Birgitte Alsted om kirke- og orgelmusik

Organistbladet juli 2008.

Er den kirkemusikalske tradition vigtig for dig, når du skriver orgelmusik?

Både ja og nej. Som inspiration - ja - på eller under linje med andre inspirationskilder – al anden musik, livets oplevelser, livets lyde, udtrykket i dem - menkirkerummet, orglets hus, er del af min overskrift... dvs. udtrykket, viljen, meningen med værker for orglet i kirken..

Hvordan ser du på musikkens funktion i gudstjenesten?

Måtte gerne spille en fyldigere rolle? - og fornys og gerne udvides - med bevarelse af salmesang og præ- og postludier, dog kunne man måske tænke sig nye instrumentkombinationer - tilføjelser til orglet af og til.

Men evt. også med flere musikalske indslag undervejs - måske - hvor det er muligt - med et musisk samarbejde mellem præst og organist vedrørende inspiration fra dagens tekster, og musikalske forbindelser til emnerne for den aktuelle prædiken.

Hvor den slags kunne være aktuelt, kunne præst og organist have et fast møde i ugen med henblik på sådan noget?

Jeg kunne også ønske mig et offentligt symposion – evt. hvert andet år - med temaet "Lovsang i Kirken"

Bør stilelementer fra ny kompositionsmusik inddrages i gudstjenestemusikken?

Ja mange tak. Organistens opgave her er jo at finde musik, hun/han kan forbinde med kirkens forkyndelse - måske på et dybere og upåagtet plan. Musikken magter at udtrykke alt det, der ikke kan siges med ord, men alligevel er den måske vigtigste del af menneskers meddelelse til hinanden og religiøst. Og nutidens miljø, lydverden og livsmuligheder og opfattelser af indbyrdes forhold har ændret sig siden Bachs og Weyses tid.

Måske kunne organisterne udveksle ideer desangående?

Evt. her i bladet?

Nå, det gør de måske allerede, men så udvide korrespondancen, også med andre musikere?

Er det et problem, at kirke- og orgelmusik af mange opfattes som elitær?

Og derved uvedkommende? Gør den det?

Hvis den gør, er det da et problem, men kirkernes forkyndelse opfattes jo også af mange som sådan. Jeg kunne ønske mig, at kirken (i særskilte arrangementer?) i endnu højere grad forbandt sig med det der optager sindene aktuelt - for tiden f. eks Irak-krigen og dens konsekvenser, klima-problemerne, volden ude og hjemme, og måske også med aktuelle kulturprodukter som bogen "Blekingegadebanden" og andet som vækker opsigt ved fremlæggelse af moralsk og etisk diskutable handlinger, ånd og motiv, skadevolden udfra politisk/idealistisk/emotionel impuls, nedvurderende normer, - alt med indehold af et væsentligt menneskeligt krise-element, som kan sættes i forbindelse med den kristne kærligheds-frelse.

Væsentlige og aktuelle dilemmaer i kristent perspektiv.

Kirkemusik kan jo opfattes som brugsmusik, til at stemme sindet modtageligt for forkyndelsen. Men der kan ikke gives køb på åndeligt ståsted - da kærlighed slet ikke er leflen for/spejling af menighedens smag, men snarere at forbinde sig og yde sit allerbedste, give sit ægte bud på sin dybeste oplevelse, og lytte med åben nysgerrighed.

Formen på tilbuddene om kirke- og orgelmusik kunne måske også fornys i vedkommende retning - for at åbne for budskabet - jeg kunne tænke mig et regelmæssigt tilbagevendende offentligt symposion også om det.

Har du en opfordring til DOKS’s medlemmer?

Bryd gennem kirkemuren ved for eksempel:

At skabe musikalske forløb med temaer der diskuteres trindt om - at snakke om bagefter.

Måske en vekselvirkning af flere kunstneriske udtryks-medier - ord, digtning, lys, billede, "passions-spil" og musik.

Koncert som "drama"?

Et forløb i samarbejde med flere udtryksformer, lys, billede, drama, deklamation, "Messe for...."

At invitere nogle blandt de mange spændende nulevende komponister til samarbejde/diskussion om form, emner, genrer, programforløb og tanker, gerne i forbindelse med konkrete projekter - ?

Endvidere har jeg de bedste erfaringer med seriøs elektronmusik i kirker. Mediet er beslægtet med orglet, og elektronmusikkens enorme muligheder for klangvariation er – ligesom orglets - velegnet til at skabe stemninger af intimt/storslået, dramatisk og religiøst tilsnit. Hvad med at prøve det?

Og: At fornøje jer med at udveksle erfaringer og ideer, i snævre og brede fora - ?

At invitere en musikalsk sceneinstruktør som f. eks. Kasper Holten til oplæg om kirkeligt drama - ?

Birgitte Alsted (f.1942) er uddannet violinist fra DKDM, (med orgel som tillægsfag i et år!) og begyndte at arbejde som komponist i 1972. Hun har for denne virksomhed modtaget flere priser og stipendier, bl. a. Statens Kunstfonds 3-årige stipendium i 1980, Børresen Prisen i 1992, Det Anckerske Legat til rejsestipendier for kunstnere i 2003, og Statens Kunstfonds 3-årige stipendium i 2006.

Uddrag af begrundelsen her: "Fra værker som SORGSANG II, over ZU VERSUCHEN DIE FRAGEN... og frem til i dag har Birgitte Alsted gennem en række elektroniske værker udviklet et personligt og raffineret lydunivers, som både interesserer og betager...”

BA spiller stadig violin, og hendes virke som musiker præger også hendes kompositioner, der ofte har dramatisk og ekspressiv karakter. En anden vigtig inspirationskilde er litteratur og lyrik, såvel ældre som ny, og afsnit fra Bibelen og DD Salmebog.

Hendes produktion omfatter kammermusik, orkestermusik, vokalmusik, elektroakustisk musik, samt musik til dans og teater.

Igennem tiden har hun medvirket i en række eksperimenterende performances med opførelse af musik i forbindelse med lyrik, dans og lysbilleder. Disse ting har sat hende i gang med at arbejde med elektroakustisk musik, hvor hun specielt har været tiltrukket af computermusikkens muligheder for at manipulere med lyd.

Og som en direkte følge heraf har hun som deltager i Det Jyske Musikkonservatoriums første hold af masterstuderende i komposition af elektronisk musik aflagt eksamen heri i 2006.

Yderligere oplysninger bl a i "Dansk Kvindebiografisk Leksikon" bd 1, 2001 samt Mette Koustup Petersen: "Birgitte Alsted - en biografi - ", Københavns Universitet juli 2004

Værker for og med orgel:

Imitaopposition for orgel solo (1992)

Den Grønne Mand for violin og orgel (1988)

Havet ved Forår for orgel, sopran, violin og fløjte (1991)

Sorgsang III for baryton og orgel (eller klaver) (1995)

Naglet for blandet kor, orgel og stortromme, (2006 og 2008)

Desuden 2 store endnu ikke opførte værker med orgel:

Højsangfor kor, vokalsolister, instrumenter og orgel - med tekster fra Bibelens "Højsangen" foreløbig afsluttet i 1996, men venter på at blive revideret...

Englemessefor kor, vokalsolister, instrumenter og orgel med tekster fra bl. a. Bibelen og Rilkes Duino-elegier – (2003-05) - venter ligeledes - på et dristigt kor og evt. revision....

herudover en del nye salme-melodier, som endnu venter på et arr. af orgel-akk.

samt

2 værker for klokkespil:

Præludium (1996)

Præludium/Postludium – Længsel(2003)