Kirkemusik i Finland: En situationsbeskrivelse

Skrevet af Peter Peitsalo.

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2021

Af Peter Peitsalo, doktor i musik, lektor ved faggruppen for kirkemusik og orgel, Sibelius-Akademiet, Kunstuniversitetet i Helsingfors

Formålet med denne artikel er at give en kortfattet beskrivelse af den kirkemusikalske situation i Finlands evangelisk-lutherske kirke op til det nordiske kirkemusiksymposium i Helsingfors den 26.–29. august 2021.

I løbet af de tyve år der er gået siden symposiet senest blev afholdt i Finland, er den evangelisk-lutherske nationalkirkes stilling blevet svagere som følge af den tiltagende sekularisering og samfundsmæssige polarisering. Blandt andet har den uklare situation omkring kirkens vielsesret for par af samme køn bidraget til bølger af udmeldelser og en øget modsætning mellem konservative og liberale kræfter indenfor kirken. Mens 85 % af landets indbyggere ved årtusindskiftet tilhørte kirken, var medlemsantallet dalet til 67,6 % eller omtrent 3,743 millioner personer ved udgangen af år 2020. Der er forskel på kirketilknytningen i byer, landsbyer og landdistrikter. Blandt landets svensksprogede minoritet er kirketilknytningen dog en anelse højere end hos den finsksprogede majoritet. Ifølge kirkens egne prognoser forventes medlemsantallet at falde til 50 % i begyndelsen af 2040’erne.

De faldende skatteindtægter påvirker selvfølgelig kirkemusikernes arbejdsbetingelser i stadig højere grad. Menigheder slås sammen og stillinger nedlægges. I løbet af det sidste tiår reduceredes antallet af kirkemusikerstillinger med 7,5 %. I april 2021 var 856 kirkemusikere ansatte i menigheder, og to tredjedele af dem kvinder. Hver menighed bør have en fastansat kantor med det overordnede ansvar for musikvirksomheden, men derudover findes der i større menigheder andre musikrelaterede stillinger, såsom musikledere og ungdomsmusikere. Separate organiststillinger findes ikke, men i menigheder med flere kantorer kan stillingerne profileres på forskellig måde. Kantorstillingerne er stadig graduerede efter kompetencekrav i tre niveauer. Den gennemsnitlige månedsløn strækker sig fra 2 752 € på niveau C (mellem- eller kandidateksamen), via 3 226 € på niveau B (magistereksamen) til 3 721 € på niveau A (magistereksamen med videregående studier).

Selv gudstjenestedeltagelsen er sunket kraftigt siden år 2000. Antallet af årlige gudstjenestebesøg faldt med hele 1,27 millioner i perioden 2000–2015. I dag deltager omtrent to procent af finnerne regelmæssigt i gudstjenester hver uge. Julebønnen, skærtorsdagsmessen og gudstjenesten på første søndag i advent er de mest besøgte. Alligevel er deltagerantallet mindsket betydeligt også i dem: For eksempel deltog over 500.000 personer i juleaftenens gudstjenester i år 1999, men knap 200.000 tyve år senere. Desværre gælder den faldende tendens også deltagelsen i menighedernes musikarrangementer, ifølge rapporten Religion till vardags och fest: Evangelisk-lutherska kyrkan i Finland 2016–2019. Ikke desto mindre kan der spores en øget interesse for nye gudstjenestefællesskaber og musikalsk profilerede specialgudstjenester. Den kirkelige enhedskultur forvitrer, og dermed udfordres den snævre menighedsmodel, dvs. at tilhørsforholdet til en menighed bestemmes på baggrund af bopælen.

Musikopdrager og facilitator

Den kulturelle mangfoldighed har bidraget til et udvidet kirkemusikalsk arbejdsfelt. Kirkemusikernes opgave som menighedens musikopdrager og facilitator af andres musiceren betones stadig mere i uddannelse og stillingsopslag. Dagens kirkemusikere forventes at beherske populærmusikalske stilarter og være i stand til at arrangere musik for orgel og til rådighed stående ensembler. Kor for alle-virksomhed samt pop- og gospelkor kompletterer det traditionelle udbud af musikalske aktiviteter i menighederne. Mangfoldighed og stilistisk bredde er blevet plusord, som undertiden fremkalder følelser af utilstrækkelighed hos en del kirkemusikere og urealistiske forventninger i menighederne.

Antallet af ansøgere til de finske kirkemusikuddannnelser viser en nedadgående tendens til trods for at der findes muligheder for faste heltidsansættelser, især for dem som vil bosætte sig udenfor hovedstadsregionen. Der optages årligt omkring tyve nye studerende på kirkemusikuddannelsen ved Sibelius-Akademiet, der i dag er en del af Kunstuniversitetet i Helsingfors. Halvdelen af dem studerer ved en finsksproget filial i Kuopio. For kirkemusikuddannelsen på mellemniveau har Oulu University of Applied Sciences i Uleåborg og Novia University of Applied Sciences i Jakobstad ansvaret. Sibelius-Akademiet tilbyder også solistuddannelse inden for rammerne af en 2,5-årig magistereksamen samt udvidede studier ved doktorandskolen DocMus. En nyhed er den kunstneriske doktoranduddannelse i kirkemusik, hvor klingende dele af pensum kan realiseres i en liturgisk sammenhæng. Mangfoldigheden af orgler i hovedstadens kirker og Musikhusets Organosal frembyder et inspirerende miljø for den som vil fordybe sig i orgelspil.

