Mini-årskursus i København

Skrevet af Jane Laut.

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 5, oktober 2020

DOKS er en faglig forening og en fagforening. Dagens program spejlede begge dele.
Vi begyndte med en musikandagt i Reformert Kirke i Gothersgade. Reformert Kirke står som symbolum på et af Danmarks grundlovssikrede adelsmærker, trosfrihed. Allerede fra 1689 deltes bygningen mellem de tysk-nederlandske og franske menigheder i København. Nu holder tillige koreanske og ghanesiske menigheder gudstjeneste her. Embedet som organist ved kirken beklædes af Organistbladets redaktør Mikael Garnæs.

Hov, den vender forkert… det rektangulære rum er på tværs og ikke på langs, som vi er vant til det i vore katolske/lutherske bygninger. Det allerførste der fanger øjet, når man træder ind, er prædikestolen, som er placeret på kirkens lange side. Lige nedenfor står et bord og en læsepult, hvorfra sognepræst Erik Høegh-Andersen taler. På pulpituret til højre ses orglet, bygget af Daniel Köhne i 1878. Orglet er på 20 stemmer og dermed det største bevarede orgel fra Köhnes værksted. På bænken sidder professor Sven-Ingvart Mikkelsen.
Rammen om andagten er Joh. Seb. Bachs Præludium og Fuga i c-mol, BWV 546. EH-A beskrev værket som et åndeligt tempel, og koblede Bachs musik til Grundtvigs ”Byg dit tempel i vort bryst”. Han talte om musikken som erkendelsesvej, og om musikken som den kunstart, som evner at bane vejen til Guds nærvær. Denne forståelse af musikkens væsen faldt i god jord i forsamlingen. Tesen kunne ellers nok give anledning til diskussion, især mellem teologer, men de var der jo ikke. I øvrigt modsvarede Høegh-Andersens foredragsmåde den reformerte forståelse af rummet som ”høresal”.
Et højdepunkt på dagen blev for mig de to salmer Kom, Gud Faders Ånd fuldgod på den førreformatoriske hymnemelodi samt Hyggelig, rolig på Gethers melodi. Forsamlingen sang stort og fuldtonende, animeret af salmeledsagelse af klasse og format. En stjernestund, hvor man føler stolthed over sit fag. Det klangligt varierede salmespil præsenterede Köhne-orglet på fornemste vis. De fransk-klingende rørstemmer vidner om Köhnes studier hos Cavaillé-Coll. Men der er samtidig en ”sølvklang” i diskanten, som giver mindelser til Bachs orgelbygger Gottfried Silbermann.
Kirkens organist i 1930’erne var Finn Viderø, som havde mange planer om ændringer af orglet. De fleste blev heldigvis ikke til noget. Restaurering og rekonstruktion af orglet har været i gang i nogle år. Viderø fik blandt andet udskiftet to strygestemmer. Den ene, Salicional 8´, klinger igen. Turen er nu kommet til Fugara 8´, en kopi fra orglet i Sakskøbing.
De følgende tre punkter fandt sted i Bethesda.
Først var der oplæg ved Jesper Meisner, chefkonsulent i Akademikerne. Han indledte med ”Vi arbejder for det dygtigste Danmark”. Det skal være attraktivt at blive dygtigere. Det skal der skabes rammer for og det er dét, der overordnet arbejdes for. Den nuværende regering har flyttet overenskomstforhandlingskompetencen fra Finansministeriet til Skatteministeriet. Det anså han for at være en fordel, men forhandlingsstrukturen er yderst kompliceret.
Derefter fulgte ”bjørnetime” ved sekretariatsleder Bjørn Arberg og generalforsamling, hvor formand Karin Schmidt Andersen fremlagde bestyrelsens beretning. Hvad indholdet af disse to programpunkter angår, henvises til www.doks.dk.
Så vandrer vi i det dejligste sensommervejr til Rundetårn. Vi skal møde superligaen: Trinitatis Kirkes Kor, Philip Schmidt-Madsen, orgel, samt kirkens organist Søren Christian Vestergaard, orgel og direktion.
SCV indledte med 4 dansesatser af Michael Prætorius. Her fik vi det sjældne italienske barokorgel stemt i middeltone at høre. Med trommehvirvel. Tænk, at vi har sådan et værk i Danmark, og dertil en der forstår at spille det!
Efter orgel- og korværker af Frescobaldi, Weckmann og Schütz fulgte koncertens hovedværk, Berlinermesse.
Arvo Pärts Berlinermesse blev opført første gang for 30 år siden i Berlin i dagene mellem murens fald og Tysklands genforening. Værket er skrevet for kor og orgel. Da messen oprindelig var skrevet til pinsedag, indeholder den foruden de 5 ordinariumsled tillige pinsesekvensen Veni sancte spiritus samt to Alleluia-vers.
Dertil læste sognepræst Anne Edmond Pedersen 5 digte af Ole Sarvig mellem satserne.
Pärt anvender et kompositionsprincip, som han kalder Tintinnabuli. Det betyder små klokker. Pärt ønsker at bryde frem til enkelheden, og derfor anvender han en uhyre enkel teknik, som tager udgangspunkt i den rene treklang i kombination med den diatoniske skala. Denne insisteren på ultimativ enkelhed har fået samtidige komponister til at betragte Pärt på samme måde som Brahms betragtede nogle af sine komponistantipoder: Han er svindler. Han har ikke selv fundet på noget. Pärt har lukreret på tidens hang til middelaldermystifystisk røgelse.
Lakmusprøven er vel, om Pärt klarer at få indholdet til at stå tydeligt. Jeg synes JA. Ofte bliver Cred- satsen anstrengende at komme igennem. Der er så meget tekst, der skal afvikles. Ofte tænker man, at komponisten har haft svært ved at finde en god form. Pärt lader ordene surfe vægtløst afsted på en gentagen melodifloskel på en måde, så man glæder sig til næste bølge og er helt ked af det, da satsen er slut.
Sangerne er teknisk overlegne og administrerer sågar nuancer i tertsernes størrelse. Vekselvirkningen mellem Philip Schmidt-Madsens spil fra det store Marcussen-orgel og korets sang virkede helt igennem selvfølgelig. Søren Christian kunne jeg ikke se derfra hvor jeg sad, men han må have givet klare dirigentbeskeder. Det var alt sammen til UG med kryds og slange.
Til sidst spiste familien DOKS på Restaurant SULT. Delicatissimo!
Tak til bestyrelsen for en fin dag!

 

 

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.