En mangfoldig menighed kræver en mangfoldig gudstjeneste

Skrevet af Martin Lysholm Hornstrup.

Af Martin Lysholm Hornstrup, organist i Gellerup Kirke
 
Hvad er en gudstjeneste egentlig? Det spørgsmål findes der nok lige så mange svar på, som der findes kirkegængere. Jeg tænker primært gudstjenesten som et mødested. ”Her mødes ung og gammel, fløjl og pjalter” – som der står i salmen (DDS 209,3). Men mere end det: Her mødes det evige og det timelige, Gud og menneske, fortid og nutid. Ingen af os ejer gudstjenesten, hverken præsten, organisten eller menighedsrådet – eller Gud, for den sags skyld. Gudstjenesten lever i kraft af mødet. Den bliver til i det nu, hvor vi mere eller mindre tilfældigt er landet i samme kirkerum.
Jeg tror, at rigtig mange af os drømmer om at søndagens højmesse skal være det sted, der samler hele menigheden – alle dem, som kommer til div. målgrupperettede arrangementer i kirken i ugens løb. Og sådan er det faktisk i nogen grad i Gellerup Kirke, hvor jeg arbejder som organist/kirkemusiker. I alt fald er der altid både børn, unge, voksne og ældre i menigheden søndag kl. 10 – ligesom der også oftest er mennesker med anden etnisk baggrund end dansk og mennesker med handicaps af den ene eller anden art. Det kan være sin sag at tilrettelægge en gudstjeneste der rummer denne mangfoldighed.
 

Kludetæppegudstjeneste

Jeg tror aldrig der er et medlem af menigheden, som får det hele med – mærker logikken i salmevalg og valg af musik og følger prædikenens bue fra åbning til amen. Og det sker da også ofte, at jeg selv opdager ord og sammenhænge under gudstjenesten, som vi ikke var opmærksomme på i tilrettelæggelsen. Gudstjenestens rum er et levende sted.
Jeg synes godt at gudstjenesten må være lidt et kludetæppe, der væves sammen af forskelligt farvede lapper. Gudstjenesten har et centrum, typisk en prædiketekst eller et tema, som vi forsøger at nærme os fra forskellige vinkler, gennem salmer, musik, bønner, refleksioner mm. Ingen får noget ud af alt. Men har man bare fået noget ud af et af elementerne i gudstjenesten – ja, jeg er lige ved at sige, bare der er ét ord fra en salme/bøn/motet, som har sat en refleksion i gang hos en gudstjenestedeltager - så har vores arbejde ikke været forgæves.
Det faktum at gudstjenesten er et åbent og til tider uforudsigeligt rum, skal dog ikke få os til at forberede os mindre. Tværtimod! 

Salmevalg til hele menigheden

Et af de steder, hvor det er vigtigt at tænke mangfoldigt, er i salmevalget. Jeg nyder det privilegium at holde et salmevalgsmøde med præsten torsdagen før en given søndag. Her taler vi os ind på, hvad vi gerne vil lægge vægt på i gudstjenesten og vælger salmerne sammen. Jeg er klar over, at det langt fra er alle steder organisten inddrages i salmevalget, og det synes jeg egentlig er en skam. For vi har meget at bridrage med, dels fordi vi kender mange salmer og fordi vi har nogle andre øjne og ører på, hvad der giver et godt flow i en gudstjeneste. Og så kommer man i øvrigt også tættere på hinanden som kolleger.
Når man vælger salmer, mener jeg det er vigtigt at der er noget nyt og noget gammelt (og noget blåt og noget lånt) på tavlen hver søndag. De gamle salmer er dem, vi kan læne os tilbage i og hvor sangen kan få lov at bruse, mens de nye salmer ofte udfordrer os mere med deres tekstlige indhold og deres erfaringsnære sprog. I vores menighed har vi en del, som sætter pris på det meditative udtryk. Det forsøger vi også at tilgodese i salmevalget. I det hele taget kan det være en god øvelse at tage et blik på salmetavlen og spørge: Er der noget for unge? Er der noget for ældre? Er der noget for de spirituelle? Er der noget som er folkeligt? Er der noget som alle kender? Etc. Jeg er personligt meget glad for mange af de nye salmer, som jeg mener holder vores tradition levende og insisterer på, at kristendom og tro stadig er relevant i vores nutid. Jeg går også gerne til flyglet og spiller til de af salmerne, som bedst egner sig til at spilles herfra. Det er enkelt for mig, fordi orglet står på gulvet og flyglet står lige ved siden af. Flyglet kan noget andet, og der er helt sikkert også grupper i menigheden, som relaterer mere spontant til lyden af flyglet end lyden af orglet. Men min overordnede oplevelse er, at vores menighed synes det er naturligt at orglet spiller den musikalske hovedrolle i vores gudstjeneste. 

