Introitus

Og dog bære blus vi med glæde!

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 6, december 2020, s. 2

Midt i et corona-udfordret efterår er det glædeligt at kunne konstatere, at der stadig er masser af grøde i kirkemusiklivet. For eksempel lykkedes det at gennemføre to store orgelfestivaler i Aarhus og København i begyndelsen af november. Det Jyske Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium var drivkræfterne i de to festivaler, der begge kunne fejre restaureringen og genindvielsen af et stort orgel: Marcussen-orglet i DKDM’s koncertsal og orglet i Aarhus Domkirke.

Genindvielse af orglet i Aarhus Domkirke

Af Poul Skjølstrup Larsen, næstformand i DOKS og organist i Løgumkloster Kirke

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 6, december 2020, s. 4

Søndag den 4. oktober sad en stor gruppe forventningsfulde organister fra nær og fjern til festgudstjeneste i en, i forhold til coronakrisen, fyldt Aarhus Domkirke, afsprittede og med et sangark i hånden, som vi ikke måtte synge efter. Nu skulle det åbenbares, hvad resultatet af flere års arbejde på orgelpulpituret har resulteret i. Domkirkens prægtige orgel er blevet restaureret og delvist ombygget for, ikke 18 milliarder, som en speaker i Radioavisen kom til at sige, men for ca. 18 millioner. Det var opløftende at flere danske medier, også DR TV, omtalte begivenheden, det er vi jo ikke så vant til.

Klumme

Af Tore Bjørn Larsen, organist i Sankt Nikolai Kirke, Svendborg

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 6, december 2020, s. 7

Organistbladets redaktør har bedt mig om at skrive en klumme - gerne noget personligt.
Da jeg allerede i et tidligere nummer af bladet er blevet portrætteret som komponist (i en ”Komponistenquete” fra august 2008), vælger jeg derfor at videregive, hvad jeg for nylig lod bringe i det lokale kirkeblad. Klummen handler ikke om musik, men om selve grundlaget for en organists ansættelse, - det grundlag, der giver mulighed for den mangfoldighed af al forskelligartet virksomhed, der tilbydes en organist at arbejde for, glæde sig over og at engagere sig i.

La symphonie du patron

Om Gaston Litaizes orgelsymfoni

Af Ulrik Spang-Hanssen, professor på Det jyske Musikkonservatorium

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 6, december 2020, s. 14

Nogle få gange i ens liv sker det måske, hvis man er heldig nok, at man løber ind i et af disse mennesker, som går hen og bliver legender. Det er ikke let at sige, hvad der egentlig adskiller legender fra andre mennesker, men det er vel grundlæggende set noget med formatet. Det faglige format, selvfølgelig, men også det menneskelige, det at man bliver god at fortælle historier om, det at uanset hvad man foretager sig, så er det markant. Sådan et menneske var Gaston Litaize unægtelig. Jeg tror ikke, at mange af os helt havde gjort os klart, at det var en legende, vi havde for os, dengang han levede, men det har bestemt afsløret sig efter hans død. Hans indflydelse holder sig usvækket her tredive år efter. ’Le patron’ kaldes han blandt gamle elever, hvilket i reglen oversættes med chefen, men det er mere end det. Indehaveren, krofatter, den indiskutable autoritet, centrum.

Bag om helligdagen

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 6, december 2020, s. 17

Når Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Folkekirkens Kirkemusikskoler i samarbejde med Kirkemusikalsk Kompetencecenter første søndag i advent 2020 lancerer en ny version (fkuv.dk/bag-om-helligdagen) af hjemmesiden Bag om helligdagen med homiletiske overvejelser og salme- og musikvalg til kirkeårets to tekstrækker, skyldes det ønsket om at integrere nyere liturgiske ressourcer (kollektsamlinger og salmebogstillæg) samt en ambition om at medvirke til at styrke det tværfaglige samarbejde mellem teolog og musiker.

Musik til gudstjenesten

Helligtrekongers søndag, 1. tekstrække

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 6, december 2020, s. 19

Jytte Lundbak, organist i Skt. Nikolai Kirke, Holbæk, fortæller om sine musikvalg

I Skt. Nikolai Kirke har man et semi-professionelt voksenkor på 9, der synger introitus og motet hver søndag. Det kan heldigvis stadig lade sig gøre i corona-tider pga. gode pladsforhold på pulpituret. Ungdomskoret på 15 medvirker en gang om måneden ved højmesser. Kirken er begunstiget med store lokaler, så voksenkoret kan afholde sine prøver under iagttagelse af diverse corona-regler.

Anmeldelse: 10 blikke på den levende Gud

Kun den der er vel forberedt er fri til at improvisere!

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 6, december 2020, s. 20

Lars Nielsen Sardemann: 10 blikke på den levende Gud – korimprovisation med soundscape. Hæfte til korsangeren og hæfte til korlederen med cd. Forlaget Mixtur. Vejl. pris kr. 249,-

Lars Nielsen Sardemann har begået intet mindre end en genistreg med sit banebrydende projekt, der er mundet ud i bøgerne 10 blikke på den levende Gud, hvor han med et let og enkelt sprog tager læseren med på en musikalsk rejse, ind i improvisationskunstens univers.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.