De nye domorganister - Morten Ladehoff, Jørgen Ellekilde, Else-Marie Kristoffersen

Skrevet af Morten Ladehoff, Jørgen Ellekilde, Else-Marie Kristoffersen.

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 1, februar 2021, s. 14

Aktualitet, originalitet, og kunstnerisk relevans

Af Morten Ladehoff, domorganist i Viborg

Hvilke opgaver vil du fokusere på i din stilling som domorganist?
Jeg vil prioritere det kunstneriske arbejde højt og forsøge at tilrettelægge tingene, så det hele ikke drukner i administrative opgaver. Jeg forestiller mig, at man har valgt en med min profil, fordi der efterspørges et liturgisk og koncerterende orgelspil med et fagligt fundament og en stilistisk åbenhed.

I første omgang handler det om at fortsætte og videreudvikle det høje niveau, både hvad angår gudstjenestens musik, korarbejdet og koncertudbuddet. Viborg Domkirke har et imposant kirkerum med en fyldig akustik og er et oplagt sted til opførelse af de store korværker, passioner mm. Og selvom det store Marcussen-orgel på godt og ondt er et produkt af 60’erne, har det, i samspil med akustikken, nogle åbenlyse kvaliteter der forpligter til at det bliver brugt og vist frem.

Skal musikken i en domkirke være traditionsbevarende, fornyende eller begge dele?
Kirken er i høj grad en institution der lever på traditionen. Og naturligvis vil musikken indenfor murerne også afspejle dette. Men jeg vil også gerne gøre mit for at fremme de mere nutidige musikalske udtryk og æstetiske retninger - og ikke kun den musik der er pæn og stryger folk med hårene. Jeg synes godt vi i kirkemusikken kan stille krav til aktualitet, originalitet, og kunstnerisk relevans - og ikke udelukkende fokusere på at please den folkelige fællesnævner. Det tænker jeg kunne være et godt udgangspunkt for en kvalificeret fornyelse.

Hvad skal højmessen kunne i sammenligning med andre gudstjenesteformer?
Højmessen er en form der er blevet forædlet igennem århundreder. Den nøje tilrettelagte vekslen mellem musik, fællessang, tekstlæsning, ritual og forkyndelse kan noget helt særligt. Som jeg ser det, er højmessen en af grundpillerne i mit arbejde, og jeg vil lægge stor energi i at tilrettelægge det musikalske indhold og bidrage til at højmessen bliver et velformet, interessant og vedkommende forløb.

Hvad betyder korarbejde og orgelelever i dit arbejde?
Der er et rigt korarbejde i Viborg Domkirke. Min forgænger Ejner Nielsen og min nuværende organistkollega Jette Haslund Birch har gjort et beundringsværdigt arbejde med at opbygge en velfungerende korinstitution, hvor børn og unge skoles i den klassiske kortradition. Det er på alle måder et meningsfyldt og vigtigt arbejde, som også fremover vil have høj prioritet i Viborg Domkirke. Orgelundervisning er ikke en del af min stilling, men jeg har i mange år været tilknyttet som timelærer på konservatoriet i Aarhus og kirkemusikskolen i Vestervig. Og jeg vil fortsat bidrage til det orgelpædagogiske landskab, både ved selv at undervise og ved at gøre domkirkens orgel tilgængeligt for mesterkurser og elevkoncerter.

Hvordan fungerer samarbejdet med de øvrige organister i byen/stiftet?
I Viborg by er vi en god flok entusiastiske organister, der holder erfa-møder af og til og desuden samarbejder om at producere ”Viborg Internationale Kirkemusikfestival”. En festival der, under normale forhold, løber af stablen hvert andet år, og hvor der udbydes en lang række kor- og orgelkoncerter på internationalt niveau rundt omkring i byens kirker.
I provinsen er der langt mellem DOKS-stillingerne, og man kan nemt komme til at føle sig ensom med sin faglighed. Så jeg har en lille drøm om at Viborg Domkirke, med sin placering i hjertet af Jylland, på længere sigt kan facilitere et bredere samarbejde og styrke det faglige fællesskab blandt landsdelens organister.

