DOKS'en ud af boksen - Guldbryllup med Danmark

Skrevet af Mikael Garnæs.

Eva Maria Jensen om at være dobbeltkulturel

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 5, oktober 2019

Efternavnet er pæredansk, men når man snakker med Eva Maria Jensen kan man godt høre, at selvom hun taler sproget flydende, er dansk ikke hendes modersmål. Hun har to karrierer, som organist og musikforsker, og to hjemlande, Polen og Danmark.

Eva Maria er født i 1946 i Krakow, hvor hun gik den foreskrevne vej for musikbegavede børn gennem musikbørnehave, musikskole, musikgymnasium og konservatorium. Der var disciplin og konkurrence, men også små klasser og kvalitet i undervisningen, fortæller hun. Og hun fortsætter: ”Jeg kunne læse noder før jeg læste bogstaver, og jeg optrådte offentligt fra jeg var 6 år gammel. På konservatoriet studerede jeg musikteori med Penderecki som lærer – det var før han blev berømt. Siden fik han ikke tid til at undervise. Samtidig læste jeg filosofi på universitetet, blev gift og kom til at hedde Dabrowska.”

Men livet i efterkrigstidens kommunistiske Polen er ikke noget Eva Maria ser tilbage på med glæde. I 1969 forlod Eva Marias familie Polen, en traumatisk begivenhed, Eva Maria helst ikke vil tale om. I december 1969 nåede de Danmark, hvor de fik politisk asyl. Den dag Eva Maria fik dansk statsborgerskab, var en lykkedag.
Hun begyndte at læse musikvidenskab i København, havde det i starten svært med det danske sprog, men til gengæld fordele i kraft af den store polske faglighed. Hun blev cand.mag. i musik og filosofi i 1975. Sideløbende studerede hun orgel på DKDM. ”Jeg har studeret i mange år og taget mange eksaminer i de samme fag!”

Efter sin eksamen på DKDM blev hun ansat først i Frederiksberg Kirke og i 1981 i Husumvold Kirke, hvor hun snart kan fejre 40 års jubilæum. Derudover har hun i alle årene undervist, først på Musikvidenskabeligt Institut i teori, hørelære og musikhistorie, senere også som lærer og studieleder på Folkeuniversitetet.

Forskerkarrieren førte i 2003 til en ph.d. i teologi med en afhandling, der senere blev omarbejdet til bogen ”Død og evighed i musikken 1890-1920”, som udkom i 2011. Heri undersøger hun sammenhængen mellem musik, idehistorie, koncertsalsarkitektur og litteratur – og ikke mindst de religiøse og nyreligiøse bevægelser i perioden fra midten af 1800-tallet til tiden umiddelbart efter 1. verdenskrig. En interesse, der også afspejler sig i hendes koncerter i Husumvold Kirke, hvor hun ofte kombinerer billedkunst med meditativ orgelmusik til f.eks. ved koncerter både før jul og før påske.

”Efter kommunismens fald indledtes et nyt kapitel i mit forhold til Polen. Det blev muligt at genoptage kontakter med gamle venner, og jeg begyndte at arrangere korrejser og menighedsture til Krakow. I Danmark kunne jeg få polske kunstnere til at give koncerter i Husumvold Kirke og andre kirker i København. Jeg begyndte også at skrive om dansk musik til polske tidsskrifter. I Polen synes de, at jeg skriver et smukt, gammeldags polsk!”
”Tilnærmelsen til Polen tog mange år, ikke blot på grund af politik, men også som følge af mine egne aversioner mod Polen. Af samme grund har jeg først meget sent holdt kurser om Chopin. Jeg skulle først føle mig tilpas dansk. Sammen med nu afdøde Knud Ketting udgav jeg i 2010 ”Drømmelandet – en bog om Chopin”.

”Jeg er musiker og forsker, polak og dansker. Det er inkorporeret i min psyke, at jeg er dobbeltkulturel, også selvom jeg i år fejrer guldbryllup med Danmark.”

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.