Kirkemusikken ind i en ny tid

Skrevet af Tine Fenger Thomsen.

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2020, s. 14

Af Tine Fenger Thomsen, rektor for Vestervig Kirkemusikskole

Visioner

Alle organisationer skal fra tid til anden tage deres eksistensberettigelse op til overvejelse og – gerne i opgangstider – forberede en strategi for deres egen overlevelse. Således også kirkemusikskolerne, som netop har været igennem en sådan strategiproces og spurgt sig selv: Er vore uddannelser dækkende for kirkemusikerens fremtidige opgaver? Hvor mange kandidater er der brug for i de kommende år? etc.
Fremtiden er som bekendt det, der er sværest at spå om, men der findes faktisk metoder til strategiudvikling, som tvinger en til at fokusere på relevante forhold:

Metoder

En af metoderne er SWOT-analyse, hvor indre svagheder og styrker beskrives såvel som udefra kommende trusler og muligheder, opstået som følge af generelle samfundstendenser. Er det f.eks. en svaghed eller en styrke, at vi i kirkemusikskoler har så stor vægt på orglet, koralen og den klassiske vesteuropæiske musikkultur? Er det en styrke, at vi er decentrale og tilstede med tilbud overalt i landet? Ser vi en mulighed i, at trenden omkring højskolesang og fællessang blomstrer i disse år - at dannelsesbegrebet så småt er ved at vende tilbage til folkeskolen, og at kirkeminister Joy Mogensen foreslår, at alle børn skal have adgang til at spille et instrument? Og modsat: Er globaliseringen en trussel, fordi medlemsprocenten går ned samtidig med, at en amerikaniseret popkultur synes altdominerende i medierne?

En anden metode til strategiudvikling er ”Blue Ocean”, som går ud på, at man finder det område i farvandet, hvor der ikke er fyldt med konkurrenter, kaldet ”hajer”. Her er havet blåt i modsætning til de røde farvande, hvor hajerne bider hinanden til blods. Måske har vi kirkemusikskoler allerede fundet vores Blue Ocean, idet ingen andre uddannelsesinstitutioner har så stor specialviden som os på området salmer; det være sig instrumentalt, vokalt og teologisk. Så længe salmer har så central en plads i gudstjenesten som nu, synes kirkemusikskolernes fokus på salmesang at være en klog strategi – ja, faktisk vort DNA.

Opgaver

Alt i alt bliver det spændende at følge udviklingen de næste ti år og sågar proaktivt at være med til at påvirke den. At oplyse om kirkemusik er nemlig også en af kirkemusikskolernes vigtige opgaver og min personlige drivkraft: At få musikerfaget formidlet og talt op, så der kommer efterspørgsel på fagligt dygtige kirkemusikere med både hårde og bløde kompetencer – ingen af delene kan nemlig undværes.

I en tid hvor medlemsprocenten går ned, og menigheder synes mindre trofaste over for højmessen og mere zappende end førhen, kan folkekirken simpelthen ikke undvære den dygtige kirkemusiker i arbejdet med at opsøge og fastholde nye målgrupper (mission), at skabe rum med plads til den svage næste (diakoni) midt i et konkurrencepræget samfund, at videreformidle den kristne grundfortælling i tekster, liturgi og salmer (undervisning) og i selve arbejdet med forkyndelsen (gudstjeneste).
I det arbejde har musikken et kæmpe potentiale, og kirkemusikskolerne en ditto opgave.

Modstillinger

Naturligvis skal der løbende udvikles på vort speciale, så vi gør salmetraditionen levende og vedkommende for det moderne menneske. Der skal kunne akkompagneres til andre satstyper end koralen og skrives nye salmer og kompositioner - ja, kirkemusikeren skal kunne understøtte sangen i mange sammenhænge, ligesom gudstjenester kan antage utallige former, som hver for sig kræver sine liturgiske og musikalske hensyn – alt sammen på skuldrene af en 2000-årig tradition, nænsomt og kompetent udført.

Vi skal nemlig rumme både tradition og fornyelse, for modstillinger fornyr arven, ligesom komponist Bo Gunges jubilæumsværk til Vestervig Kirkemusikskole gør det, med sine tekstlige modstillinger af to tidsaldres fortolkning af myten om Liden Kirsten og Prins Buris: H.C. Andersen fremstiller det romantisk lidende offer over for folkevisens fokus på magt- og familiestrukturer. Herigennem ”vækkes den gamle myte, fornys den, levendegøres den og ønskes den velkommen i vor tid”, udtrykker Bo Gunge om ideen bag værket. Præcis på samme måde som forskellige salmedigtere og komponister i løbet af en gudstjeneste fortolker evangeliet fra forskellige vinkler.

Værktøjer

Historien om to elskende er eviggyldig. Derfor lægger brudepar anno 2020 stadig brudebuketten på den dobbelte gravsten nord for Vestervig Kirke. Budskabet om Guds kærlighed til mennesker lever til alle tider og ligeså menneskets behov for at lovsynge denne. Derfor er der brug for kirkemusikskolerne.
Bo Gunge stiller ”digterens værktøjer til skue”. Kirkemusikskolerne leverer værktøjskassen.