Formidling er vigtig

Af Jørgen Ellekilde, domorganist ved Budolfi Kirke/Aalborg Domkirke

Hvilke opgaver vil du fokusere på i din stilling som domorganist?
Jeg ønsker at fastholde de traditionelle orgelkoncerter, som vi har et trofast publikum til, samtidig med at jeg vil arbejde for at gøre flere interesserede i orglet og i orgelmusikken. Det første handler om at sikre den høje kvalitet i koncerterne. Derudover gør jeg mig mange tanker om markedsføringen. Som noget nyt lavede jeg sidste sommer videopræsentationer af udvalgte koncerter til kirkens facebookside. Her fortalte jeg lidt om musikken, solisten og spillede uddrag fra programmet. De videoer har i gennemsnit haft omkring 5000 visninger. Det er for mig en succes, og derfor vil det være en form, jeg fortsat vil bruge, og som jeg vil videreudvikle.
I forhold til at få udbredt interessen for orglet, har jeg forsøgt forskellige ting. Sidste år arrangerede jeg i samarbejde med Studenterhuset en orgelimprovisationskoncert med Nils Henrik Asheim. Dette samarbejde betød, at der udover personer fra vores stampublikum sad 50-60 unge mennesker, som aldrig plejede at komme til orgelkoncerter. Samarbejdet gav en synergieffekt, som gjorde at orgelmusikken nåede ud til et nyt publikum. De gode erfaringer betyder, at jeg fortsætter det samarbejde, og jeg har yderligere taget initiativ til samarbejder med andre aktører i byen.

Jeg opfatter formidling som vigtig, og jeg har derfor i de snart to år jeg har været domorganist lavet koncertintroduktioner til udvalgte koncerter. I efteråret lavede jeg et koncertforedrag i anledning af Louis Viernes 150-års fødselsdag. Aftenen startede med et foredrag i Folkekirkens Hus og blev efterfulgt at en koncert i domkirken. Det koncept var folk glade for, så det gentager jeg til efteråret.
Jeg laver forskellige typer orgelkoncerter, henvendt til forskellige målgrupper. I december lavede jeg en familiekoncert med en storskærm i kirken, hvor publikum kunne se, hvordan det ser ud når en organist spiller. Repertoire og længde var tilpasset målgruppen, og her kom rigtig mange mennesker, som ikke plejer at komme til orgelkoncerter. Til jul næste år gentager jeg det koncept, samtidig med at jeg vil spille Messiaens La Nativité, som jeg spillede i domkirken i 2019. Vi har en bred skare af folkekirkemedlemmer med forskellig musikalsk smag, og derfor ønsker jeg at tilbyde et bredt udvalg af orgelkoncerter af høj kvalitet.

Skal musikken i en domkirke være traditionsbevarende, fornyende eller begge dele?
Efter mig mening er det helt korte svar, at musikken skal være begge dele. Vi står som forvaltere af en stor musikalsk tradition, som er umådelig værdifuld og som vi skal værne om. På den anden side har al den traditionelle musik været ny engang. Musikken fik en chance og viste sit værd. Det bedste blev brugt igen og igen og blev til klassikere. Derfor ønsker jeg også at give plads til den nye kirkemusik, og arbejder på at finde en god balance mellem det traditionsbevarende og det fornyende.

Hvad skal højmessen kunne i sammenligning med andre gudstjenesteformer?
Højmessen er ugens højdepunkt, og hele menighedens gudstjeneste. Den er vores mest generelle gudstjeneste, som skal favne alt og give os noget med, så vi kan gå ud og møde verden igen.

Hvad betyder korarbejde og orgelelever i dit arbejde?
Korarbejdet fylder forholdsvis lidt i min stilling, men jeg har orgelelever, og det arbejde sætter jeg stor pris på og opfatter som meget vigtigt.

Hvordan fungerer samarbejdet med de øvrige organister i byen/stiftet?
Det korte svar er: Meget fint. Aalborgs organister mødes typisk 4-5 gange om året til konventer, hvor mange forskellige emner er på dagsordenen. Alle kan byde ind med punkter, så dagsordenen afspejler i høj grad, hvad der rører sig. Et par gange om året har vi spillekonventer, hvor vi mødes med forslag til gudstjenestemusik. Hvert andet år arrangerer vi en fælles festival sammen med Musikkens Hus og Folkekirkens Hus.
I Aalborg stift mødes DOKS-organisterne en gang om året til et heldags konvent, med både fast og varierende indhold.

 

Arbejdet med børn og unge er vigtigt

Af Else-Marie Kristoffersen, domorganist i Helsingør
Mens jeg skriver dette, er det december, vi har lukket alle julekoncerterne ned i domkirken, og en meget alternativ jul venter forude. Jeg sidder hjemme, testet positiv for corona, ligesom en af mine præster og et par korsangere.

Og netop corona har været fast følgesvend siden første dag på mit nye arbejde i Helsingør Domkirke. Jeg har derfor efter et halvt år i jobbet stadig ikke oplevet en normal hverdag. Koncerter flyttet fra foråret aflyses igen, evindelige afbud blandt korsangerne lægger planlagte motetter ned, og planer for gudstjenesters forløb ændres løbende i takt med nye officielle retningslinjer. Det kan ikke være anderledes.

