European Conference for Protestant Church Music

Skrevet af Poul Skjølstrup Larsen.

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 6, december 2018, s. 18.

I dagene fra den 20.-24. september mødtes 44 kirkemusikere fra 16 forskellige europæiske lande til konference for protestantisk kirkemusik i Palanga i Litauen, en meget livlig badeby i sommermånederne. Byen ligger ud til det baltiske hav og har en enorm mole. På vej derud er vejen tæt belagt med restauranter og barer. På trods af det gode vejr var der nu meget roligt i byen, da vi var der.

Det var Litauens Evangeliske Kirkemusikforbund, der havde inviteret og havde arrangeret nogle meget fine og indholdsrige dage. Deltagerne var for en stor dels vedkommende repræsentanter for forskellige kirkemusikerforeninger i Europa, med en forholdsvis stor gruppe fra de tidligere østbloklande. Det var tydeligt, at mange kendte hinanden godt fra tidligere konferencer, så der opstod hurtigt en meget familiær stemning.

Efter en hyggelig velkomstaften med smuk litauisk folkemusik begyndte den egentlige konference næste dag, hvor biskoppen for Litauen (der er kun én) holdt foredrag om situationen for den evangeliske kirke i landet. Han redegjorde for Litauens utroligt omskiftelige og særdeles komplicerede historie, fra at være Europas største land i 1300-tallet til nu et land med ca. 2,8 millioner indbyggere. I dag tilhører ca. 0,6 procent af litauerne den evangeliske kirke; der er ca. 20.000 medlemmer fordelt på 54 menigheder som hver især har mellem 50 og 200 medlemmer. Der er 44 kirker, 18 præster og 34 organister, 34 kirkekor og 24 korledere. Det skal nævnes, at organisterne og korene for en stor dels vedkommende ikke er lønnede eller meget dårligt lønnede. Det er klart, at det giver store udfordringer for den evangeliske kirke at være en mindretalskirke. Biskoppen nævnte, at Litauen, og dermed også den litauiske kirke, havde et stort problem med, at de bedst uddannede har forladt landet og søgt bedre levevilkår andre steder. Med et skævt smil sagde han, at de dygtigste kriminelle gjorde det samme. Den overvejende del af litauerne er i dag katolikker, men også den russisk-ortodokse kirke er forholdsvis stor.

Dagens andet foredrag blev holdt af Palangas sognepræst, der var en meget kompetent hymnolog. Han redegjorde for udviklingen af de litauiske salmebøger fra reformationstiden til 1800-tallet. Ligesom i Danmark fik Litauen hurtigt salmebøger på deres eget sprog efter reformationen, blandt andet med oversættelser af Luthers salmer. Han fremlagde det interessante synspunkt, at en af de første salmebøger på litauisk, en salmebog der fik stor udbredelse, simpelthen var med til at redde det litauiske sprog! På grund af at både polsk, tysk og russisk gennem skiftende tider har været fremherskende, har det litauiske sprog været under pres. Den islandske deltager gjorde os opmærksom på, at den første bibeloversættelse til islandsk havde haft den samme betydning. Den nutidige litauiske salmebog har, ligesom den danske, et meget stort antal tyske melodier.

Fredagen bød på udflugt til Kretinga, hvor vi fik et foredrag om litauisk orgelbygning og mere så end hørte Litauens ældste orgel fra 1805. Foredragsholderen var en orgelnørd, der nok slår de fleste danske med flere længder. Det var nok ikke det mest karismatiske foredrag, men hans hjemmeside om litauisk orgelbygning er til gengæld nok en guldgrube for interesserede. Aftenen bød på en yderst charmerende koncert med litauiske folkemusikinstrumenter, kanklés og birbyné, henholdsvis en cithertype og et instrument, der minder om en klarinet.

Om lørdagen var vi på udflugt på den ca. 50 km lange kuriske landtange, der er 4 km bred på det bredeste sted. Den nordligste halvdel hører til Litauen og de sydligste til Rusland. Det er et feriested for dem, der vil have en rolig og naturskøn oplevelse. Vores første besøg gik til kurbyen Joudkrante, hvor præsten tog imod os. Han er der fast om sommeren, hvor der er rigtig mange turister, men kun lejlighedsvis om vinteren. Der er kun fem faste medlemmer i menigheden. Man bliver lidt forvirret, når man træder ind i kirken, er det en luthersk eller katolsk kirke? Det viste sig, at kirken, der oprindeligt var luthersk, siden indrettet som museum i sovjettiden, nu bliver delt mellem katolikker og protestanter. Vi erfarede undervejs i konferencen, at den litauiske kirke fik stor støtte i kraft af det samarbejde, der finder sted i ECPCM, idet flere af medlemmerne fra mere velstående kirker havde stået bag en flytning af kasserede orgler til Litauen. Her var der et eksempel på det. Kirken havde fået et velklingende schweizisk orgel.

Om aftenen var der orgelkoncert i Nida. Indtil for ti år siden blev der holdt internationale orgelkoncerter her, men siden er orglet ikke blevet vedligeholdt. Det kunne desværre høres.

Søndag var der gudstjeneste i Kretinga, hvor vi til min store overraskelse erfarede, at orglet vi så og hørte en lille smule af om fredagen, faktisk var et glimrende instrument. Det var præstens to døtre og hans hustru, der kompetent betjente orglet. Om eftermiddagen var vi på besøg i Litauens tredje største by, Klaipèda, hvor den lutherske menighed holdt til i en stor villa. De arbejder hårdt på at få opbygget deres tidligere store kirke, som blev ødelagt under 2. Verdenskrig. Også her havde man fået et vesteuropæisk orgel. Aftenen sluttede festligt med et lystigt folkemusikorkester.

Det var indholdsrige dage med god international udveksling. Næste år finder konferencen sted i skønne Hildesheim.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.