Tillidsmandsvalg 2009

Skrevet af Bestyrelsen.

Det er to år siden der sidst afholdtes valg af tillidsmænd for DOKS-organister, og der skal således i efteråret afholdes nyvalg for perioden 1.1. 2010 – 31.12. 2011. Vi opfordrer medlemmerne til at bakke op om tillidsmandsordningen gennem opstilling og deltagelse i valghandlingen. Nye kandidater, som ønsker at opstille til valget som tillidsrepræsentant, skal fremsende skriftlig meddelelse herom til DOKS’s sekretariat, Vesterbrogade 57, 1.th., 1620 København V. eller på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Meddelelsen skal være sekretariatet i hænde senest den 16. oktober 2009.

Alle stemmeberettigede i de pågældende stifter vil senest en uge før valghandlingen modtage en indkaldelse til valgmøde med angivelse af dagsorden og opstillede kandidater.

Tillidsmandsordningen er beskrevet i Kirkeministeriet cirkulære af 1. april 1995. Cirkulæret kan ses på DOKS’s hjemmeside www.doks.dk

Der skal vælges følgende antal tillidsmænd i de enkelte stifter:

Københavns stift 3 tillidsmænd

Helsingør stift 3 tillidsmænd

Roskilde/Lolland-Falster 2 tillidsmænd

Fyens stift 1 tillidsmand og 1 suppleant

Aalborg stift 2 tillidsmænd

Viborg stift 1 tillidsmand og 1 suppleant

Århus stift 2 tillidsmænd

Ribe stift 1 tillidsmand og 1 suppleant

Haderslev stift 1 tillidsmand og 1 suppleant

Valgmøder afholdes som anført nedenfor:

Københavns stift

Torsdag den 19. november kl. 19.30 i Kristkirken,
Enghave plads 18, 1670 København V

Aalborg stift

Søndag den 15.november kl. 14.00 i Skalborg Kirke,
Digtervejen 6, 9200 Aalborg SV

Mødet indledes med en kort orientering omkring den nye overenskomst, og holdes i øvrigt sammen med FPO. Arrangementet afrundes med koncert kl. 16.00 i Skalborg kirke ved Grethe Krogh, orgel.

Tilmelding til arrangementet er nødvendig af hensyn til forplejning, denne foretages helst pr. mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller pr. telefon på 97 92 63 67.

Fyens stift

Torsdag den 12. november kl. 19.30 i Thomas Kingos kirke,
Bülowsvej 9-11, 5230 Odense M

PO såvel som DOKS-organister indbydes traditionen tro til et fælles konvent i Thomas Kingos kirke. Aften indledes med en minikoncert på orglet ved kirkens nyudnævnte organist Carl-Aage Eliasson, og fortsætter i menighedssalen, hvor der serveres kaffe og kage, og hvor valget afholdes. Desuden vil der blive mulighed for at få besvaret spørgsmål vedr. den nye overenskomst. Arrangementet slutter kl. ca. 21.30.

Roskilde/Lolland-Falster stifter

Mandag den 16. november kl. 12.00 i Holsted kirke
Holsted Alle 1, 4700 Næstved

Dagen begynder kl. 12 i Holsted Kirke i Næstved, med en lille orgeldemo og mini-koncert, hvor de medvirkende er Betty og Peter Ahrendt, hvorefter vi går over til den egentlige valghandling i kirkens lokaler.

Efter valghandlingen er der frokost for deltagerne i mødet. Vi bestiller smørrebrød udefra og vil derfor gerne bede deltagerne i mødet om at melde sig til inden den 9. november. Deltagerne betaler selv for mad og drikkelse på selve dagen.

Efter frokosten vil der blive lejlighed til at høre om den nye overenskomst – og i forlængelse af dette mulighed for spørgsmål og debat.

Dagen sluttes med kaffe og blødt brød.

Tilmelding til Kirsten Thorup for FPO’s vedkommende og til H. J. Østergaard for medlemmer af DOKS.

Helsingør stift

Onsdag den 11. november kl. 13-15 i Messiaskirken,
Hartmannsvej 46, Charlottenlund

Ribe stift

Mandag den 16. november kl. 19.00 i Jerne Sognehus
Møllebakken 2, 6705 Esbjerg Ø

Viborg stift

Onsdag den 11. november kl. 19.30 i Holstebro kirkes Sognehus
Kirkestræde 9A, 7500 Holstebro

Haderslev stift

Mandag den 16. november 2009 kl. 16.30 i Trinitatis Sognegård
Danmarksgade 61, 7000 Fredericia

Århus stift

Onsdag den 18. november kl. 17.00 i Vor Frue Kirke
Sankt Nikolai Gården, Vestergade 21, 8000 Århus C

Der indledes med orgelkoncert i Domkirken med Christian Præstholm ved orglet. Derefter følges vi ad til Vor Frue Kirkes lokaler, hvor selve tillidsmandsvalget skal stå. Vi har også indbudt PO'erne ved den lejlighed, og håber på større tilslutning end ved sidste tillidsmandsvalg.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.