DOKS' årskursus i Køge

Skrevet af Anders Gaden.

De drog øst på

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 3, juni 2019, s. 4

Af Anders Gaden, organist i Helligåndskirken, Aarhus

To organister fra Aarhus drog en dejlig solskinsmorgen afsted til DOKS’ årskursus i Køge. Den blå Dacia blev parkeret i bane 31 og vinduerne rullet ned, så vi kunne gøre folk til gode med vores tostemmige version af Lysets engel går med glans.

Fulde af forventning rullede vi ind på hotel Comwells parkeringsplads et par timer efter, og kunne starte en lang række af glimrende måltider, givende samtaler med gode gamle og yngre kolleger samt tage hul på et spændende program tilrettelagt af bestyrelsens stævneudvalg.

Peter Møller

Til velkomst fik alle deltagere foræret en smuk udgivelse af Peter Møllers salmemelodier. En udgivelse der er blevet til i et samarbejde mellem DOKS og forlaget MIXTUR, nærmere betegnet Poul Skjølstrup Larsen, Lasse Toft Eriksen og Holger Lissner. Sidstnævnte har forsynet bogen med et flot noteapparat, der grundigt beskriver melodiernes tilblivelse, form og inspirationskilder i en kronologisk sammenhæng.

Denne sangbog blev en rød tråd ved stævnets forskellige møder, debatter og foredrag; således indledte vi altid med en salme med melodi af Peter Møller.
For dem der ikke kunne være med på stævnet, kan udgivelsen bestilles via sekretariatet indtil august måned dette år.

Ministerium og Bjørnetime

I år sendte Kirkeministeriet deres HR-chef Lene Graakjær Lund, der i en formfuldendt tale takkede DOKS for godt samarbejde i det forgangne år og forsikrede os om, at vi i fællesskab kæmper for at bevare det høje niveau for kirkemusikken herhjemme. Ministeriet er tillige opmærksomme på de arbejdsmiljømæssige udfordringer der er i folkekirken.

Bjørn Arberg tog os på vanlig vis igennem en række væsentlige punkter, hvis tekniske indhold jeg ikke skal redegøre for her. Men på menuen var bl.a. den nye ferielov, pensionsforhøjelsesalder og udviklingen i DOKS’ stillingsmasse. Der har været nogen debat om, hvorvidt DOKS har mistet for mange stillinger de sidste år grundet uddannelsesoverenskomsten. Bjørn kunne vise, at vi ligger nogenlunde stabilt med antallet af stillinger, og at der ikke er nogen arbejdsløshed blandt vores medlemmer. Dog er der et mindre kontingent af avancementsstillinger i tidligere lønramme 34 der er gået til anden side. Vi håber at de med tiden kommer tilbage til DOKS’ forhandlingsområde.

Gal eller genial

Stævnets gudstjeneste blev fejret i Køge Kirke med sognepræst Charlotte Dybdal Winther, organist Anne Kirstine Mathiesen og kantoriet ved kirken. Den imponerende kirke fra 1200-tallet rummer plads til 700 organister. Ved denne lejlighed var vi ca. 100 forsamlede til en musikgudstjeneste, der havde Leif Kayser som omdrejningspunkt. Al musik fra præ- og postludium til forspil, salmesatser og motet kom fra Kaysers hånd. Anledningen var 100-året for Kayser og nyudgivelsen af hans samlede orgelværker på Edition S.

Det havde nok været lidt skrap kost for den almindelige menighed, men festligt, fornøjeligt og meget inspirerende var det for undertegnede og forhåbentlig mange kolleger at opleve denne særlige musikalske iklædning af højmessen. Det hele utroligt velspillet med fantastisk overskud og energi af kirkens organist.
Der blev prædiket over teksten med de betroede talenter, og om hvor hårfin grænsen kan være mellem gal og genial. Åbenbart en tanke der faldt prædikanten ind i forbindelse med Leif Kaysers ledsagesatser til salmerne. Den lader vi stå et øjeblik.

