Anmeldelse - Bo Grønbech: Vignetti semplici

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 3, juni 2020, s. 19

Bo Grønbech: Vignetti semplici - otte orgelstykker (Forlaget Mixtur) Pris kr. 119,-

Den nyligt fratrådte domorganist ved Helsingør Domkirke Bo Grønbech er udkommet med en samling af 8 orgelstykker under titlen ‘Vignetti semplici’. Værket er udført som et bestillingsarbejde til Sjællands Kirkemusikskole i forbindelse med et kursus med fokus på musik for ‘det lille orgel’. Et lille orgel skal her forstås som et orgel med 1 manual og pedal.

De 8 stykker har vel en varighed på 2-4 minutter hver især, og vil egne sig glimrende til gudstjenestebrug. Sværhedsgraden er nok et sted mellem let og moderat, hvilket gør dem yderst anvendelige og må tiltale den pragmatiske organist, der altid er på jagt efter musik til diverse kirkelige handlinger.

Stilistisk set peger musikken i lidt forskellige retninger. Der er ikke tale om deciderede pasticher, men der er et gennemgående ‘Schein des Bekannten’ i tonesproget. Man kan især høre noget fransk 20. århundredes modalitet, men også elementer af nordisk folklore mm. Æstetikken orienterer sig mod det pæne og behagelige - det er næppe musik der gør nogen menighed fortræd. Måske et dybere kendskab til komponisten kan afsløre, at der skjuler sig en original personalstil bag den umiddelbart lidt konforme overflade.

Blandt mine favoritter i samlingen er ‘In vernalis temporis’ (‘Frydeligt med jubelkor’). I første del antydes salmen ved at de 3 første meloditoner på en diskret måde flettes ind i en toccata-lignende sats. I anden del udfoldes en kanon mellem sopran og tenor bundet sammen af en flydende mellemstemme. En enkel og virkningsfuld sats, der lyder mere imponerende end den er svær at spille.

Også ‘Aftensang’ (‘Sig månen langsomt hæver’) er meget vellykket. En ekspressiv introduktion, hvor et orgelpunkt igangsætter en opadgående snoende melodi, vokser i intensitet og kulminerer på en højtopbygget spændstig akkord. Herefter føles det velgørende at salmemelodien gennemspilles i en afspændt modal harmonisering. En harmonisering hvor venstre hånd konsekvent forløber i parallelle kvarter og er rytmisk synkoperet i forhold til melodien. I melodiens anden del byttes der rundt, så melodien spilles i pedalet og de synkoperede kvarter i højre hånd. Blot et ud af mange eksempler på hvordan Grønbech benytter sig af enkle og effektive kompositoriske virkemidler.

Der er også frie, ikke-koralbundne satser iblandt. F.eks. ‘Meditation’ som er komponeret udelukkende ved brug af Messiaens modus 2 - også kendt som den formindskede skala. En symmetrisk 8-tone-skala bygget op af skiftevis små og store sekunder. Satsen rulles i gang med et roligt, fremadskridende ostinat, hvorover der spilles nogle korte, sangbare melodifraser. At der udelukkende benyttes den ene af skalaens i alt 3 transpositionsmuligheder, giver satsen et lidt monotont præg, og den hårfine balance mellem det meditative og det trivielle bliver her lettere udfordret. Men satsen er en glimrende pædagogisk introduktion til den, for nogle, ukendte skala.

Grønbech har en forbilledlig evne til at afstemme kompositorisk stringens med poetisk frihed. Musikken er velstruktureret uden at blive rigid - den flyder frit og ubesværet og afslører en komponist med en fortrinlig sans for at skrive idiomatisk for orglet. Akkordernes spatiering, de forskellige teksturer og den melodiske syntaks bidrager alt sammen til en følelse af naturlighed og selvfølgelighed.

Det er næppe musik, hvis ærinde er at udvide lytterens kunstneriske horisont. Men det er ærlig, uprætentiøs og velklingende brugsmusik af høj kvalitet, der vidner om en komponist med gode ører og stor håndværksmæssig kunnen.

Bestemt en anbefalelsesværdig publikation.