Anmeldelse - Jørgen Kjærgaard og Peter Weincke: Liturgi 1-3

Skrevet af Mads Djernes.

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 6, december 2022

Indsigtsfuld liturgisk grundbog, især for historisk interesserede

Jørgen Kjærgaard og Peter Weincke: Liturgi 1-3. Grundbog til folkekirkens gudstjenester og kirkehandlinger. Bd. 1: Gudstjenestens og kirkehandlingernes historie. Pris kr. 499,95. Bd. 2: Gudstjenester. Kirkeåret. Kirkemusik. Kirkehandlinger. Pris kr. 469.95. Bd. 3: Leksikon. Oversigter. Registre. Litteratur. Pris kr. 179,95. Bd. 1-3 Pris kr. 995,00. Eksistensen


Jørgen Kjærgaard og Peter Weincke har begået en liturgisk grundbog i tre bind, hvis udgangspunkt er udpræget historisk og bærer præg af stor indsigt, erfaring og detaljerigdom.

Bredde og grundighed

Værkets titel Liturgi. Grundbog til folkekirkens gudstjenester og kirkehandlinger vil sikkert fange manges opmærksomhed på grund af det sidste ord, som ikke kun fremhæver, at udgivelsen omhandler andet end søndagens gudstjeneste. Det udvider også den betegnelse, som den erstatter (’kirkelige handlinger’), for udgivelsen dækker ikke kun begravelser og vielser, men også de liturgiske former, der knytter sig til folkekirkelige ritualer i det hele taget: dåb, nadver, konfirmation, ægteskabslysning, skriftemål, ordination, provstekreation, bispevielse og kirkeindvielse. Den sidste tredjedel af bind 1 – Gudstjenestens og kirkehandlingernes historie – omhandler blandt andet en gennemgang af disse kirkehandlinger og vidner om udgivelsens grundighed, da provstekreation og ægteskabslysning ikke kan siges at høre til de hyppigst anvendte kirkehandlinger.

Liturgi som teologi og musik

Første halvdel af det historiske bind 1 udgøres af en klassisk gennemgang af gudstjenestens historie, som den kendes fra kirkemusikeruddannelserne: fra den ældste kristendom til vores egen tid – afsluttende helt aktuelt med et indblik i de tre fagudvalgs arbejde med folkekirkens liturgi. At musikken i såvel øst- som vestkirkens middelalderlige liturgi er fyldigt beskrevet er en af bogens styrker, eftersom forfatternes teologiske og kirkemusikalske fagkundskab her supplerer hinanden på bedste vis. De kirkemusikalske kommentarer, der følger gennemgangen af forskellige tiders gudstjenesteordninger, peger frem mod 1992-ordningen, så der under læsningen hele tiden redegøres for den nuværende ritualbogs liturgiske rødder. At de kirkemusikalske kommentarer på den måde bliver spredt (selv om de er angivet ved en lille overskrift) understreger den frugtbare holdning, at liturgien er vævet sammen af teologi og musik. Forfatternes store viden om salme- og koralbøger udmønter sig i, at der til hver periode knyttes en tidstypisk salme, som kommenteres tekstligt og musikalsk samtidig med, at de autoriserede danske salme- og koralbøger nævnes. Man kunne have ønsket sig en tydelig grafisk angivelse af disse afsnit, så de nemt kunne findes af den interesserede kirkemusiker. Ydermere kan det undre, at forfatterne ikke anvender mere end godt fire sider på at behandle det sidste halve århundredes hymnologiske og kirkemusikalske forhold – man kunne have forestillet sig en karakteristik af tekstlige og musikalske tendenser inden for den periode, hvor de ’nye salmer’ er skrevet.

Kirkemusik – hvad er det?

Med udgangspunkt i bibelske bevidnelser af musik i en før- og urkristen religiøs praksis, redegør afsnittet Træk af liturgiens musikhistorie for synet på musik blandt oldkirkens og middelalderens teologer, inden det beskriver tiden op mod reformationen og de første par århundreder derefter. Det bliver tydeligt her, at begrebet kirkemusik(alsk) først og fremmest anvendes om gudstjenestens musik. Tiden efter 1750 behandles derfor ret kortfattet, men det er ærgerligt, for romantikkens ’kirkemusik’ – der ganske vist ofte snarere er skrevet med henblik på koncertsalen end gudstjenesten – er en forudsætning for 1800-tallets intense beskæftigelse med tidligere epokers kirkemusik, især renæssancens. Afsnittet om Laubs tanker, som opstår på baggrund af denne udvikling, slutter abrupt, og forfatteren lader afsnittet afrunde med seks (!) linjer om tiden op til nutiden. Det havde været relevant at overveje, i hvilket omfang Laubs tankegods fortsat har indflydelse i dag. I de seks linjer (side 377) påstås, at ”fællessang ikke falder de fleste så naturlig og selvfølgelig som tidligere” og at ”kirkens musikalske repertoire af salmer og melodier også med tiden [er] blevet sværere for mange at identificere sig med”. Man kunne have diskuteret, om de seneste års opblomstring af fællessangen har haft indflydelse på gudstjenestens salmesang – og dermed dens rolle i liturgien. Den sidste påstand vidner for mig at se om et manglende blik for nuancerne i de seneste årtiers salmeskrivning – både hvad angår tekster og melodier.

