Vågn op, du som sover

Skrevet af Marianne Christiansen.

Prædiken ved DOKS’ årsmødegudstjeneste i Haderslev Domkirke 1. maj 2017

Af Marianne Christiansen, biskop i Haderslev Stift

Prædikentekst: Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.  Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham! (Kol. 3, 12-17)

Øverst oppe på orgelfacaden i Haderslev Domkirke står kong David med sin citer. Mellem himmel og jord flyder tonerne som fuldkommenhedens bånd – er det musikken eller kærligheden, er de det samme?

Om David fortælles det, at da kong Saul blev overfaldet af en ond ånd fra Herren, sagde hans tjenere:

”Sig til, herre! Dine tjenere er rede til at finde en, som kan spille på citer. Lad ham spille, når den onde ånd fra Gud kommer over dig, så får du det godt.« Saul svarede dem: »Så find en, der er dygtig til at spille, og før ham til mig.« En af de unge mænd sagde: »Jeg har set en søn af betlehemitten Isaj; han kan spille. Han er en dygtig mand og en god kriger; han taler forstandigt og ser godt ud, og Herren er med ham - Hver gang den onde ånd fra Gud kom over Saul, greb David sin citer og spillede. Så fandt Saul lindring og fik det godt, for den onde ånd forlod ham.”

En dygtig mand, en god kriger, tænker forstandigt, ser godt ud, Herren er med ham, og han kan spille: Et sindbillede på en organist i den danske folkekirke - hvad enten de er mænd eller kvinder, naturligvis. Kong David, musikeren, der, selv før han begynder at synge Herrens pris, alene med sin harpemusik fordriver den onde ånd – depression, fortvivlelse, vanvid, hvad det nu er, der kommer over Saul, som over os alle. Kong David er Luthers yndlingsfigur, når han skal skildre musikkens kraft og befrielse og foreningen mellem ord og musik.

Nu er I forsamlede her i Haderslev, fordi det er reformationsår (selv om der naturligvis ikke bør være nogen særlig grund til at forsamle sig i Haderslev), - og reformationen, som det måske er bekendt, brød igennem her i Haderslev i hertug Christians len ti år før den ved samme Christians mellemkomst blev indført i kongeriget. Derfor sidder I i Nordens Wittenberg, og det giver selvfølgelig anledning til at overveje, hvad reformationen har betydet for den måde, musik og sang har udviklet sig på hos os, men måske allermest til selv at gentage på egne præmisser, hvad Luther forsøgte: At elske musikken og forstå den som en Guds gave, og som en søster til teologien i at forkynde og formidle evangeliet til hele mennesket; musikken som uløseligt forbundet med gudstjeneste og forkyndelse, som trøst og sjælesorg og som undervisning og dannelse.

Har musikken al denne betydning for os, hvordan er vi så tjenere for den og for andre mennesker, i Herren Jesu navn?

Måske ved altid at dyrke den i taknemmelighed og til glæde og trøst og opbyggelse for mennesker. At spille til Guds ære er at spille i kærlighed til medmennesket – selvom man indimellem hellere ville være alene med sin Gud og musikken.

Reformationsjubilæet giver anledning til meget, men også til at komme bag om den yndlingsmyte, at alting begyndte med reformationen – at Martin Luther fejede alt det gamle bort og satte en ny dagsorden. Ene mand med sin hammer og citer. Musikalsk var Luther ikke så meget en revolutionær som en hengiven discipel af Fru Musica, alle menneskelige følelsers herskerinde og opdrager, som han kalder hende. Sandt er det, at menigheden også før reformationen sang på modersmålet i gudstjenesterne. Luthers originale bidrag var nok så meget fornyelsen af messetonerme, så ord og toner blev langt mere udtryksfuldt forbundet – levende forbundet, så stemmerne trådte klart frem: Hvornår det er Jesus, der taler, hvilken toneart Paulus skal synges i, og hvordan fortællerstemmen, spørgsmål og folkemængde bør lyde. En ny, levende måde at fortælle evangeliet på. Og så naturligvis den større vægt på menighedssangen og gendigtningen af de bibelske salmer i gudstjenesten til modersmålet og strofisk sang – og endelig det teologiske grundtræk hos Luther: At musikken, ikke kun sangen, men også instrumentalmusikken, regnes som Guds gave, og en forkyndelse af evangeliets glæde.

Reformationen er både kontinuitet og fornyelse. Når vi sang I dødens bånd vor frelser lå, så sang vi videre på Wipo af Burgunds gamle hit fra 1000-tallet, Victimae Pascali Laudes, som for øvrigt var en af de sange, som stadig skulle synges på latin i Haderslev og Tørningslen også efter 1526. Og Wipo igen sang videre på oldkirkelige motiver som den underfulde tvekamp, hvor livets fyrste overvandt døden, og de oldkirkelige sange sang, som vi alle, dybest set videre på kvindernes påskefortælling fra graven. Hele tiden fornyet, hele tiden den samme, som når vi før i en ny salme sang videre på en urkristen hymne fra Efeserbrevet: "Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig."

