DOKS' kollektive midler fra Gramex og Copydan
For english version, press here
DOKS uddeler kollektive midler fra Gramex og Copydan én gang årligt med ansøgningsfrist den 15. august. Man kan forvente svar på ansøgningen primo oktober.
Midlerne uddeles med en frist for anvendelsen. Tildelt støtte skal således være anvendt inden udgangen af august det efterfølgende kalenderår.
Denne frist er ufravigelig.
Ansøgningsskema skal benyttes og kan downloades nederst på denne side.
Ansøgning om at komme i betragtning ved uddeling af de kollektive midler indsendes inden 15. august til det indstillende udvalg for DOKS' kollektive midler. Post- og mail-adresse fremgår af ansøgningsskemaet.
Af hensyn til indberetning til skattemyndighederne skal cpr-nummer eller SE/CVR-nummer oplyses ved ansøgningen.
Ifølge driftsregulativet for Gramex anvendes de kollektive Gramex-midler til følgende formål:
- Musikfremmende foranstaltninger, herunder tilskud til levende fremførelse af musik, sang og musikdramatik og støtte til indspilning, udgivelse og promotion for fonogrammer.
- Uddannelsesmæssige formål for udøvende kunstnere, herunder uddeling af studie- og rejselegater og tilskud til faglig uddannelse.
- Sociale og humanitære formål for udøvende kunstnere, herunder uddeling af hæderslegater, tilskud til ferie- og rekreationsformål samt til pensions- og hjælpekasser for udøvende kunstnere.
- Støtte til publikationer og andre foranstaltninger, der kan støtte de udøvende kunstneres arbejdsvilkår og retsstilling, herunder i Danmark til driften af Fællesrådet for udøvende kunstnere.
- Tilskud til de enkelte organisationers forvaltning af de ovennævnte midler.
Midlerne skal overvejende anvendes til formål nævnt under punkterne 1 og 2.
Ansøgningsskema
Download ansøgningsskemaet her
Gem dokumentet og udfyld det.
Det udfyldte dokument sendes pr. mail eller udskrives og sendes til DOKS' sekretariat, så det er DOKS i hænde inden ansøgningsfristens udløb.
Midlernes anvendelse -Gennemsigtighedsrapporter
Hvis du vil vide mere om, hvorledes de kollektive rettighedsmidler er blevet anvendt, så kan du finde oplysningerne her: