Klumme

Skrevet af Hanne Lund Nielsen.

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 2, april 2022

At skifte job kan være hårdt arbejde, men også rigtig skønt!

Af Hanne Lund Nielsen, organist ved Sct. Peders Kirke, Randers

Det er spændende og udfordrende at skifte organiststilling. Det er ikke noget de fleste af os gør så tit. Måske sidder vi ligefrem ved det samme orgel hele vores arbejdsliv.

Fordi vi ofte sidder rigtig længe i vores organiststillinger, kan det ske, at det ikke bare er et organistarbejde man overtager, men også en kollegas livsværk. Det kan have betydning for, hvordan din start i det nye job bliver. Jeg vil her forsøge at dele de erfaringer, jeg har gjort mig.
Der vil altid være en opstarts-/oplæringsperiode, også selvom man er en rutineret organist. Man skal finde sig til rette ved det nye instrument, lære nye kollegaer at kende og få overblik over diverse arbejdsgange. Den fortrolighed og tillid man får til hinanden gennem længere tids samarbejde er jo nulstillet, når man starter et nyt sted. Det nye sted kender jo ikke dig og ved ikke hvad du står for. Det skal de først lære, og det kan de kun, hvis du er åben og villig til dialog.
Jeg er ved hvert jobskifte blevet overrasket over, hvor meget tillid og kendskab i en arbejdsrelation betyder og fylder. Det koster tid og en masse samtaler at lære nye kollegaer at kende. Når man så har fundet hinanden og ved, hvad man hver i sær står for og brænder for, så bliver samarbejdet desto mere fornøjeligt.
Som ny skal man huske, at man gerne må stille spørgsmål - også alle de dumme spørgsmål. Det er tilladt at undre sig. Det er godt at spørge de andre ved kirken om, hvordan de plejer at gøre. På den måde får man stukket en finger i jorden. Samtidig er det også en god ide at spørge, om der er noget, som de mener ikke fungerer og hvad de kunne tænke sig anderledes. Det er ikke sikkert at du er enig, men så har du afdækket historik og ønsker.
Det kan være, at nogle af de beslutninger du mener der skal træffes, ikke falder i god jord hos alle. Det kan være svært at lave om på ”plejer”. Ændringer skal ske med fingerspidsfornemmelse, og du skal være helt afklaret med, at det er det du vil. Hvis du har besluttet, at sådan skal det fremadrettet være, så er det også lettere at acceptere at der er nogle, der ikke er tilfredse med din beslutning. Husk, det er svært at gøre alle tilfredse.
Tvivlen vil måske også melde sig. Gør jeg det nu godt nok? Løfter jeg nu min forgængers arbejde videre på ordentlig vis? Her må man huske sig selv på, at det er dig, menighedsrådet har valgt til stillingen og det må der jo være en god grund til – så ja, du gør det godt nok!
Det er en langvarig proces at starte nyt job. Jeg vil sige, at jeg først rigtig er landet i mine stillinger efter ca. 2 år. Det første år ser og oplever man, hvad stedet gør. Andet år kan man tilføje og tilrette, så man får mere ejerskab. Dermed lander man og føler sig hjemme.
Det kan være hårdt arbejde at skifte orgelbænk i en kirke ud med en anden, men også rigtig skønt! Jeg er blevet tvunget til at finde ud af, hvilken organist jeg ønsker at være, hvad jeg vægter højest og i hvilken musikalsk retning vil jeg gå.

Jeg er med mit sidste jobskifte trådt ind i en kirke med en lang kortradition, hvor min forgænger havde stor kærlighed for nordisk kirkemusik. Jeg har fundet ud af, at jeg finder meget af den kormusik jeg arbejder med ved at se mod vest mere end mod nord. Det er også vigtigt for mig ikke kun at lede kor men at lave arrangementer hvor hele menigheden kan få lov til at synge. Derfor har jeg startet sangcafé, hvor vi dyrker fællessangen.

Mange har i forbindelse med mit skifte til Sct. Peders Kirke sagt til mig, at ”det er nogle store sko du nu skal fylde ud”. Jeg er kommet frem til, at jeg netop ikke skal fylde forgængerens sko ud. Jeg har mine egen sko og laver mine egne fodspor - måske går jeg ved siden af min forgængers, og måske smutter jeg ind i mellem over i hans spor, fordi han allerede har trådt vejen og dermed banet vejen for mig - men oftest laver jeg mine egne fodspor, og det er nu slet ikke så tosset.