 |
 |
 |
| Nr. 4, august 2018 | Nr. 3, juni 2018 | Nr. 2, april 2018 |
 |
||
| Nr. 1, februar 2018 |
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2018 - s. 2
Den russiske 1800-tals komponist Modest Mussorgsky med det tjavsede skæg og hærgede ansigt er på forsiden af dette nummer af Organistbladet. Han har ganske vist hverken skrevet orgel- eller anden kirkemusik, men jo, man kan godt spille hans musik på orgel. Der findes jo en lang tradition for at transskribere klaver-, vokal- og orkestermusik til orglet, tænk bare på klassikere som Bachs Jesus bleibet meine Freude, Mendelssohns Bryllupsmarch eller Wagners Brudekor. Erik Kolind har arbejdet med orgeltransskriptioner siden sin studietid og har blandt andet arrangeret og indspillet en orgeludgave af Mussorgskys A Night on a Bare Mountain, som kan findes på YouTube. I en artikel i dette nummer fortæller han om teknikken bag transskribering for orgel og giver et indblik i, hvad man må forholde sig til, hvis omarbejdelsen fra orkesterstykke til orgelværk skal lykkes på kunstnerisk tilfredsstillende vis.
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2018 - s. 4
Af Karin Schmidt Andersen, formand for DOKS
Sommermånederne byder for mange af os på en pause fra hverdagen. I nogle uger går hele samfundet ned i gear og hverdagens faste former sættes ud af kraft. Vi rejser på ferie og mærker, at når vi flytter os geografisk sker der også noget mentalt. Mødet med det fremmede og uvante sætter det hjemlige i perspektiv og kan sætte nye tanker i gang og give inspiration, samt skærpe vores blik for de værdier og traditioner, vi selv står på. Ferie kan være som en fermat i musikken, hvor tiden bliver sat i stå. Når pulsen efter ferien slår igen, kan det velkendte tema udvikle sig i en ny retning, eller måske var fermaten den nødvendige vejrtrækning der skulle til, for at det igangværende kan fortsætte.
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2018 - s. 8
Af Erik Kolind, organist i St. Magleby Kirke
“Undskyld Hr., men hvordan bærer De Dem egentlig ad?” Historien lyder, at den navnkundige organist ved én af Tysklands store katedraler blev spurgt til, hvordan han formåede at opretholde så enormt et repertoire til kirkens omfattende årlige koncertserie - herunder ikke mindst den imponerende mængde af symfoniske orgeltransskriptioner fra Mozart til Mahler. “Nåh, det er skam meget enkelt”, svarede han høfligt og fandt en allerede udgivet klaverreduktion af en Beethoven-symfoni på en hylde, satte den på orglets nodepult, og så var han klar til at demonstrere sin “egen” transskription for den nysgerrige studerende ved at spille direkte fra klaverstemmen.
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2018 - s. 11
- erfaringer fra det ”liturgiske forsøgssogn” Lindevang, hvor klummeskribenten har været 1. organist siden 2010
Af Lars N. Sardemann, organist i Lindevang Kirke
Min folkekirkelige hverdag udfolder sig i den vestlige ende af Frederiksberg, midt mellem millionærvillaer og mandeherberg, og en helt ny bydel, hvor Metroen glider stille og futuristisk igennem. En mangfoldighed, der helt naturligt afføder spørgsmål om, hvem vi er kirke for, og hvordan vi placerer os ind i folks liv og hverdag?
Der er gennem årene opbygget en stærk lægmands- og frivillighedskultur i Lindevang Kirke. Vi har andagter og foredragsrækker, der er 100 % lægmandsbårne, og der er markant og velfungerende lægmedvirken ved alle højmesser. Præster og organister bliver holdt i ørerne – og i hånden – af en medlevende menighed med mange fine kompetencer. Jeg tror godt, man kan tale om inddragelse som ”opdragelse”. Vi holder f.eks. ”sangværksted” umiddelbart før alle højmesser, hvor man bl.a. kan øve salmerne med ”musikken”. Som musiker får jeg her mulighed for at inddrage folk-som-flest i vores fantastiske salmeskat – og opfordre, anspore til at synge med. Og ikke mindst – over tid – etablere et fælles sprog om poesiens og musikkens væsen. En tankevækkende reaktion fra en kirkegænger var ”at sangværkstedet på en måde nulstiller alle de forskellige ting, vi hver især møder ind med i bagagen søndag morgen”.
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2018 - s. 12
3 nyoptagne studerende på kirkemusik fortæller om deres vej til orglet og deres forventninger til studiet
Kristoffer Thams (f. 1996), er optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har spillet jazzklaver og -saxofon fra 3. klasse, og mens han gik i gymnasiet begyndte han som tenor i Haderslev Domkirkes drengekor. ”En ny klassisk verden åbnede sig”, fortæller han. ”Jeg havde tidligere spillet til rytmiske gudstjenester, og dengang syntes jeg, må jeg med skam indrømme, at orglet var håbløst gammeldags. Men nu har jeg opdaget, at orglet kan noget med fællessang som andre instrumenter ikke kan. Efter en række julegudstjenester, hvor jeg havde nydt orgelspillet, spurgte jeg organist Kristian Lumholdt, om han ville undervise mig. Han forberedte mig til optagelsesprøven på Løgumkloster Kirkemusikskole. Jeg øvede mig vildt meget for at blive klar til optagelsesprøven på blot to måneder. Det var en smule skræmmende med 3 nodesystemer, når man kun var vant til enstemmige melodier som basis for improvisation. Men jeg kom ind, og efter et år foreslog Kristian mig at søge videre på konservatoriet.”
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2018 - s. 14
Fra 1. august kan man læse Ulrik Spang-Hanssens artikel Salmetempo i Danmark fra Ruder Konge til i dag på DOKS’ hjemmeside. Artiklen er desuden offentliggjort i Hymnologi – Nordisk tidsskrift nr. 1-2 2018. Det følgende er et referat og appetitvækker på denne artikel.
Ulrik Spang-Hanssen begynder med den iagttagelse, at skiftende tiders debat af salmesangen næsten altid har taget udgangspunkt i en klage over dens slette kvalitet. Typisk har man ment, at tidens salmesang var højrøstet, kedelig og langsom og derfor ufolkelig. Men findes der i vores salmetradition tempi, som er mere folkelige end andre? Har menigheden et grundtempo, som den reagerer negativt på, hvis man afviger fra det? Et af de parametre, der i nyere tid har ændret sig mest under fortløbende tilpasninger af salmespillet og -sangen, er tempoet. Ulrik Spang-Hanssen anslår, at det i løbet af det 20. og 21. århundrede er steget til omtrent det femdobbelte.
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2018 - s. 16
finder sted i Køge 6.-8. maj 2019. Reserver gerne tidspunktet allerede nu, og husk at søge dit menighedsråd om dækning af udgifterne.
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2018 - s. 20
Christian Præstholm: Fem Kristus-ord. Op 34. Haderslev Domkirkes Pigekor. Thomas Berg-Juul, dirigent. Kristian Lumholdt, orgel. Sofia Kayaya, fløjte. www.haderskevpigekor.dk.Partitur kan købes via noder.dk, pris kr. 180.
Flemming Chr. Hansen, organist i Sakskøbing Kirke, fortæller om sit musikvalg
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2018 - s. 22
Præludium: Laurids Lauridsen Jesus Krist, du overvandt
Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.