Musik på musikkens egne præmisser

Det har længe været almindelig praksis i vores gudstjenester, at musik fra forskellige århundreder har stået side om side på salmetavlen, og det tror jeg de fleste oplever som ganske uproblematisk. At der nu kommer nye salmer til og viderefører vores stolte, righoldige salmetradition, bidrager bare yderligere til denne mangfoldighed. Da jeg gik på konservatoriet, lærte vi opførelsespraksis – altså den tænkning, at musik skal spilles på sine egne præmisser, med de klang- og artikulationsidealer, som var fremherskende i den tid, hvor musikken blev komponeret. Jeg synes det er en fin ambition at have, også at ville forsøge at akkompagnere de nye salmer ud fra de klang- og artikulationsidealer, som hører til den tid, hvor de er skrevet. Noget kan realiseres på orgel, og noget kan ikke – så må man låne et andet instrument.
Nogen synes at det skurrer i ørerne, når vi blander bolsjerne. Og man kan da også komme ud i nogle sjove møder i musikken. Til vores konfirmation i år gik vi direkte fra Lady Gagas ”Shallow” ved kirkebandet til Grundtvigs ”Hil dig frelser og forsoner” fra orglet. Jeg indrømmer at det virkede lidt pudsigt – og alligevel tror jeg faktisk menigheden rummer det og at de forskellige elementer i sidste ende udgør et hele. 

Objektiv kvalitet

Ud over at jeg bestræber mig på at spille de forskellige musikalske stilarter, som vi benytter i vores gudstjenester, på sine egne præmisser, så forsøger jeg også at være kvalitetsbevidst omkring, hvilken musik vi bruger. Her læner jeg mig op ad Peter Bastian, der siger, at musikalsk kvalitet ikke går imellem genrer, men ned igennem genrer. Med andre ord: Der findes god og dårlig gammel musik – og der findes god og dårlig ny musik. Jeg mener, at vi som musikere skal være gode til at lytte os ind på musikken i de konkrete salmer og forsøge at forløse det musikalske potentiale, som salmen har eller forfølge den idé, som bærer satsen. (Og er der hverken musikalsk potentiale eller idéer, skal man nok bare vælge en anden salme!) I alt fald skal vi være påpasselige med ikke at lade personlig smag overskygge vores musikalske kompetence. Det betyder at vi må bruge vores faglighed mere end vores følelser nogle gange.
I det hele taget oplever jeg det frugtbart, når vi lærer at diskutere salmer og kirkemusik ud fra faglige kriterier frem for smag. Præster og organister har forskellig faglighed, og lægger vi disse fagligheder sammen samtidig med at vi er nysgerrige og lydhøre overfor vores menighed, så tror jeg vi kan sætte rammerne om nogle rigtig gode gudstjenester sammen.
En tiltalende gudstjeneste
En gudstjeneste skal ikke kun forstås – den skal opleves, sanses og fornemmes. Og det er her vi musikere for alvor har noget at byde ind med. Jeg synes vi skal turde tage nogle chancer ind imellem. Der må godt være elementer, som udfordrer os lidt. Også i musikken og salmesangen.
Men I får mig ikke til at sige, at vi kan reducere det hele til en gang rundstykker, 2 fællessalmer og et fadervor og så kalde det en gudstjeneste. Højmessen har et indre skelet – en liturgi, en indre logik, som er blevet ”testet af hverdagen” gennem små to tusinde år. Og det skal vi ikke bare droppe. Men liturgien skal have luft under vingerne for at lette. Og der kan fyldes meget forskelligt kød på liturgiens skelet.
At tro er at stille
sig ind under ordet…
…og finde sig tiltalt
 (DDS 582,5)
Det er ikke sikkert at vi altid kan holde gudstjenester, hvor alle i menigheden føler sig tiltalt, men vi kan stræbe efter det. Vi kan aftale med hinanden at vi vil forsøge med mangfoldige ord og mangfoldige toner at ”rydde voksesteder”, så noget af kirkens tankegods og kirkens ånd må slå rod i os, der nu tilfældigvis blev denne gudstjenestes mangfoldige menighed.
 

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.