Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 1, februar 2022, s. 22
Åbenhed om arbejdsmiljø
Af Karin Schmidt Andersen, formand for DOKS
Op mod jul blev folkekirkens psykiske arbejdsmiljø igen et emne, der nåede de landsdækkende medier. Initiativtagerne blev med rette rost for at tale åbent om problemerne. Det er nemlig ikke let. Hensyntagen, angst for at forværre situationen og en solistkultur kan være årsag til at mange i tavshed bærer på dårlige oplevelser. Resultatet i rapporten om mobning blandt præster kom således bag på provster og biskopper, for APV og MUS-samtaler havde ikke vist, hvor slemt det stod til.