Dejligt var det at være til gudstjeneste i Køge Kirke. Amen. Bum.

Arken og Vejleå Kirke

Da vi tråde ind på Arken, studsede jeg straks over et citat af Hundertwasser, der lød: ”Fraværet af kitsch gør livet ubærligt”. På trods af det citat havde vi en fin aften med en velsmagende middag på museet efter moderne tilsnit, hvor sovsen er en detalje i stedet for en hovedingrediens. I Vejleå Kirke indtog vi desserten, der bestod af mere musik af Leif Kayser.

Jørgen Ellegård Frederiksen præsenterede os for et rigtig dejligt program med solo-orgelværker, værker med orgel og blæsere, og dertil kormusik sunget af Vejleå Kirkes Kantori under ledelse af Carsten Popp. Det var et opbyggeligt program, der for mange at de tilstedeværende gjorde, at vi følte os meget mere dus med Kaysers musik. Alt var dejligt udført, og der blev også kvitteret med stående klapsalver fra det mætte publikum.

Paneldiskussion

DOKS havde til lejligheden indbudt fire meget oplagte og begavede oplægsholdere til debatten om liturgi, ritualer, teologi og salmer i fremtidens Danmark. Det blev til en utrolig spændende formiddag med emner der engagerede hele salen, og vi kom vidt omkring med snak om nye salmer, om at bruge genrebetegnelser rigtigt, er det nye virkelig nyt eller er folkekirken altid 50 år bagud…  hvor meget bestemmer instrumenter og akustik, når det kommer til hvad der kan lade sig gøre.
Det hele blev ledt af Christoffer Emil Bruun, der vil være kendt fra DR. Det gjorde han ganske kompetent og fuldt påklædt, omend portrætbilledet i programmet kunne have forledt nogle til at håbe noget andet.

Tiden gik hurtigt, og de tre en halv time der var afsat til paneldiskussionen, var bestemt ikke for meget. Der blev udtrykt et ønske om at denne vigtige debat bliver bredt ud til menighederne rundt om i sognene, for at det netop bliver den samtale der skal være med til at forme fremtidens kirke.

Søren Ulrik Thomsen

Efter en festlig aften med god mad og godt selskab mødtes vi til et foredrag med Søren Ulrik Thomsen der tog udgangspunkt i hans essay Pro Ecclesia. Det var et på alle måder opløftende, begavet og vittigt forsvar for den lutherske højmesse, og for alle der ikke har læst essayet kan det varmt anbefales.

Søren Ulrik Thomsen talte bl.a. om en højkirkelig og en lavkirkelige kritik af højmessen, der på den ene side beskylder den for at være for farveløs og blottet for sanseindtryk og magisk religiøsitet, og på den anden side beskylder den for at være for uforståelig, antikveret og ufolkelig. Thomsen slog til lyd for at værne om vores højmesse, der med sin smukke liturgi og fantastiske salmeskat er det mest værdifulde kirken har. Han understregede desuden, at mange i dag er optaget af selvudvikling, mens gudstjenesten tilbyder en form for selvafvikling i stedet. Individet får lov til at tage et skridt tilbage, og vi kan blot være til stede som en lille del af et større gudsskabt hele.

Postludium

Stævnet sluttede med endnu en koncertoplevelse. Køge Kirke var igen rammen om en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige. Anne Kirstine Mathiesen og Vibeke Astner indledte koncerten med orgelmusik for to organister. Først Saint-Saëns’  Dyrenes Karneval, og derefter 3. sats af Litaize’s Sonate à deux. De to leverede et fantastisk samspil, og det var bare en fornøjelse at høre musikken strømme så naturligt og overbevisende fra deres hånd. Igen kunne vi konstatere, at Marcussen-orglet i Sct. Nicolai klinger virkeligt godt i det store rum.