Øget interesse for gamle orgler

På den finske orgelfront mærkes en øget interesse for dens egen kulturarv. Instrumenter fra det sene 1800-tal og den første halvdel af 1900-tallet– en ekspansiv periode i landets orgelbygningskunst – er blevet restaurerede, mens antallet af nybyggerier er mindsket betydeligt i hele 2000-tallet. Som et eksempel på et nyligt afsluttet restaureringsprojekt kan nævnes det 35-stemmige orgel i Lovisa Kyrka, bygget 1898 af Jens Alexander Zachariassen, en i Finland bosat dattersøn af Jürgen Marcussen. Det mest storslåede aktuelle projekt er det 123-stemmige Musikhusorgel i Helsingfors. Instrumentet bygges af det østrigske Rieger Orgelbau, ligesom det nye koncerthusorgel i Göteborg. Til grund for orgelanskaffelsen ligger en milliondonation af den internationalt kendte komponist Kaija Saariaho (f. 1952), aktuel bl.a. med værket Maan varjot for orgel og orkester, samt juryformand for den internationale komponistkonkurrence som er udskrevet til Musikhusorglets indvielse i 2024. Af nulevende finske professionelle komponister hvis produktion inkluderer orgel- eller kirkemusik i betydende grad kan i denne sammenhæng nævnes Lars Karlsson (f. 1953), Harri Viitanen (f. 1954), Olli Kortekangas (f. 1955), Jyrki Linjama (f. 1962), Jaakko Mäntyjärvi (f. 1963), Säde Bartling (f. 1965), Veli Kujala (f. 1976) og den yngre kapacitet Matti Heininen (f. 1984).

Også nye salmer er blevet flittigt producerede i løbet af de seneste ti år. Tillæg til den svenske og finske salmebog for den evangelisk-lutherske kirke i Finland blev godkendt på kirkemødet i 2015. Disse tillæg præges af kulturel og stilistisk mangfoldighed og er derfor blevet vel modtaget i menighederne. Det nordiske indslag er stærkt i det svensksprogede tillæg, selvom kun fire af de 147 salmer er danske. Arbejdet med salmebogstillæggene har været ledsaget af teoretisk refleksion omkring salmebegrebet, et mere åbent syn på hvad en salme er samt forskning i salmesangens betydning. Derudover har tillæggene givet impulser til nye, mere varierede måder at musicere salmer både vokalt og instrumentalt. Denne trend har også gjort sig gældende i folkemusikeres, operasangeres og underholdningskunstneres indspilninger af traditionelle salmer arrangerede i forskellige stilarter. Kirkemusikeren Sirkku Rintamäkis (f. 1975) tværkunstneriske forskningsprojekt er et andet eksempel på nyskabende udførelse af salmer, bl.a. ved hjælp af kollektiv improvisation.

I skrivende stund, dvs. i midten af juni 2021, har over halvdelen af Finlands befolkning fået den første dosis af coronavaccinen. Tiden vil vise, hvilke følger den fremskyndede digitalisering har for menighedernes gudstjeneste- og musikliv efter pandemien. I hvilket omfang vil de digitale og hybride arbejdsmuligheder blive ved med at bestå, og hvordan vil de påvirke opfattelsen af fællesskab og liturgi?

Jeg har i denne oversigt præsenteret temmelig dystre statistikker om Finlands evangelisk-lutherske kirkes nuværende situation og fremtidsudsigter. Afslutningsvis vil jeg dog fremhæve, at kirken har et levende og mangfoldigt musikliv samt højtuddannede og engagerede musikere, der formår at værne om landets rige kirkemusikalske tradition og forny den i spændingsfeltet mellem samfund, kirke og kulturliv. Med disse ord byder jeg jer varmt velkommen i Helsingfors!


Netportaler

Finlands evangelisk-lutherske kirke
Kyrkans statistik
https://www.kirkontilastot.fi

Kyrkans publikationer
https://julkaisut.evl.fi/main/thumbnailview

Musikforlag
Fennica Gehrman
https://www.fennicagehrman.fi

Music Finland
https://musicfinland.com/en/resources

Sulasol
https://sulasol.fi/en/store/


Sibelius-Akademiet ved Kunstuniversitetet i Helsingfors
https://www.uniarts.fi/en/units/sibelius-academy/


Musikhusets kommende Riegerorgel
<https://urutsoimaan.fi/sv/musikhusets-orgel/>

Oversættelse: Mikael Garnæs

 

 

Dansk Organist og Kantor Samfund - Store Kannikestræde 8 - 1169 København K - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.