Musik til gudstjenesten

Skrevet af Mikael Garnæs.

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 2, april 2019, s. 22

3. søndag efter påske, 1. tekstrække

Søren Rasmussen, Abildgård og Fladstrand kirker, Frederikshavn, fortæller om sine musikvalg

Præludium: W.A. Mozart ”Alleluja” for trompet og orgel
Korsang efter konfirmationen: Schakles (Praise you) af kunstneren Mary Mary
Exitus: Korsang ”Denne morgens mulighed" fra samlingen "Salmer og sange"
Postludium: John Williams: Tema fra ”Star Wars” for trompet og orgel, arr. Søren Rasmussen (under udgangen)
Efter postludiet synger ungdomskoret, imens kirken tømmes, Paradise af Coldplay
 
I Abildgård Kirke vægter man den traditionelle og den ”rytmiske” kirkemusik lige højt, og har to organister ansat med hver sine genremæssige kompetencer: DOKS’eren Søren Rasmussen og PO’eren Knud Erik Thrane. Søren Rasmussen leder et voksent kirkekor på op til 14 medlemmer, hvoraf 4-5 medvirker ved en almindelig højmesse. Ved de store højtider optræder et samlet kor. Der er ingen motet under højmessen; til gengæld synger koret introitus og altergangsmusik. Knud Erik Thrane leder et rytmisk kirkeorkester samt et ungdomskor, der især synger gospel-repertoire. Der er både orgel og flygel i kirken, og ved almindelige højmesser spilles skiftevis på begge instrumenter.
I år er der 3. søndag efter påske konfirmation, og ud over Søren Rasmussen og en trompetist medvirker kirkens ungdomskor under ledelse af Knud Erik Thrane. Ungdomskoret ledsages af "Kirkeorkestret": Piano, guitar, percussion, saxofon, trompet og fløjte.

Konfirmationen betyder, at evangelieteksten læses, men benyttes ikke under prædikenen, som bliver kort og ”fri”. Konfirmander vælger selv salmerne til konfirmationen, som typisk bliver en blanding af klassiske hits og rytmiske salmer.

Som postludium spilles hovedtemaet fra Star Wars. Søren Rasmussen er glad for musikken, som han selv har arrangeret for trompet og orgel, og betegner det som tidløst.

 

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.