Klumme - Jorden kalder: folkekirken

Skrevet af Miriam Widmann.

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 5, oktober 2022, s. 15

Af Miriam Widmann, organist ved Greve Kirke
Forestil dig: Du er ansat på en skole. Der er ansat pedeller, administrativt personale og lærere. Skolens
daglige drift og personale sorterer under skolebestyrelsen – undtagen MATEMATIKLÆRERNE!

De er ansat i et særligt matematiklærerhierarki, hvor overmatematiklærere og supermatematiklærere har organiseret sig som alle skolers øverste administration. Skolebestyrelsen består af folkevalgte medlemmer, alle matematiklærerne og 1 repræsentant for alle de andre ansatte på skolen. Alle de andre ansatte har hver sin overenskomst, som skolebestyrelsen sjældent sætter sig ind i, selvom de er ansættelsesmyndighed. Skal man have ny matematiklærer, indstiller skolebestyrelsen, som indeholder 1-5 matematiklærere, en kandidat til den ubesatte stilling. Som fuldgyldige medlemmer af skolebestyrelsen har matematiklærerne altid indflydelse på processen – hvem der skal tages ud til prøveundervisningen, overværelse af prøveundervisningen, evalueringen af samme samt beslutningsprocessen. Skal der ansættes en idrætslærer, er det stadig matematiklærerne og de folkevalgte der slår stillingen op, indkalder ansøgere og vælger den nye medarbejder. De kan lade andre idrætslærere sidde i ansættelsesudvalget, men de behøver det ikke. De andre lærere og personalegrupper bliver aldrig bedt om at vælge ny matematiklærer – det er en dyb hemmelighed indtil ansættelsen er på plads.

I det daglige arbejde kan skolebestyrelsen sætte rammer for driften: fx et ugentligt personalemøde. Det SKAL alle deltage i. Undtagen matematiklærerne. Bestyrelsen kan ikke bestemme over matematiklærerne. Heldigvis er de fleste matematiklærere fornuftige mennesker, så de deltager alligevel, men de behøver det ikke.

En gang om ugen skal der være tværfaglig undervisningsdag, hvor mange af de ansatte deltager. Matematiklæreren er chef for denne dag og udstikker rammerne for indholdet under hensyntagen til årsplanen. Traditionelt har der været en vis respekt for fagfordelingen – men i nyere tid bruger matematiklæreren undertiden sin chefrolle til at topstyre dagen under dæknavnet samarbejde. Selvom musiklæreren har en lang, akademisk uddannelse i at vælge musik efter årsplanen, så kan matematiklæreren nogle gange ”bedre li’” noget andet. De fleste matematiklærere kender heldigvis deres begrænsninger, men nogle gange kan man høre dem sige, at de næsten er dansklærere, samfundsfagslærere, musiklærere og psykologer. Når man nærmer sig denne tværfaglige dag, udsender matematiklæreren pensum. Normalt sidetal fra Den Danske Undervisningsbog. Nogle matematiklærere giver sidetal i god tid, men de behøver det ikke. Hvis de synes, det er sjovt, så kan de opgive pensum til de andre i så dårlig tid, at de ikke kan nå at forberede sig. De behøver ikke tage hensyn til de andres fridage eller deres erfaring og dermed arbejdstempo. Hvis de andre ansatte bliver kede af det, siger skolebestyrelsen: Det kan vi ikke gøre noget ved, disse beslutninger er taget af supermatematiklærernes organisation.

I gamle dage var der næsten kun matematiklærere i lærerkollegiet, og det meste af skolens drift blev forrettet af dem. Men nu om dage er der ualmindelig meget undervisning, som matematiklærerne ikke deltager i og som fylder skolen ugen igennem. Der er ansat en masse andre lærere og medarbejdere som slet ikke er repræsenteret i skolens drift, beslutninger og organisation. Deres indflydelse afspejler ikke deres betydning for skolens helhed.

Strukturændring? Ja tak!

Dansk Organist og Kantor Samfund - Store Kannikestræde 8 - 1169 København K - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.