Nekrolog - Knud Peder Thomas Vad , 14.9. 1936 – 7.9. 2010

Skrevet af Hans Krarup.

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 5, oktober 2019, s. 14

Det er vemodigt at høre, at organist Knud Vad, Sorø klosterkirkes tidligere organist, efter længere tids sygdom, døde d. 7. september. Han blev 82 år gammel.
Han blev uddannet ved det Kgl. Danske Musikkonservatorium. I 1960 og 64 studerede han desuden hos den navnkundige Anton Heiller.

I 1964 blev han udnævnt til organist ved Sorø klosterkirke, hvor han opbyggede det storartede musikliv, der eksisterer den dag i dag. I 1967 startede han Chorus Soranus, som nu skal videreføres af Kirsten og Knud Vads datter Kristine. For få uger siden gav Jakob Vad, Kirsten og Knuds søn, en fornem sangaften i Sorø Akademis festsal, som Knud nåede at over-være.

Knud startede Sorø Internationale orgelfestival i 1969, samt serien ”Bachs kan-tater i Sorø kirke” i 1975. Kort forinden have han påbegyndt en serie orgelkoncerter, hvor han på 12 aftener spillede samtlige Bachs orgelværker. Denne maratonpræstation gennemførte han flere gange med 5 års mellemrum, til sidst kronet med indspilningen af alle værkerne på i alt 9 CD´er. Han nåede at få projektet gennemført, inden eftervirkningerne af en hjerteoperation satte en stopper for hans koncertvirksomhed. Men Knud var ikke til at stoppe. Han fortsatte i flere år som organistvikar til gudstjenester rundt om i mange af omegnens kirker.

I international sammenhæng havde Knud et godt navn. Fra 1978- 95 var han docent ved musikhøjskolen i Lübeck. Han var på koncertrejser som orgelspiller i det tidligere Sovjetunionen, i USA, Sydamerika og Japan, Letland, og sidst men ikke mindst i Polen, som han havde tæt forbindelse til, - også på det familiemæssige område. I mange år rejste han også udenlands som dirigent for Chorus Soranus.

På hjemmebane i Sorø klosterkirke husker vi ham for utallige skønne koncerter, når han som dirigent for Chorus Soranus og et orkester af ”håndplukkede” musikere ved af-slutningskoncerterne på de årlige festivalkoncerter stod i spidsen for opførelsen af de store kirkemusikalske værker som Bachs h mol messe, Verdis ”Requiem,” og mange flere. Al-tid med store sangere fra ind-og udland som solister.

Som dirigent i et repertoire, der ellers måtte forekomme fremmed for kirkemusi-kere, fik han mulighed for at dokumentere sine evner, da han takket være en lokal donation fik lejlighed til at dirigere DR symfoniorkestret i samtlige Beethovens 9 symfonier. Ja, endog som operettedirigent foldede han sig ud, da han drog på turné landet rundt med Strauss operetten ”Flagermusen” og Léhars ”Grevinde Maritza.”

Efter 40 års ansættelse ved Sorø klosterkirke modtog han Dronningens for-tjenstmedalje, og ved sin afgang som organist blev han hædret med Ridderkorset af Danne-brog. Da han fyldte 79, modtog han i den polske ambassade med glæde og stolthed den for-nemme polske pris: GLORIA ARTIS i sølv, for sit mangeårige arbejde for polsk-dansk kul-tursamarbejde.

Ved sin død efterlader Knud Vad sig, foruden sin hustru Kirsten, 5 børn og 9 børnebørn.

Begravelsen fandt sted fredag d. 13. september kl. 13.30 fra Sorø klosterkirke.

 

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.