Korimprovisation i gudstjenesten

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 6, december 2020, s. 8

Lars Nielsen Sardemann vil bringe improvisationshåndværket ind i dansk korpraksis

Aftensang i Lindevang Kirke på Frederiksberg. Sognepræst Christiane Gammeltoft-Hansen sidder i koret, kirkens organist Lars Nielsen Sardemann ved flyglet og kirkens fem korsangere foran menigheden på hver sin stol i corona-afstand.

Gudstjenesten indledes med en lille podcast i højtalerne. ”Tænk at være fugl” lyder det, og over et soundscape kreeret af Louise Hjort Hansen mediteres der over lyd og at lytte. Så rejser sangerne sig op, Lars Sardemann slutter sig til dem, og på baggrund af endnu et soundscape i højtalerne improviserer sangerne, diskret styret af Lars Sardemann, der også selv synger med, over Johannesevangeliet kap. 1 vers 4: ”I ham var liv, og livet var menneskers lys.” Det virker roligt, dæmpet og i sig selv hvilende, der synges over lange stræk kun på vokaler og med lukket mund, sangerne passer sig ind i det digitale lydbillede. Menigheden lytter opmærksomt. Vi er klar over, at denne musik hører vi kun denne ene gang.

Derefter begynder det at ligne noget vi kender, med hilsen, bøn og første salme – men den er nu også ny og skrevet af aftenens præst og organist: Når lyset bliver blødt og tæt med tekst af Christiane Gammeltoft-Hansen og en efter eget udsagn Carl Nielsen-inspireret melodi af Lars Sardemann.

Så følger læsning og en kort meditation over Apostlenes Gerninger kap. 2 vers 2 ”Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad”, der tager sit udgangspunkt i nedslag, både fysisk og åndeligt. Det følges af en orgelsolo, Rheinbergers Abendfriede fra Op. 156, spillet på kirkens fine orgel.

Efter fadervor og velsignelse synger vi, med Lars Sardemann tilbage ved flyglet, Niels LaCours melodi til Ingemanns I fjerne kirketårne hist.

Og så slutter gudstjenesten med endnu en korimprovisation over Matthæusevangeliet kap. 28, vers 20: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”. Soundscapet er denne gang mere aktivt, med togfløjt, lyde af fodbolde der bliver sparket og et spædbarn der græder. Koret falder først ind med en salmemelodi, siden synger hver sanger solistisk teksten på sin egen facon og giver med en håndbevægelse stafetten videre til den næste. Her er vi på vej ud i verden igen.

Efter denne smukke og anderledes gudstjeneste har jeg en snak med Lars Sardemann.

Fortæl om baggrunden for projektet – hvad fik dig til at arbejde med korimprovisation?
- KORIMPROJEKT2019 er et kirkemusikalsk udviklingsprojekt der har til hensigt at bringe improvisationshåndværket ind i dansk korpraksis som en markant fornyelse af den danske kirkemusiktradition. Projektet udspringer af det øvrige liturgiske forsøgsarbejde i Lindevang Kirke, der siden 2011 har været et liturgisk forsøgssogn. Det startede for år tilbage, hvor kirken fik lov at udskifte de autoriserede tekstrækker med en kontinuerlig læsning af hele Markusevangeliet. Her dukkede ofte tekster frem, som der normalt aldrig prædikes over og som derfor helt naturligt udfordrede både musikalske valg og praksis. Og man kan sige, at korimprovisationerne for alvor stillede musikkens rolle frem som "medforkyndende" på en helt ny måde.

Og vel egentlig også en ny slags musik, der slipper nogle af de traditionelle bindinger?
- I Lindevang Kirke sidder en klassisk organist og en jazzpianist på samme orgelbænk, og det faglige musikerfællesskab og nysgerrigheden overfor musikkens egne præmisser og virkemidler gør det fuldstændig uinteressant for os at dele verden op i klassisk og rytmisk. I KORIMPROJEKT2019 gør jeg mig fri af genrer. Du kan også sige, at jeg trækker på dem alle sammen på en gang! Det er SÅ befriende og sjovt. Og enormt krævende. At komponere betyder jo egentlig at sammensætte, og med korimprovisationerne leger vi med traditionen i sammensat tid – fra tidligste vokalmusik til reallyde fra verden af i dag og i morgen. Altså et musikalsk komposteringsarbejde - vi kan jo kalde det ”kompostmodernisme”!

