DOKS’en ud af boksen - Jens Kaas

Skrevet af Mikael Garnæs.

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2022, s. 24

På nogle områder minder kirken om teatret

Jens Kaas, organist i Marmorkirken, om at være musiker i folkekirken og ved teatret

Jens Kaas har været organist ved Marmorkirken i København siden 1988. Sideløbende hermed var han i mange år ansat ved Det Kgl. Teater som organist, cembalist og repetitør.

De parallelle karrierer som pianist og organist er måske ikke så usædvanlige, men rækkefølgen er, fortæller han. ”Mange har først taget klavereksamen, og da de har indset, at det kunne de ikke leve af, efterfølgende en organistuddannelse. Jeg begyndte med orglet og tog kirkemusikalsk diplomeksamen på DKDM i 1980 som elev af Jørgen Ernst Hansen og Grethe Krogh. Men allerede under orgelstudiet havde jeg Birgit Gürtler som en inspirerende klaverlærer. Og en afholdt teorilærer spurgte mig en dag: ”Tror du, at du og folkekirken er noget for hinanden?” Jeg blev ansat ved i Christianskirken i Kgs. Lyngby, men kort efter begyndte jeg på klaverstudiet. Fuldtidsstudiet og arbejdet som organist betød, at jeg spillede fra morgen til aften. Det havde jeg det godt med, og jeg har aldrig haft fysiske problemer.”

”Konservatorieuddannelsen var langt mere omfattende den gang – 7 år imod 5 i dag. Jeg synes det er synd med nedskæringerne i uddannelsen, der er mange ting der skal vendes når et ungt menneske skal rundt i alle mulige afkroge af sig selv, orglet og musikken. Vi fik også flere timer dengang. Det var en generøs tid, hvor man stort set fik hvad man bad om. Jeg mindes at have fået undervisningstimer mellem kl. 12 og 1 om natten. Det er mit indtryk, at der ikke er så godt råd i dag.”

Jens Kaas blev ansat som repetitør på Det Kgl. Teater i 1986. ”Man skulle være lidt af en blæksprutte. Jeg spillede faktisk mest orgel og cembalo ved forestillinger. Der er virkelig mange operaer, hvor der forekommer et orgel. Desuden spillede jeg et hav af secco-recitativer på cembalo til operaer af Mozart, Rossini og andre. Ind imellem arbejdede jeg med sangere. Det var en fest at være med til. På et teater skal man være forberedt på hvad som helst. Man kan møde frem og tro, at man har styr på det hele, og så kan der alligevel opstå kaos. Det kræver gode nerver, men det er en fantastisk atmosfære.”

”Teatret var en fysisk, kropslig oplevelse, kirken er en åndelig. Alligevel minder de på nogle punkter om hinanden. Der er elementer af teater i gudstjenesten, det handler om hvad det er at være menneske. Liturgien har et element af skuespil, og det er rygraden i gudstjenesten. I Marmorkirken har vi en stram liturgi, hvor hvert element får lov til at tale for sig selv. Liturgien skal være en ramme, man kan forsvinde ind i. Hvis den er for påtrængende, bliver man hylet ud af den. Det gælder om at forstyrre mindst muligt.”

”Marmorkirken er et fantastisk rum med et formidabelt orgel, som Carl Riess fik bygget. Jeg har et forbilledligt forhold til min præst, som jeg nu har arbejdet sammen med i 26 år. Så trods min konservatorie-teorilærers skepsis vil jeg sige, at folkekirken og jeg er noget for hinanden.”
Kaas

Dansk Organist og Kantor Samfund - Store Kannikestræde 8 - 1169 København K - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.