Reformationsåret minder os måske nok om brud, men endnu mere om fællesskab igennem tiderne, om det fælles ord og den fælles opgave: At forkynde evangeliet med ord og musik.

Til det brug har vi sætningskæderne i Kolossenserbrevet: ”Ifør jer da I Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, ifør jer kærlighed og lad Kristi ord få frit løb iblandt jer, idet I underviser og formaner hinanden med salmer, hymner og åndelige sange og idet I synger med tak i jeres hjerter til Gud. Hvad I end gør, gør det alt sammen i Herren Jesu navn og sig Gud fader tak ved ham.”

Vi hører tit den tekst læst ved bryllupper, som om det særligt var ægtefolk, der var kaldet til at leve i kristen kærlighed og overbærenhed – og det er givetvis også der, man har mest brug for at blive mindet om det. Men sammenhængen mellem kærligheden og Kristi ord, der bor i blandt os, IDET vi synger salmer og sange og synger med tak i hjertet – den sammenhæng er i al sin spinkelhed bordunen i kirkens musik, og måske i musikken i det hele taget.

Er der en særlig arv fra Luther, så er det den, at ord og musik ikke er hinandens modsætninger eller konkurrenter, men hinandens elskede, der lader klang og mening befrugte hinanden. Tager vi Kolossenserbrevet på ordet - på det græske ord - så bor Kristi ord iblandt os idet vi synger. Det er ikke adskilte sætninger som på dansk, men samtidige. 

Hvad lærer Kristi ord os? At vi er udvalgte hellige og elskede, og at det betyder, at vi skal leve i barmhjertighed og tålmodighed, ikke som noget vi finder frem i os selv, men som noget, der bliver givet os som en dragt at møde hinanden i: Ifør jer kærligheden som fuldkommenhedens bånd. På samme måde med musikken, som på en måde er der, før vi spiller og synger den. Ikke noget, vi finder frem i os selv, men noget, vi går ind i, ifører os.

Som Luther og andre ville sige, er musikken givet i skaberværket, musikken er Guds gave, udtrykt i naturen og i åndedrættet og planeternes baner og hvalernes sang. Menneskets opgave er at tage imod den, dyrke den og udforske den. Musikken er det, der bringer os i samklang med resten af skaberværket, dyr og jord og baggrundsstråling, så vi ikke er ensomme i at være mennesker. Og samtidig er det den mest menneskelige ytring, fordi vi kan forme musik med forstand og med kunnen, ved at øve os og frembringe. Musikken er kærlighedens bånd til skaberværket og lovprisning af skaberen.

Og musikken er glæden over befrielsen, det eneste rimelige svar på evangeliet om Jesus som frelseren fra død og ondskab. Luther igen: ”Evangeliet er et godt råb, hvorom man synger og fortæller og er glad. Der er en taknemmelighed over at være til og en taknemmelighed over at have hørt, at verden og livet og kærligheden ikke er dømt til tomhed og død, men til håb – en taknemmelighed, eder er nødt til at synge og spille.” Musikken er glædens og takkens bånd mellem himmel og jord – et udtryk for Kristus som himmelsangeren, som Kingo kalder ham. I begyndelsen var ordet, og ordet var klang.

Og musikken er Helligåndens bånd, der forbinder mennesker i et fællesskab. Så gammel man bliver, kan man aldrig holde op med at undre sig over, at mennesker kan høre sammen og derved komme til at høre sammen. De svingninger, som musikken bringer os i, er ikke isoleret til mig og mit, men er fælles. Musikken er det fælles rum, som vi ofte døjer med at befinde os i, fordi de andre virker som en trussel. Vel kan vi se noget sammen, (hvis vi kan se for ham, der sidder foran) og spise sammen (hvis der er mad nok), men musikken bringer os i overensstemmelse med hinanden uden, at vi tager noget fra hinanden, og endda selvom vi ikke kan høre med ørerne, så vibrerer musikken dog i vores kroppe, og hvor sjælen nu befinder sig. Fuldkommenhedens bånd mellem mennesker.

Jo mere man tænker over det jo mere er musikken det eneste svar på den treenige Gud – skaber, frelser og fællesskab. Men måske behøver man slet ikke at tænke så meget over det, men øve sig i musikken. Øve sig i at være en stemme eller et anslag, en vibration i Guds gave. Taknemmeligheden over at være til, glæden over frelsen og indøvelsen i kærligheden til Gud og til andre mennesker finder sit udtryk i musikken.

Hvordan den musik skal være, som springer ud af taknemligheden, glæden og kærligheden, det skal I og vi bruge vores liv på at øve os i. Indtil nu er sangen og musikken bragt videre fra skabelse og Davids harpe og påskesang til nu, altid den samme, altid ny.  Og da det eneste, vi med sikkerhed ved om evigheden er, at der er sang og musik, så er det jo aldrig for tidligt at øve sig. "Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!"

Dansk Organist og Kantor Samfund - Store Kannikestræde 8 - 1169 København K - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.