Hvilke teologiske overvejelser har I gjort jer?
- Det har været et meget inspirerende tværfagligt samarbejde mellem musik og teologi. Vi improviserer over ultrakorte bibelsentenser, tilstillet af præsten og valgt ud fra temaet "10 blikke på den levende Gud". Med ”levende Gud” markeres det, at der er tale om et gudsbillede der er i bevægelse, ikke fastlåst, hvilket er afgørende for improvisationstanken. Der kan ikke synges nyt om et ubevægeligt gudsbillede, det kan der kun om et levende gudsbillede, vi til stadighed nærmer os søgende, spørgende, tolkende. Med den ”levende Gud” lægges der også et tyngdepunkt i 2. trosartikel – Gud der bliver kød og blod. Med inkarnationen fik troens blik retning, samtidig med at det udvides.

Det ”levende” peger også i retning af det ”legende”. Det peger på, at musikken – og særligt den improviserede musik der lever lige nu og her – kan åbne nye rum for verdens mange ord. Den kan holde verden i bevægelse og skabe et legende nærvær i selv den mest planlagte sammenhæng.

Improvisationerne baserer sig på soundscapes af Louise Hjort Hansen. Hvordan bliver de til?
- Når jeg har fået teksten, vi skal improvisere over, udarbejder jeg en tidslinje for soundscapet. Den er det første udtryk for, hvad jeg ser af musikalske muligheder i ordene. Der er ideer til antal afsnit, tonearter, artikulationsmuligheder, dynamik mm. Tag f.eks. en dramatisk langfredagsfortælling; hvad sætter den i gang? Hvordan skal afsættet lyde – et tordenskrald? Et dunkende hjerte? Hvordan udvikler vi tematikken undervejs – og ikke mindst; hvordan fører vi tilhøreren sikkert til dørs til sidst? Alt det input fodrer jeg Louise med, og når det endelige soundscape foreligger, tegner jeg et grafisk skema med en vandret linje for soundscapet og en for koret – og evt. en tredje linje for en solist eller et instrument.

Undervejs i sangernes linje angiver jeg hvilke bevægelser (læs: improøvelser) der skal bruges – her bruger vi ofte børnelege som kodesprog for en musikalsk bevægelse. F.eks. ”Kongens efterfølger” som billede på imitation, eller ”Kluddermor” som billede på at én musikalsk idé får lov at løsne et hidtil sammenfiltret afsnit. De tidslinjer, vi nu har udgivet, er udtryk for hvad vi kan og har gjort i Lindevang. Men det er vigtigt at forstå, at tidslinjerne kan udarbejdes 100% efter ethvert kor og dets muligheder. Og soundscapet kan formentlig også bruges til en række andre tekster, hvis man vil. Eller i andre bibeloversættelser og på andre sprog. Der er rige variationsmuligheder.

Hvordan forbereder man en korimprovisation?
- Tak fordi du siger ”forbereder”! There ain't no such thing as a free lunch… Vi har arbejdet efter Ingmar Bergmans kendte citat: ”Kun den, der er vel forberedt, er fri til at improvisere”. Helt konkret lærer vi så hurtigt som muligt tidslinjen udenad sammen – det bliver man hurtigt god til! Her lytter vi sammen på soundscapet og lærer dets tonale forløb, cues m.v. udenad (Eks.: når du hører … er det tegn til at gå videre til…). Og vi lærer teksten udenad og gør stemmen fortrolig med de valgte tonearter ved at synge skalaer, treklange og trinøvelser. Hørelære, faktisk. Så ser vi på de førnævnte øvelser (a la børnelege) og afprøver forskellige ideer. Jeg har selv sunget med og har som ”spillende træner” også arbejdet med min rolle som korleder…meget lærerigt at ”gå vejen selv med sangerne”!

