Formanden har ordet

Skrevet af Karin Schmidt Andersen.

Vågeblus

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 1, februar 2021, s. 19

Af Karin Schmidt Andersen, formand for DOKS
I skrivende stund er indholdet af de seneste retningslinjer for trossamfund netop blevet bekendtgjort. Folkekirken skruer ned på vågeblus, en svær øvelse, men ikke umulig. Vi ønsker at se kirken som et sted, hvor hjerterummet er mindst lige så stort som husrummet. Sådan er det ikke i øjeblikket. Der er udsatte grupper, der anbefales at holde sig hjemme, og til de øvrige er der yderst begrænsede pladser til rådighed. Det fællesskab der skaber menighed når man synger sammen, tager en snak i våbenhuset eller mødes ved kirkekaffen, er ikke tilgængeligt. Al den værdi korarbejde og koncertaktivitet skaber, må vi undvære.

Hvorfor være kirke på så stramme betingelser? Hvorfor ikke lukke som i foråret?

Den turbulente debat og forløbet omkring julens gudstjeneste viser, hvor kompliceret en størrelse folkekirken er, og hvor kompleks problemstillingen er. Det handler om ret og pligt, og at folkekirken ikke er en stats-, bispe- eller lægmandskirke, og dog lidt af det hele på samme tid.

Retten til at udøve sin religion er grundlovssikret. Hvis staten blander sig i den sag, skal der være lovgrundlag og en ekstrem situation. I den aktuelle krise er epidemilov og sundhedsmyndigheder statens legitimitet. Regeringens grundlag for større indgreb i den personlige frihed ligger hos sundhedsmyndighederne. Kirkeministeriets og kirkeministerens mandat er i denne sammenhæng loyalt at implementere myndighedernes restriktioner på deres ressortområde, trossamfundene. At stramme eller fortolke vil være magtmisbrug. Retningslinjerne der udgår fra kirkeministeriet, er i øvrigt udfærdiget i samarbejde med sundhedsmyndighederne og bliver først offentliggjort når sundhedsmyndighederne har godkendt formuleringerne.

Hvis biskopperne ønsker at fratage menighederne retten til gudstjeneste og præsterne pligten til at afholde gudstjeneste, kræver det en hjemmel. I hele dette forløb har biskopperne forholdt sig til, at i det spørgsmål følger de sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Biskopperne har imidlertid udmeldt, at alle øvrige aktiviteter bør aflyses, så kun gudstjenester man er forpligtiget på, kan tilbydes menighederne.

Der påhviler menighedsrådene et stort ansvar. Som arbejdsgivere og ansvarlige for kirken som en offentlig bygning skal sundhedsmyndighedernes forskrifter nøje overholdes. Samtidig har de pligt til at stille en gudstjeneste til rådighed for menigheden på søn- og helligdage, men kan dog, hvis rådet og præst er enige, ansøge biskoppen om tilladelse til alternative måder at afholde den på, eller helt at aflyse. Biskopperne gav i julen forlods tilladelse til aflysning, og iflg. de gældende retningslinjer kan en gudstjeneste i øjeblikket foregå på alternative måder.
Sundhedsmyndighederne er altså i øjeblikket blevet endnu en nøglespiller i den allerede komplicerede folkekirkestruktur, og det kan indimellem være svært at se hvilke prioriteter der ligger til grund for de sundhedsfaglige udmeldinger. I sektorpartnerskabet, hvor DOKS sidder med, er der som følge heraf blevet rettet mange, også kritiske, spørgsmål til sundhedsstyrelsen, og man har fra parterne forsøgt at redegøre for forholdene på den folkekirkelige arbejdsplads.

Er det forsvarligt at holde kirkerummet åbent på sundhedsmyndighedernes forskrifter? Mit svar er ja, men kun hvis man lokalt handler ansvarsbevidst og ud fra et forsigtighedsprincip følger retningslinjerne. Hvis det ikke er tilfældet, vil stifter og kirkeministerium gribe ind. Derfor opfordres medlemmer, der måtte opleve uansvarlighed, til at kontakte DOKS.

Kan vi være kirke på sundhedsmyndighedernes vilkår? Ja, vil jeg mene, men på en helt anden måde end vi ønsker eller er vant til. En erhvervsskade er den tilbøjelighed, hvormed salmelinjer har det med at manifestere sig i min bevidsthed. I disse dage er det: ”-hist kun bag et vindve mat vågelys der brænder”. Jeg håber inderligt, at vi kan holde det vågelys brændende gennem vinteren, og at vi til påske kan skrue op for blusset igen.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.