Erik Poppe 1953-2003

Organistbladet juni 2003.

Ved Erik Poppes død har organiststanden mistet en af sine betydeligste kapaciteter.
Den totale fordybelse i orglets instrumentale egenart var hovedindholdet i hans ikke ret lange liv med den romantiske opfattelse som gennemgående træk efter grundig skoling herhjemme, i Frankrig og Holland.
Stor var hans aktionsradius. Udover til overmål at bestride sin organiststilling ved Ordrup Kirke var han formand for Det Danske Orgelselskab, lærer ved flere kirkemusikskoler, tillidsmand for DOKS for at nævne de officielle poster, derudover gjorde han sig stærkt gældende som korleder, var forfatter til artikler i fagtidsskrifter om orgelbygning og -musik og havde en udstrakt koncertvirksomhed. Han var initiativtager til den efterhånden særlig berømte Ordrup Kirkes internationale orgelfestival, hvor store kendte organistnavne optræder. Han havde også selv været praktiserende som orgelbygger, idet han egenhændigt havde bygget sit eget husorgel på hele 3 repræsentative værker og pedal.
Jeg nåede at kende Erik Poppe i henved 25 år og værdsatte ham meget højt som ven og kollega. Det er forståeligt, at livet ikke altid er let med en så omfattende karriere som hans, for han havde desværre også nogle store psykiske problemer at slås med. Alligevel overkom han det utroligste. Han var ekstremt krævende, perfektionistisk og videbegærlig til det yderste. Hans specielle personlighed skulle man være fortrolig med, for kun når han mærkede at man respekterede ham i enhver henseende, havde man hans venskab. Man holdt hurtigt op med at spørge til hans personlige velbefindende, hvis ikke man ville krænge ud med sig selv, og han straks havde overtaget rollen som ens “sjælesørger” og løst alle problemer! Utrolig gavmild og hjælpsom var han. Det ekstremt krævende var jo ofte på bekostning af god diplomatisk omgangstone. Jeg erindrer en foresyngning til en ledig korstilling i Ordrup Kirke. En ret så omfangsrig dame havde opladt sin røst og fået Eriks bedømmelse af de sanglige kvalifikationer og kunne herefter kun bevæge sig baglæns ned ad den smalle og meget stejle trappe op til orglet slyngende de værste skældsord op imod Erik og folkekirken! Festivalorganisterne, han inviterede til Ordrup Kirke, havde utroligt nok hos Erik en slags “elevstatus”. Vi var i virkeligheden alle Eriks elever og blev fyldt med hans gode råd om spillemåde og registrering, som han nu fandt bedst i det foreliggende tilfælde ved det orgel, han selv havde skabt, men til stadighed havde nye ændringsforslag til! Eriks store fritids-passion var damplokomotiver, han var medlem af en veterantogklub. Dette resulterede i, at alle hans venner blev inviteret til hans 50 års fødselsdag, som skulle fejres med en veterantogstur på Kystbanen og vistnok med ham selv ved damphåndtaget i maskinen! Den oplevelse fik vi aldrig, da Eriks alvorlige sygdom desværre medførte aflysning.
Ære være hans minde!

Hans Ulrik Holm