Af Sven Verner Olsen, organist i Jesuskirken

DOKS’ årskursus 2017 begyndte som så mange andre DOKS-stævner (som det hed i gamle dage) med høj sol og nyudsprungne træer alle vegne! ”Kom maj, du søde milde”, som en af de andre DOKS’ere udtrykte det.

I anledning af reformationsåret skulle vi til ”Nordens Wittenberg”, Haderslev – men indkvarteringen foregik i Kolding, hvortil de første punkter på årskurset også var henlagt.

Af Rikke Kursch, organist i Skagen Kirke

Mødet med Ulvedalen er et møde med et dedikeret menneske, som kærligt, musisk og pædagogisk favner orgeleleverne. Ulvedalen er uddannet folkeskolelærer, magister i orgelspil med kandidateksamen samt uddannelse i ledelse.

Foredrag og Peter Møller-koncert

Onsdag formiddag blev indledt med fælles afsyngelse af det tårepersende Giro 413-hit ”Skamlingsbanken”, og derefter var der foredrag ved lektor på FUV Benny Grey Schuster med den underfundige overskrift ”Kan Gud ikke lide jernbeton?”. Det handlede om kirkearkitektur, men på både tankevækkende og underholdende vis kom det også til at handle om meget andet.

Af Per Nedergaard Hansen, organist ved Lindeskovkirken i Nykøbing Falster Sogn

Orglerne i Brødremenigheden i Christiansfeld, i den store kirkesal og i "Søstrehuset", var målet for organisternes orgelsafari ved DOKS-årsmødet i Kolding i år.  
Jeg har spurgt mig selv: Hvorfor findes der ingen studier over den overleverede orgelmusik, der i tidens løb må være spillet i Brødremenigheden? 
Svaret er, ifølge seniorforsker Peter Hauge, at der kun er overleveret ganske lidt orgelnode-materiale. Det har sammenhæng med, at organistens væsentligste opgave i Brødremenigheden var at improvisere, spille koraler, og akkompagnere til menighedens instrumentale motetter og kantater, der blev fremført ved gudstjenester.
Der findes i overlevering kun enkelte sange med ledsagelse af cembalo eller spidsharpe. Denne musik er ikke i egentlig forstand gudstjenestelig, og den er derfor blevet spillet i Brødremenighedens private sammenhænge, efter al sandsynlighed i "Søstrehuset".

Felix Mendelssohn Bartholdy: Ein feste Burg. Reformations-Symphonie sats 3 og 4 arrangeret for soli, kor og orgel af Torsten Sterzig. Tekst: Efter Sl. 46 af Martin Luther og Torsten Sterzig. Breitkopf & Härtel. Pris 9 Euro

Felix Mendelssohn Bartholdy: Symphonie in d, ”Reformations-Symphonie” Op. 107. Urtextudg. Christopher Hogwood. Partitur. Bärenreiter

Mendelssohns d-mol-symfoni, Reformationssymfonien, blev skrevet i 1830 til fejringen af 300-året for den Augsburgske Konfession og er, selvom den aldrig har været en af komponistens mest populære symfonier, blevet berømt for at citere ”Dresdner Amen” i første sats (Wagner genbrugte det senere som gralstema i Parsifal), og den udstrakte brug af Luthers Ein feste Burg i finalen. Født af jødiske forældre blev Mendelssohn protestantisk (reformert) døbt i 1816, og med denne symfoni har han villet sætte Luther et musikalsk mindesmærke. Den eksisterer i to versioner, som man kan finde i urtekstudgaven fra Bärenreiter, hvoraf den oprindelige rummer en interessant recitativisk overledning mellem tredje sats og finalen, måske inspireret af Beethovens 9. Symfoni. I dag spiller man normalt den reviderede og opstrammede version.