 |
 |
 |
| Nr. 5, oktober 2018 | Nr. 4, august 2018 | Nr. 3, juni 2018 |
 |
 |
|
| Nr. 2, april 2018 | Nr. 1, februar 2018 |
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 5, oktober 2018, s. 2
I dette nummer af Organistbladet sætter vi fokus på korlederen som leder. Det er et område som angår stort set alle DOKS-organister, men som ikke får megen opmærksomhed under uddannelsen. Normalt er det først når man kommer i stilling at organisten/korlederen bliver kastet ud i at tage lederrollen på sig. En rolle, der også har forskellige facetter, f. eks. afhængigt af om man leder amatører eller professionelle, børn eller voksne. Poul Emborg, mangeårig professionel sanger og dirigent og med diplomuddannelse i kulturledelse, beskriver denne udvikling som vejen fra organist til kirkemusiker
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 5, oktober 2018, s. 4
Af Karin Schmidt Andersen, formand for DOKS
Af alle tænkelige instrumenter er orglet måske det mest eksklusive. Tilnavnet instrumenternes dronning mere end antyder at orglet er i en rangklasse for sig. Auraen af noget ophøjet fornemmes allerede når man træder ind i de rum orglet som oftest er placeret i. Det understreges yderligere ved orglets fysiske dimensioner og specialiserede konstruktion, for slet ikke at tale om de snørklede og utilgængelige adgangsveje der kan være forbundet med at komme tæt på instrumentet.
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 5, oktober 2018, s. 6
Af Poul Emborg, studielektor i korledelse på DKDM, koncertsanger i DR Vokalensemblet og dirigent for bl.a. Kammerkoret Hymnia og Det Unge VokalEnsemble
Der er mange begyndelser. Der er mange stier, skridt, tiltag og oplevelser, der fører til, at man som barn eller ung begynder at interessere sig for musik – for at udøve musik, vel at mærke. Næppe nogen kan i vore dage gå fri af musik, langt de fleste vil nødig undvære den. Og så er der dem, der tager skridtet fuldt ud, der beslutter sig for at spille et instrument.
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 5, oktober 2018, s. 11
Af Jørgen Ellegård Frederiksen, organist i Bagsværd Kirke
Ferieoplevelser kan være noget, man husker længe. For eksempel at sidde på havnen i en græsk by og spise salte ansjoser og drikke ouzo til. Forsøger man hjemme i Danmark at gentage successen, bliver det ligesom ikke rigtig det samme – selv på en varm sommeraften. Og den fantastiske vin, som man købte en hel kasse med hjem af fra en vingård i Frankrig, smager bare ikke helt så godt herhjemme, som den gjorde under sydens sol. Hvordan kan det være?
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 5, oktober 2018, s. 12
Vi har lige løbet studieåret i gang med fire nye, optimistiske studerende, og der er nok at tage fat på. Den første aktivitet, vi har uden for det regulære skema, er en studietur til Stockholm, som vi afholder i samarbejde med orgelgruppen i Malmø, og hvor vi skal nyde godt af Hans-Ola Ericssons mesterkursus i den tyske kirke. Kort derefter begynder vores egen orgelfestival, Aarhus Symfoniske Orgelfestival, som blev grundlagt i 2010 i anledning af det nye Klais-orgel, og som således skal løbe af stabelen i sin femte udgave. Den begynder torsdag d. 8. november i Symfonisk Sal, hvor Anders Koppel uropfører sin splinternye koncert for Hammondorgel og orkester. På konservatoriet kan vi i den forbindelse navnlig se frem til et besøg af vores adjungerede orgelprofessor Eric Lebrun, som vil holde kursus i Mariager Kirke i dagene d. 10-13 november.
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 5, oktober 2018, s. 14
"Det er med liturgien som med et par sko: Brug dem, så længe de er gode, og når de så er udslidte, så smid dem ud" - sådan cirka lød Luthers liturgiske råd. Han anså liturgien som en ydre ting, der skal fungere som ramme om det vigtige: forkyndelsen og forvaltningen af sakramenterne. Moderne liturgisk forskning vil nok ikke være helt enig med ham i, at liturgi kun er en ydre ting. Men nok i at når "skoen" ikke passer mere, så må der ske noget. Tidligere gudstjenesteordninger har siden reformationen været lavet ud fra princippet ”one size fits all”, i de senere år med små variationsmuligheder.
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 5, oktober 2018, s. 18
Af Hans Chr. Hein, rektor for Løgumkloster Kirkemusikskole
*1
Når man for få årtier siden så efter på hylden under orgelbænken, fandt man ofte ved siden af Den Danske Koralbog (DDK) tre lidt ældre bøger, nemlig: ”Bielefeldts Koralbog”, Laubs ”Dansk Kirkesang” og Wöldikes ”130 Melodier”. Op til 1954, hvor DDK udkom første gang, kunne disse tre bøger dække behovet i de fleste kirker. Laubs koralbog ”Dansk Kirkesang”, der i 1918 på hans egen bekostning blev udsendt til alle landets sogne, opsummerede 30 års arbejde med at fremdrage melodier fra 1500/1600-tallet i en rytmisk og harmonisk original eller tilstræbt original form.
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 5, oktober 2018, s. 22
Anne Kirstine Mathiesen, Sct. Nicolai Kirke, Køge, om sine musikvalg
Præludium: Bo Grønbech: Som tørstige hjort monne skrige
Motet: Merete Kuhlmann: Fra det dybe råber jeg til dig, O Herre!
Takkevers: DDS 473 Dit minde skal, o Jesus, stå
Postludium: Bo Grønbech: De Profundis (Af dybsens nød)
Lotte Smith-Petersen om at være børne- og ungdomskorskantor i landets største sogn
Da Lotte Smith-Petersen begyndte som kantor for børne- og ungdomskorene i Vesterbro Sogn i 2003 var det som led i et provstisamarbejde for at løfte børne- og ungdomskorsarbejdet i området. Hun satte en annonce i Vesterbro Avis og tog rundt på bydelens skoler, og der meldte sig 12 i ungdomskoret og 8 i børnekoret. I dag har sognet fire kor, og sangerne kommer af sig selv. 140 børn og unge startede efter sommerferien i år, og der er venteliste til spirekoret.
Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.