbejder med koralens tema via antydninger og citater – bl.a. fra 2. salmelinjes ekspressive, opadgående 16.-dele. Skønt det står anført, at pedal indføres fra takt 3, fungerer satsen manualiter og kan som sådan også spilles på klaver.

Det kunne have været interessant, hvis forspillene til Zinck-melodier som f.eks. ”Bryd frem, mit hjertes trang at lindre”, ”Nu rinder solen op” og ”På Gud alene” blev holdt i fugeret stil à la Hamburger, Wöldike m.fl. (Undskyld! Nu trækker jeg skuldrene op om ørene). I ”Bryd frem” er teknikken helt fravalgt til fordel for noget næsten ”Hans Mathisson-Hansen’sk”. Forspillet til ”Nu rinder solen op” er en 3-stemmig sats, der af undertegnede opleves lidt overraskende som en djærv ”voluntary” i næsten Purcell’sk stil. Koralens tema indføjes fermt som del af et andet tema – således at menigheden tydeligt må kunne høre, hvad der er på færde. Koralmelodien er efter min bedste overbevisning ”en af de store”, der skal lægges passende op til, og her synes jeg altså, at forspillet virker lidt modsat - en smule svækkende…

I ”På Gud alene” lægges der først op til et fugato, som dog går i opløsning (med en lille reminiscens til allersidst). Ikke at man absolut altid skal hengive sig til barokpastiche i forspil – uha, fri os fra en sådan tilbagevenden – men netop når det gælder melodierne af H.O.C. Zinck, er det vel næppe helt ukendt, at de i særklasse egner sig til fugerede forspil. Og i forhold til forspillets funktionelle rolle (manifestation af toneart, melodi, tempo), kan disse ”håbløst gammeldags” forspil altså stadigvæk noget…

Kombinationen af musikalsk substans og fleksibel anvendelighed opleves som vellykket. Her er ikke vilde eksperimenter, men Lasse Toft Eriksen er opmærksom på situationen, musikken skal bruges i – og skriver kvalificeret til den.