Musik til gudstjenesten

2. søndag i fasten, 2. tekstrække

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 1, februar 2020, s. 22

Vibeke Vanggaard, domorganist i Maribo, fortæller om sine musikvalg.

Søndagens evangelietekst, Markusevangeliet, kap. 9, v. 14 – 29, handler om Jesus, der hjælper en fortvivlet far, hvis søn er besat af en ånd. Derfor er bøn og tro oplagte temaer i musikken. Vibeke Vanggaard vælger at lade en Kyrie-sats af Grigny begynde gudstjenesten, for at spejle faderens “Forbarm dig!”

DOKS’en ud af boksen

Det er aldrig for sent at forfølge sin drøm

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 1, februar 2020, s. 24

Lars Fløe om at studere og at rejse

Da Lars Fløe (f. 1968) i november 2019 afholdt debutkoncert i Symfonisk Sal, Aarhus, med fine anmeldelser og gode udtalelser fra censorkorpset, var han sandsynligvis den ældste orgeldebutant nogensinde herhjemme. Formodentlig også den eneste, der har gennemført samtlige mulige orgeluddannelser i Danmark:

Introitus

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2020, s. 2

Runde komponistfødselsdage

På forsiden kan man se 250-års fødselaren Ludwig van Beethoven (1770-1828) i en karakteristisk sammenbidt positur som prototypen på 1800-talllets kunstnerhelt. Det er en udbredt opfattelse, at Beethoven ikke var religiøs, men den påstand kan i høj grad drages i tvivl, hævder Eva Maria Jensen i sin artikel i dette nummer. Hun undersøger Beethovens religiøse musik, herunder ”Missa Solemnis”, C-Dur-messen og det sjældent spillede oratorium ”Kristus på Oliebjerget”, der står i skæringspunktet mellem kirken og koncertsalen, og kommer til et mere nuanceret syn på den relativt oversete del af Beethovens produktion, som den religiøse musik udgør.

Mini-årskursus i København

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2020, s. 4

Hvis du var blandt de mange, der var skuffede over aflysningen af DOKS’ årskursus i Esbjerg i april, er der trøst at hente: Fredag d. 4. september kl. 11.00-21.00 afholder DOKS et mini-kursus inklusive den generalforsamling, der ifølge vedtægterne skal afholdes, i København. Den udformes som en faglig inspirationsdag med musikandagt, oplæg, generalforsamling og koncert, hvor man kan hente inspiration og få viden om højaktuelle emner, der berører medlemmerne og DOKS lige nu. Desuden vil man som altid få lejlighed til at mødes med kolleger og bestyrelsen. Alle punkterne på programmet foregår centralt, tæt på Nørreport St.

Beethovens religiøse musik – i anledning af Beethoven-året

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2020, s. 6

Af Eva Maria Jensen, organist i Husumvold Kirke, cand.mag. i musik og filosofi
Mon ikke året 2020 bliver kaldt for ”Corona-året”? Pandemien betød blandt andet, at mange store ånder er blevet snydt for højtidelige jubilæer. Blandt dem finder vi også Beethoven, der året igennem skulle fejre 250-året for sin fødsel. Jeg tror ikke, det ville genere den store komponist i hans himmel, han var altid lidt kontrær. Når man taler om Beethoven, hans musik og hans betydning, står klicheerne i kø, og som forsker har man følelsen af, at man er nødt til at bryde igennem et hegn af fordomme, som er blevet plantet rundt om ham. For ingen anden komponist er blevet tildelt den heltestatus, som Beethoven besidder. Vi kan beundre hans flotte portrætter med alvorligt blik, strittende hår og øjne, der skuer ud i uendeligheden. Kun en gang imellem kan man grave sig ned til et billede af det levende menneske, som i og for sig ikke har så meget at gøre med hans værk.

Kirkemusikken ind i en ny tid

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2020, s. 14

Af Tine Fenger Thomsen, rektor for Vestervig Kirkemusikskole

Visioner

Alle organisationer skal fra tid til anden tage deres eksistensberettigelse op til overvejelse og – gerne i opgangstider – forberede en strategi for deres egen overlevelse. Således også kirkemusikskolerne, som netop har været igennem en sådan strategiproces og spurgt sig selv: Er vore uddannelser dækkende for kirkemusikerens fremtidige opgaver? Hvor mange kandidater er der brug for i de kommende år? etc.
Fremtiden er som bekendt det, der er sværest at spå om, men der findes faktisk metoder til strategiudvikling, som tvinger en til at fokusere på relevante forhold:

Nye publikationer

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2020, s. 16

Når dagen hælder. Koralbog med salmeforspil til begravelser. Forlaget Mixtur. Pris kr. 499,-. Når dagen hælder. Orgelmusik til begravelser. Forlaget Mixtur. Pris kr. 599,-. Sampak pris kr. 950,-

To udgivelser med musik til begravelser i fornemt udstyr fra Forlaget Mixtur har set dagens lys. Dels en koralbog med salmeforspil, dels en omfangsrig antologi af orgelstykker. Koralbogen indeholder 65 melodier fra DDK. De fylder hver et opslag i normal og dyb udgave, og alle er forsynede med et enkelt og brugbart forspil komponeret af Lasse Toft Eriksen. Der er også angivelse af antal af vers og begyndelsen på sidste strofe.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.