Klumme

Skrevet af Margrethe Thestrup Østergaard.

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 2, april 2020, s. 9

Meld dig!

Af Margrethe Thestrup Østergaard, organist og kantor ved Budolfi Kirke (Aalborg Domkirke)

På biskoppernes initiativ blev der i 2016 søsat et større liturgisk udredningsarbejde om gudstjeneste og autorisation i Den Danske Folkekirke. Det blev organiseret i tre arbejdsgrupper med emnerne: Folkekirkens liturgi mellem frihed og fasthed - Gudstjeneste - Nadveren. Der er blevet distribueret både pixi- og komplette udgaver af udvalgenes rapporter til landets menighedsråd og interesserede følgere. Frem til oktober 2020 ønsker disse udvalg at opsamle meningstilkendegivelser om emnerne, gerne indsendt fra studiekredse.

I det følgende vil jeg kort forsøge at kommentere med min personlige holdning til gudstjenestedelen, som jo er den rapport, der har vores største musikalske bevågenhed, og hvor vi da (naturligvis) har haft repræsentanter i arbejdsgrupperne. Og – i stedet for at gemme pointen til sidst – vil jeg gerne skyde den af med det samme: Nemlig, at man absolut skal melde sig til de initiativer, der iværksættes fra egen kirke.

Hovedemnet er overordnet fællesskabet: Hvad skal vi gøre for at fremme fællesskabet i gudstjenesten? Hertil skal liturgien bidrage. Rapporten kommer meget godt omkring prismerne i gudstjenestefacetteringen og bringer adskillige interessante artikler.

Det er mit personlige indtryk, at gudstjenesten for kirkegængerens vedkommende ikke skal være en hjernemæssigt belastet situation. Den skal være imødekommende, sanselig på den gode måde, festlig, når dagene er dertil, tankevækkende eller provokerende, når dagene er dertil. Man kan ikke forlange af konfirmander, at de skal kunne alt muligt, når de kommer i kirke for at få deres kryds. Man kan heller ikke forlange af kirkefremmede, at de skal være hjemme i salmebogens mere spegede Kingo-tekster. Men alles nysgerrighed må gerne blive stimuleret.   Kirken kan faktisk overraske positivt ved sin rigdom af herlige bibeltekster og storslåede salmer.

Som leder af vores kantori er jeg ikke meget for at skære ned på korenes opgaver. De er gode forsangere og bidrager til folks tilfredshed. Her er vi dog tilbageholdende, netop for ikke at performe, men være et naturligt og understøttende led i liturgien. Undertiden kommer der kirkegængere og betror os, at det er dog en lise, endelig at kunne gå til en klassisk gudstjeneste uden bibemærkninger og med en stram liturgi. Men der er sikkert også andre, der flygter ud til en mere rytmisk og i deres ører tidssvarende gudstjeneste, væk fra det traditionsbundne.

Allerede i dag har vi vidt forskellige iklædninger af den samme gudstjeneste. Et paradoks i en fornyende henseende er, at mange kirkefremmede er ganske godt tilfredse med en genkendelig (og traditionel) liturgi de lejlighedsvise gange, de går i kirke, især hvis salmerne er gode, ikke ligger for opslidende i toneleje, og prædikenen er skarp og veltalt. Den tilbagevendende debat om tonelejerne kan vi jo ikke undsige os. Enhver kirkemusiker må nøje overveje den enkelte salmes toneart, i forhold til placering i gudstjenesten, og også til, om der er forløb, der, skønt ikke decideret højt, slider på stemmeansatsen, eller der blot er tale om en enkelt høj tone. Også derfor bør ikke kun kirkemusikskolerne, men også konservatorierne være sig deres ansvar bevidst ved at give de orgelstuderende gedigne redskaber på højt niveau til det liturgiske spil.
De fleste af os har sandsynligvis deltaget i forskellige frie liturgiske gudstjenester, også inkluderende andre musikalske iklædninger inkl. lys/ lyd og andet fornyende. Der er som en regel en imødekommenhed over for disse tiltag, men de efterspørges i deres helhed sjældent aktivt, når de er gennemlevede. Dog har de sat et aftryk i det samlede hele. Vi må fortsat manøvrere - søndag efter søndag - og inspirationen kan meget vel, efter luthersk tankegang, komme fra dagens tekster.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.