Musik til gudstjenesten

Skrevet af Mikael Garnæs.

Søndag seksagesima , 2. tekstrække
Jens Henrik Petersen, organist i Sct. Bendts Kirke, Ringsted, fortæller om sine musikvalg

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 1, februar 2019, s. 22

Præludium: Christian Præstholm: Vidunderligst af alt på jord
Motet: Henrik Metz: Vidunderligst af alt på jord
Under altergangen: Korvers: Midt iblandt os er Guds rige
Postludium: Buxtehude: Erhalt uns, Herr, bei deinem Wort

Evangeliet til søndag seksagesima handler om Guds rige, der er som et sennepskorn. Ligegyldigt, hvor man kaster sæden hen, giver det godt afkast. Det er det en tekst der handler om ødselhed og Guds riges mangfoldighed, siger Jens Henrik Petersen om sine musikvalg. Egentlig er det fastetid, men fastekarakteren er ikke udtalt i dagens tekst. Derfor er Vidunderligst af alt på jord i bearbejdelser af Christian Præstholm og Henrik Metz valgt som præludium og motet.

I Sct. Bendts Kirke er der næsten altid dåb ved højmessen, og derfor bruger Jens Henrik Petersen sjældent koralbearbejdelser som præludium, men vælger som oftest noget festligt. Men ved denne lejlighed gør han en undtagelse. Postludiet er Buxtehudes stilfærdige Erhalt uns, Herr, bei deinem Wort. Menigheden kan godt lide et eftertænksomt postludium, fortæller han. ”I Fredensborg Slotskirke, hvor jeg var før, satte præst og menighed pris på festlig musik hele vejen. Her er det anderledes. Hvis jeg spiller et stille stykke, får jeg positive kommentarer.”

Jens Henrik Petersen laver motetplan for 3 måneder ad gangen, og han henter ofte inspiration i ”Bag om helligdagen” på Kirkemusikalsk Kompetencecenters hjemmeside, hvor en præst og en organist tolker dagen og giver forslag til korsatser, motetter, salmer mm. Her er også ideen til korverset Midt iblandt os er Guds rige hentet.
Kirken råder over et blandet kor på 18 medlemmer, hvoraf 9 medvirker ved højmesserne. Jens Henrik Petersen er glad for sine dygtige sangere, der næsten alle er aktive i andre korsammenhænge.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.