Klumme: Musikkens menukort

Skrevet af Lise Faber Hanskov.

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 2, april 2021, s. 11

Af Lise Faber Hanskov, organist i Vedbæk Kirke
Det er et dejligt job at være organist. Dels er der så mange udfordringer i at spille orgel, og dels er der så meget fantastisk musik, som man kan vælge at udfordre sig selv ved at spille. Dertil kommer, at vi ganske ofte bliver udfordrede, når en pårørende eller en kommende brud eller brudgom ringer og ønsker noget bestemt musik spillet ved deres handling i kirken.

Jeg har altid ment, at det er en vigtig del (den vigtigste!) af vores job at være imødekommende overfor dem, der ringer og har brug for vores hjælp, så jeg siger meget sjældent nej. Det har kastet nogle virkelig intensive timer af sig med øvning, transponering af satser, omskrivning af orkesternoder, så det kunne spilles på et orgel, aflytning af numre, der ikke var noder til, samt prøver med såvel fantastiske professionelle sangere og musikere som amatører, hvor man måtte have flere øvetimer for at få det til at fungere.

Det er utroligt svært at sige nej, synes jeg. Hvis det er et sidste ønske eller ligefrem skrevet ned i et testamente, at dette værk skal spilles, så synes jeg det skal opfyldes. Kun hvis ønsket f.eks. er en triosonate af Bach, som jeg aldrig har spillet, og som jeg har 48 timer til at lære, eller hvis værket er umuligt at realisere på orglet, har jeg måttet kapitulere.

Ganske vist kan det ind imellem være svært at forstå, hvorfor man bliver bedt om at spille noget bestemt. Jeg er f.eks. blevet bedt om at spille The Imperial March (Darth Wader Theme), når bruden kommer ind i kirken, og så slå over i Wagners Here comes the Bride, og så siger man alligevel ja, for man ønsker vel ikke at blive kaldt en ”dødbider”? Og bryllupper skal da være festlige, ikke?

Jeg fik så den tanke, at når man går ind på en restaurant, vel at mærke en af de rigtig gode restauranter, så bestiller man vel, hvad der er på menukortet. Når man f.eks. besøger en fiskerestaurant, så forventer man ikke at få indisk mad, veganske retter og desserter med skumfiduser og bolcheballoner?

Kokke er stolte af deres fag og deres kompetencer, og vi er som organister også stolte af vores, men alligevel har vi måttet indrette os på, at vi helst skal kunne servere næsten samtlige ”retter” ikke bare på menukortet , men samtlige ”retter” der har været tilberedt gennem 500 år og frem til i dag.

Det kan godt være en kæmpe byrde at skulle løfte, men også en fantastisk oplivende og forfriskende oplevelse, når man har klaret at spille den popmelodi efter gehør, fået et kompliceret akkompagnement til en cellokoncert til at fungere og en rytmisk melodi til at lyde rigtig swingende godt. Når man så en dag kommer hjem fra en ferie og finder en buket blomster med et takkekort, så tænker man, at organistjobbet er det bedste job i verden. Glemt er alle de stressende timer med intensiv øvning, og man husker på alle de inspirerende sangere og musikere, som også har været med til at udvikle og forme ens spil, og været med til at udfordre en, så man holder sig i gang.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.