I Jens Ramsings Forfængelige Variationer fik Anne Kirstine en ny medspiller, nemlig pianisten David Lau Magnussen, der brillerede i denne lille klaverkoncert. En helstøbt komposition, der forhåbentlig finder stor udbredelse på koncerter fremover. I det hele taget var det meget skønt at høre, hvor godt konstellationen orgel og flygel fungerede, og det må være til inspiration for de efterhånden rigtig mange kirker der har flygler stående.

Oplæg ved paneldebatten

Marianne Christiansen, biskop i Haderslev
Gudstjenesten er et tidsrum for evigheden. Tidsrummet er musik. Mennesker, der samler sig for at lytte og svare, danner musik. Gudstjenesten kan kun tænkes og opleves som et musikalsk forløb.
Mit oplæg handlede ud fra Johannes-evangeliet om gudstjenesten som evighed, historie/overlevering, nutid og fremtid, og så om vilkårene for folkekirkens gudstjeneste i feltet mellem offentlighed, fællesskab og individuelt trosmøde.

Martin Lysholm Hornstrup, organist i Gellerup Kirke
Mangfoldighed er centralt i mit kirke- og gudstjenestesyn. Jeg er tilhænger af kludetæppe-gudstjenester, hvor vi har et centrum (evangeliet) som vi forsøger at nærme os ad forskellige veje. Århundredernes musik har altid stået side om side i vores gudstjenester, og den tradition videreføres. Personlig smag bør ikke stå i vejen for fornyelse.
Organister og præster har forskellig faglighed, som sammen giver en mere helstøbt gudstjeneste. Vigtigt at få organister på banen i det liturgiske arbejde.
Peter Bastian: ”Skellet mellem god og dårlig musik går ikke mellem genrer men gennem genrer”. Hver genre må spilles på sine egne præmisser. En af vores store samfundsmæssige opgaver er at styrke fællessangen.
Organisten er kirkens kreative medarbejder. Vi skal ikke lade præsterne få alle de gode idéer.
En del af grunden til de mange konflikter er, at organisten ofte bliver en reagerende (på præstens udspil) frem for den agerende part i gudstjenesteplanlægning.

Christiane Gammeltoft-Hansen, sognepræst i Lindevang Kirke
Den gode salme har situationsfornemmelse, dvs. at den er loyal over for sin egen tid. Den handler om levet liv – angst, glæde, fortvivlelse, taknemmelighed, tro og tvivl. Den gode salme vover det frie spring ind i sproget. Den vover at lade poesien tage føringen, så sproget kan forløse, hvad der skal forløses. Den gode salme er tålmodig og springer ikke for hurtigt i mål. Den lader det blive lidt længere i erfaringen, end hvad vi med traditionen ellers har været vant til. Den beskriver livet, så der i beskrivelsen dukker en merbetydning frem. I en sekulariseret tid lader den gode salme således den syngende ankomme til troens merbetydning gradvist eller i eget tempo. Tilsammen kan det bidrage til det for salmen grundlæggende: at være menneskets syngende svar på Guds tiltale.

Mikkel Andreassen, organist i Vor Frelsers Kirke, Esbjerg
Kirkemusik har sin helt særlige opgave og egenart. Det givende ved at være kirkemusiker er, at lade denne opgave berige og inspirere den musik der klinger i dette særlige rum, og at lade opgaven, forpligtelsen og kravet om substans, kvalitet og lydhørhed være den inspiration der skaber musik der er kirken værdig.
Naturligvis ikke ved at leve baglæns, fortidigt og samtids-forglemmende, men ved, til stadighed, at lade kirkens åndelige forpligtelse, traditionens dybde og alt dagligt virke, være befrugtet af improvisationens nærvær og glød.
Kun dermed kan man gøre sig håb om, på en vedkommende måde, at fortælle om fortidens rigdomme og at bidrage til dens fortsatte mulighed.

 

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.