Alt dette gennemgås ved korprøven før højmessen. Over tid får vi altså en ny og stærkt hørelære-baseret fælles metode med tekniske redskaber og musikalske klichéer til selve impro-situationen. Og herigennem frisættes modet, så en korimpro ikke føles som et musikalsk ”bungyjump”. Men altså, der er INGEN noder og intet papir når vi improviserer – vi sætter ”øret før øjet”.

Hvordan har korsangerne reageret på den nye arbejdsmetode, har det ændret sig i forløbet?
- De ved, at de er ansat i et liturgisk forsøgssogn og har gået virkelig loyalt og nysgerrigt til opgaven. Før jeg fik formuleret et egentligt materiale med øvelser etc. arbejdede vi mere intuitivt – nogle gange famlende. Det kan ikke anbefales. Men efterhånden bliver alle jo mere fortrolige med mulighederne, og der er klart opstået en langt større sikkerhed nu, hvor der er formuleret nogle færdselsregler. Og bonus er jo så, at hele ”øre-før-øje”-princippet har styrket det almindelige, nodebundne korarbejde på alle parametre; intonation, teksttydelighed, artikulation, rensyngning, bevidsthed om de andres stemmeforløb og dermed om min egen rolle i helheden – jeg kunne blive ved. En af sangerne udtrykte det sådan her: ”Det er som om, man som sanger må tage ordene meget mere på sig, når man selv skal komponere musikken til dem lige på stedet”.

Hvordan kan andre bedst gå i gang med korimprovisation efter denne model? Har du planer for at komme ud med det?
- Ja, når nu alt det her coronahalløj engang lægger sig, så håber jeg meget på at få lov at komme lidt rundt og lave nogle gode workshops. Evalueringen af projektet og alle erfaringerne undervejs viser et enormt stort potentiale, og det vil være relevant med kurser og workshops i både kirkemusikskolernes og konservatoriernes regi. Det vigtige er at få prøvet principperne af på egen kor-krop, så det kunne også være relevant at integrere nogle korimproøvelser ved den faste ugentlig korprøve – f.eks. under opsyngning – eller på korweekenden. Og som sagt før – alle kor kan være med: har du to ører at høre med, en stemme at synge med sammen med andre, og kan du fortælle en god historie, så kan du også improvisere i kor.
 

Udgivelsen ”10 blikke på den levende Gud” er udkommet på Forlaget Mixtur i to hæfter – et til korlederen og et til korsangeren. Førstnævnte har de ti soundscapes i cd-indstik, men det er også muligt at downloade soundscapene fra noder.dk

I korlederens hæfte uddybes improteksterne, arbejdsform og metode, og der gives en indføring i at arbejde med soundscapene samt et antal improøvelser. Du kan også læse nogle af de utroligt mange gode publikumsreaktioner, projektet har fået. Korlederen skal også have korsangerens hæfte, hvor de ti tidslinjer findes og udfoldes.

Alle ti korimprovisationer har været ”afprøvet” enkeltvis som motet ved højmesser i Lindevang Kirke i perioden maj-september 2019. I oktober 2019 indgik alle 10 improvisationer i en samlet koncertpræsentation, hvor de kædedes sammen af oplæsning og korte improvisationer for fløjte/elektronika.
Og i maj 2020 – midt i coronaens forvredne virkelighed – præsenteredes så den endelige udgivelse hvor korimprovisationer blev udfoldet i deres tiltænkte habitat, en gudstjenestelig ramme med salmer, læsninger, refleksioner, orgelmusik, bønner m.m.

KORIMPROJEKT2019 har også udgivet 4 små film der kan ses på lindevangkirke.dk eller sardemann.dk – de tre af filmene er rene musikvideoer, hvor du kan opleve Lindevang Kirkes sangeres bud på tre af improvisationerne, og i den sidste film tager organist og korleder Lars N. Sardemann publikum med ”Bag om KORIMPROJEKT2019”.

Fremad arbejdes der på også at afprøve korimprovisation og principperne bag i andre sammenhænge end kirkens – f.eks. som formidling i museums- og festivalsammenhæng.