Formanden har ordet - Gudstjenesten til debat

Skrevet af Karin Schmidt Andersen.

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 5, oktober 2019, s. 20

Af Karin Schmidt Andersen, formand for DOKS

Debatten om højmessens liturgi er for alvor skudt i gang. Et længere opløb har været undervejs begyndende i efteråret 2016, hvor biskoppernes tre fagudvalg blev nedsat frem til maj 2019 hvor de sidste udvalg kom med deres rapporter.

Arbejdsgrupperne har belyst autorisationsbegrebet, gudstjenestens liturgi samt dåb og nadver. Senest indbød biskopperne til to indledende møder for at få engagementet og debatten bredt ud til alle kirkens aktører. Her blev det understreget, at processen er åben og at alle kan byde ind. I forløbet vil der indgå en midtvejskonference til april næste år, og i oktober vil biskopperne forholde sig til den debat der har været og alle indkomne meldinger, og på den baggrund beslutte om der er brug for at nedsætte en egentlig kommission, der skal arbejde med en ændring af højmessens liturgi.

I processen er der som sagt lagt op til, at alle melder sig med synspunkter og forslag. Hvad menes der om højmessen fra by til land, fra ung til gammel, fra kirkevant til kirkefremmed? Hvad skal bevares, hvad skal fornyes, hvad er uforståeligt og hvad er samlende?

Som man råber i skoven får man svar, er der et gammelt ord der siger. Og det bliver interessant at se, hvad der kan konkluderes i oktober 2020. En åben proces føles inviterende, men hvis der tales fra meget forskellige udgangspunkter og måske slet ikke tales om det samme, kan det blive svært at sammendrage noget entydigt. Den der råber højest skal nok blive hørt, men der kan være flere nuancer og grundlæggende forudsætninger, der ikke kan overdøves i en debat der handler om Folkekirkens højmesse. Bekendelsesgrundlaget, den teologiske forståelse af sakramenterne og det gejstlige tilsyn med gudstjenesten, for nu bare at nævne nogle elementer, kan naturligvis diskuteres, men ikke nødvendigvis ændres.

I det kommende år er det meget vigtigt at kirkemusikere ytrer sig og er med i debatten. Musikken i højmessen er en fuldstændig integreret del af liturgien, og salmesangen og dens betydning i den danske gudstjeneste er unik. Musikere ved professionelt noget om flow, pauser, opbygning og overgange. Det er også de virkemidler, der gør at en gudstjeneste fremstår helstøbt og liturgiens forskellige elementer kan udfolde sig meningsfuldt. Kirkemusikere bør således bidrage, når det handler om hvordan ord og musik virker sammen. Organister og korledere ved meget om, hvordan man får ikke-professionelle til at engagere sig og bidrage til gudstjenesten, ligesom de er uddannet til og har praktisk erfaring med hvordan fællessang understøttes og udvikles bedst muligt. De kender salmebogen og melodirepertoiret bedre end de fleste, og gennem deres uddannelse og faglighed ved de noget om gudstjenestens historiske udvikling og meget om det fundament kirkemusikken står på.

DOKS vil byde ind med synspunkter til biskoppernes overvejelse om et år. Det vigtigste er dog at DOKS’ medlemmer er aktive og synlige i processen landet over. Vi må følge debatten og sætte os selv i spil, hvor der tales gudstjeneste og liturgi i de kommende måneder, for DOKS-organister anser højmessen for at være en kerneopgave, og vi kan bidrage til kirkens, liturgiens og musikkens fremtid.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.