Gode råd, manglende noter og bestemte holdninger

I andet binds gennemgang af liturgien som fænomen med dens ytrings- og udtryksformer træder forfatternes personlige holdninger tydeligt frem. I forordet (side 11) anføres da også, at der særligt i dette bind forekommer ”praktiske overvejelser, råd og vejledning”, men det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår det er sådanne eller mere saglige forhold, der fremsættes. I denne forbindelse savnes et noteapparat, der kunne have henvist til litteraturoversigten i bind 3 – eller at det var tydeliggjort, hvad der er en beskrivelse af liturgiens udtryksformer, og hvad der er en viderebringelse af forfatternes meninger. I gennemgangen af folkekirkens (hoved)gudstjeneste er hvert led inddelt og gennemgået praktisk, historisk, teologisk og kirkemusikalsk. For sidstnævntes vedkommende refereres der naturligvis til den historiske gennemgang i bind 1, hvilket giver god mening – og punktet ’kirkemusikalsk’ er ofte inddelt i musikpraktiske og -historiske overvejelser og begrundelser. Med denne gennemgang underbygger forfatterne deres historiske tilgang til det liturgiske felt: dén er grundlaget for en konkret stillingtagen til de valgmuligheder, der findes i Ritualbogen. I kapitlet ’Kirkeåret’ er hver kirkeårstid beskrevet og hver søn- og helligdag forsynet med en ”salme, der i særlig grad korresponderer med dagens evangelium” (side 187). Det giver musikeren et stof at arbejde med, og når man dertil lægger den kirkemusikalske karakteristik af kirkeårstiderne, gives der overblik til at arbejde med gudstjenestens musik i et overordnet perspektiv. Forfatternes syn på gudstjenesten (og kirken) er imidlertid af en karakter, der ikke tolerer f.eks. luciaoptog: ”Hvidklædte pigeoptog til ære for den sicilianske helgeninde […] hører ikke hjemme i kirken” (side 191). Desuden ironiseres over trykfejl på juleaftensgudstjenestens salmeblade: ”kom, Jesus, vær vor hyggegæst”, hvilket virker unødvendigt i en saglig redegørelse for kirkeårets særpræg.

Musikken rolle i og betydning for liturgien

I afsnittet om liturgiens musik er der antydet interessante tanker om barokkens klangverden, der peger på det dogmatiske felt, mens romantikkens ditto peger på vækkelseskristendommens univers. Man kunne i forlængelse heraf have ønsket sig en udfoldelse af samspillet mellem liturgien og musikkens karakter som et supplement til den historiske tilgang. Orgelkoralen indtager en væsentlig plads, fordi melodien ’repræsenterer’ en salmes tekstlige indhold – men har en salmemelodi, der er gledet ud af dansk salmetradition, funktion af ’markør’ på en given dag eller årstid? Det følgende afsnit om salmevalget er særdeles væsentligt også for kirkemusikeren i erkendelse af, at det ideelt set foregår i et samarbejde mellem præsten og kirkemusikeren – ikke mindst fordi en salme i meget høj grad bæres af sin(e) melodi(er). Det havde været oplagt med mere fyldige overvejelser om musik til de ’store’ kirkehandlinger: Hvorfor ønsker brudepar og efterladte ofte sange eller musik, som ikke nødvendigvis stammer fra den kirkelige tradition – og hvilken betydning har postludiet for begravelsens karakter? Endelig kunne der i afsnittet Liturgiens rum have været reflekteret over, at musikken i helt konkret forstand lyder i et kirkerum – hvordan orglet og eventuelt andre instrumenter er placeret, og hvilken indvirkning kirkearkitekturens særlige akustiske forhold har på gudstjenestedeltageren. Bind 3 indeholder begrebsforklaringer, oversigter og litteraturlister, hvor det kirkemusikalske er overskueligt angivet. Det er en stor hjælp, når man fordyber sig i de første to bind – og en inspiration til at læse videre om det, man i særlig grad fatter interesse for. Listerne over liturgisk orgel- og kormusik er imidlertid relativt korte, og materialet virker en smule tilfældigt udvalgt.

Konklusion

Udgivelsen egner sig til den historisk interesserede med mod på at læse sig gennem hele teksten. Som lærebog er den lidt ujævn som følge af det manglende noteapparat og de ’gode råd’, der er indføjet undervejs. Afsnittene om de sjældent anvendte kirkehandlinger kan virke tyngende for den læser, der går til bogen uden forkundskaber. Endelig ville udgivelsen have vundet ved en grafisk holdning, der øgede overskueligheden inden for de enkelte afsnit. Ikke desto mindre er der lagt en omfattende viden og en bred erfaring ned i dette værk, som forfatterne fortjener stor ros for.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Store Kannikestræde 8 - 1169 København K - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.