Introitus

Tema: Hvad kan vi gøre for at tiltrække tilhørere til koncerter?

Kirke- og orgelmusik kan noget helt specielt, det ved alle, der beskæftiger sig med det til dagligt. Det at musicere i en kirke giver en dimension som rækker ud over det smukke kirkerum og det dejlige orgel. Og så er det lige meget, om det drejer sig om en gudstjeneste, en kirkelig handling eller en koncert. Kirken spiller med på en måde der er væsensforskellig fra koncertsalen.

Man skal have hjertet med i det, både som udøvende og som arrangør

Jens-Christian Wandt om offentlighedsarbejde ved koncerter

Sangeren Jens-Christian Wandt er en flittig solist og arrangør af kirkekoncerter. Han er initiativtager og arrangør af Verdensballetten, et omfattende arrangement med danske og internationale dansere og musikere, som hver sommer samler et stort publikum ved udendørs forestillinger landet rundt – blandt andet som resultat af et bevidst pr-arbejde. Privat er han en trofast kirkegænger ved gudstjenester landet over, og han har afholdt stiftskurser i at bruge stemmen i kirken for præster og kirkesangere. Det er hans arbejde med at arrangere kirkekoncerter og de erfaringer han har gjort med offentlighedsarbejdet, både i større og mindre skala, vi gerne vil høre ham snakke om. Over en kop kaffe deler han ud af sine erfaringer.

Musik til gudstjenesten

4. søndag i advent, 2. tekstrække

Thomas Kristian Nielsen, organist ved Sct. Pauls Kirke, Aarhus, fortæller om sine musikvalg
Der er fire præster tilknyttet Sct. Pauls Kirke, som benytter hver deres liturgi. Det giver variation i højmessefejringerne. 4. søndag i advent følger man sognepræst Flemming Baatz Kristensens liturgi, som er godkendt af menighedsråd og biskop.

Klumme - Større end summen af de enkelte dele

Af John Frandsen, komponist og organist i Stavnsholtkirken, Farum
 
14. august døde Simon Grotrian. Dermed blev en af dansk salmedigtnings mest særprægede og originale stemmer pludselig tavs.
Grotrians billedsprog var vildt og fabulerende. Hans tekster sprænger rammerne for den almindelige rationelle logik og insisterer på en mere intuitiv og associationsbåret erkendelsesform. De følger ikke sprogets og bevidsthedens lineære tænkning, men er mere i familie med underbevidsthedens verden af drømme og myter

En mangfoldig menighed kræver en mangfoldig gudstjeneste

Af Martin Lysholm Hornstrup, organist i Gellerup Kirke
 
Hvad er en gudstjeneste egentlig? Det spørgsmål findes der nok lige så mange svar på, som der findes kirkegængere. Jeg tænker primært gudstjenesten som et mødested. ”Her mødes ung og gammel, fløjl og pjalter” – som der står i salmen (DDS 209,3). Men mere end det: Her mødes det evige og det timelige, Gud og menneske, fortid og nutid. Ingen af os ejer gudstjenesten, hverken præsten, organisten eller menighedsrådet – eller Gud, for den sags skyld. Gudstjenesten lever i kraft af mødet. Den bliver til i det nu, hvor vi mere eller mindre tilfældigt er landet i samme kirkerum.

Fakta om udviklingen i antallet af DOKS-stillinger

Af Bjørn Arberg, sekretariatsleder i DOKS
 
På årsmødet i Køge i maj 2019 havde jeg lejlighed til at fremlægge en kort analyse af udviklingen i DOKS-stillinger. Det er naturligt, at der blandt medlemmer er en vedvarende diskussion om udviklingen i stillingsmassen, men det har også givet anledning til nogle myter, bl.a. om et hastigt fald i antallet af DOKS-stillinger. Jeg fandt det på den baggrund hensigtsmæssigt at gennemgå de faktuelle omstændigheder bag udviklingen i DOKS-stillinger i årene omkring og efter at Kirkeministeriet besluttede, at tjenestemandsansættelsen ikke længere skulle finde anvendelse for kirkefunktionærerne i Folkekirken.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.