Formanden har ordet

Skrevet af Karin Schmidt Andersen.

Så kom valget

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 3, juni 2019, s. 20

Af Karin Schmidt Andersen, formand for DOKS

Næsten samtidig med at DOKS åbnede sin generalforsamling den 7. maj i Køge udskrev statsministeren valg til folketinget. I skrivende stund er valgkampen i gang, og når dette læses er valgets resultat kendt og en ny regering formentlig dannet.

Fra DOKS’ synsvinkel er der især to emner der kalder på bevågenhed omkring valget og den kommende politiske proces. Det første handler om uddannelse, og det andet om folkekirkens styring.

Det er nødvendigt, at de pålagte 2 pct.-besparelser på uddannelser fjernes efter valget. Det er i fællesskabets interesse at der er høj kvalitet i undervisning og uddannelse på alle niveauer, fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne til universiteterne og de kunstneriske uddannelser. Det kan være dyrt at spare. På vores felt betyder de stadige krav om effektiviseringer at konservatorierne har været nødsaget til at skære i undervisningstid og fagudbud til skade for uddannelsernes indhold. Et stop for yderligere nedskæringer er nødvendigt, men desværre ikke nok til at opveje virkningerne af de årelange besparelser.  Uddannelse er en langsigtet investering, som skal prioriteres, hvis viden og kultur fortsat skal være værdier i vores samfund.

Folkekirken er sjældent et emne på den generelle politiske dagsorden ved et folketingsvalg. Men da kirke og stat er forbundet her i landet, har folketinget indflydelse på kirkens anliggender. Bestyrelsens mundtlige beretning beskrev det således på den netop afholdte generalforsamling: Forholdet mellem folkekirken og staten er ikke klart defineret. Båndet er dog tydeligt, når man ser på forholdet til de ansatte, idet vilkårene for folkekirkens ansatte forhandles som en del af de samlede forhandlinger om løn- og ansættelsesforhold for ansatte i staten.  Dette er fælles for præster og personalegrupperne, uagtet at deres ansættelsesforhold i øvrigt er forskellige.

Der er politiske kræfter i og udenfor kirken, der ønsker at gøre kirken mere selvstyrende og taler om en modernisering og demokratisering af folkekirkens struktur. De samme røster taler om at drive kirken som en selvstændig virksomhed eller forening. Hvordan det skal realiseres, hvis forbindelsen mellem stat og kirke skal opretholdes, er det gode spørgsmål.

I tankerne om folkekirkens fremtidige styring er det balancen mellem lægfolket og den gejstlige del, der diskuteres. Men man skal ikke overse at folkekirken, som den værdsættes i dag, er utænkelig uden det tredje led, de mere end 12.000 ansatte.  Stort set alle kirkens funktioner er afhængige af at en eller flere medarbejdergrupper udfører deres job samvittighedsfuldt og fagligt kompetent. Budskabet til politikerne må være, at hvis man ønsker at lovgive på kirkens område og at ændre i kirkens struktur, skal det ske med inddragelse og i respekt for de mange, der lægger deres arbejdskraft i folkekirken. Ordnede forhold for de ansatte og vilkår der svarer til det øvrige statslige arbejdsmarked er grundlaget, hvis man skal trække kvalificeret arbejdskraft til folkekirken, også i fremtiden.

 

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.