Alt dette til trods tror jeg, det er vigtigt ret hurtigt at sætte en retning, så menighedsråd og personale ved, hvad vej vinden blæser og får en fornemmelse af, at man rent faktisk mener det, man sagde til ansættelsessamtalen.

En af de første opgaver jeg tog fat på, var drengekoret. Helsingør Domkirke har haft en lang tradition for drengekor, men på trods af mange gode tanker omkring korarbejdet ved kirken, er det de senere år ikke lykkedes at få det til at fungere. For få drenge, for meget ustabilitet og for dårlige musikalske resultater. Arbejdet med børn og unge er vigtigt. Både musikalsk og socialt. Og i forhold til rekruttering af fremtidige kirkemusikere fuldstændig fundamentalt. Ja, det er for vigtigt til blot at humpe afsted i årevis uden succes. Derfor har jeg lukket koret. Forhåbentlig midlertidigt. Projektet skal gentænkes. At synge i kor skal være et fællesskabsprojekt. Et musikalsk udviklingsprojekt for børn og unge. Børn, der skoles rigtigt, kan præstere de mest utrolige musikalske resultater. Folkekirken er den institution i Danmark der prioriterer dette højest, og vi kan være stolte af de mange resultater rundt omkring i landet og det relativt høje uddannelsesniveau blandt korledere. Jeg håber derfor, det bliver muligt på sigt at oprette en attraktiv drengekorleder-stilling i Helsingør, og at der uddannes flere korledere med det speciale.

I Helsingør har vi et lille domkor på kun 5 sangere. Det er ikke nok. Dels er koret meget sårbart for sygdom og pludselige afbud, dels vil et kor med kun 5 personer altid være musikalsk ustabilt, fordi der næsten altid er vikardækning på mindst en af stemmerne. Mine ambitioner i den retning går derfor i første omgang på en udvidelse antalsmæssigt, og ved i optagelsen af nye stemmer at sikre, at vi optager de stemmetyper, der passer bedst ind i en kirkemusikalsk sammenhæng. Hos os synges der hver søndag en ny kyrie-sats, en motet og en sats af forskellig karakter under nadver. Traditionen med skiftende kyrie-satser er ny for mig, men en meget smuk tradition, jeg helt sikkert vil holde fast i. Satsen synges umiddelbart efter første salme inden Gloria, og det sætter, synes jeg, grænser for både længde og stilart for at formessen ikke knækker.

Jeg er blevet ansat midt i et skift af biskop. Corona har gjort det svært at lave det bedste set-up i forhold til afskedsgudstjeneste for den gamle biskop og bispevielse for den nye. Vi har måttet stille det bedst mulige an i forhold til restriktionerne ovenfra, lavet om, holdt møder, lavet om igen og igen. Nogle gange er det sundt at skulle begrænse sig og få løst opgaverne inden for snævre rammer. Andre gange virkelig irriterende.

Det er vigtigt for mig, at domkirken er hele stiftets kirke. Og at man har fælles musikalske oplevelser med sig hjem fra ordinationer og andre stiftsgudstjenester, som man kan leve videre på og måske lade sig inspirere af.

Jeg har indført den tradition, at nogle af stiftets bedste kor kan optræde ved stiftets gudstjenester. Det skylder vi både korene og korlederne, som kæmper seje kampe derude, men også de menighedsråd, der økonomisk vælger at prioritere et aktivt og godt korarbejde. De må gerne shine ved det årlige landemode. Jeg har desuden haft nogle interessante samtaler med den nye biskop om nye tiltag, og vi har en række idéer, som vi i foråret skal arbejde videre med, og som jeg glæder mig til at få sat i gang. Så selvom biskoppen jo egentlig ikke er ansat i domkirken som sådan, regner jeg alligevel med et ret tæt parløb med ham om mange ting.
Kirkens velklingende orgel er heldigvis coronafrit, og jeg har brugt en del tid på at lære nogle af dets krinkelkroge at kende. Jeg er ikke specialist, men generalist, og ønsker at spille musik i alle stilarter. Her bliver jeg en smule udfordret uden obo og celeste. Men domkirkens orgel og det smukke rum er til trods alt en gave at få lov at arbejde med. Jeg glæder mig til mange flere timer ved instrumentet, og til at invitere en række af mine mange dygtige kollegaer til Helsingør, så orgelmusikken fortsat kan have sin plads i byens musikliv.

 

 

 

 

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.