En forståelig vej til direktion

Skrevet af Martin Norddahl.

Interview med Morten Schuldt-Jensen

Af Martin Norddahl, organist ved Ballerup Kirke

Dirigenten Morten Schuldt-Jensen afholdt i slutningen af august en uges kursus for kirkemusikere og dirigenter i Neuwied uden for Frankfurt. Der blev kursisterne udsat for den metode i direktion og kor- og musikforståelse, som Morten Schuldt-Jensen har udviklet og perfektioneret gennem de sidste 30 år, i et repertoire fra Schütz til Niels la Cour.

Morten Schuldt-Jensen er en kendt skikkelse i kor- orkestermiljøet herhjemme og i Tyskland, som bl.a. konservatoriedocent i København, stifter og dirigent for Sokkelund Sangkor og Tivolis Koncertkor, og som professor i kor– og orkesterdirektion ved konservatoriet i Freiburg i Tyskland, hvor han også har dirigeret de fleste radiokor og været korchef ved Gewandhaus i Leipzig. Han er desuden en meget efterspurgt lærer ved dirigentkurser. Denne artikel er kommet i stand på baggrund af erfaringerne fra kurset i Neuwied.

Din tilgang til direktionsfaget er sammensat af forskellige discipliner. Hvad har det betydet for din forståelse af faget?

Inden jeg begyndte at studere direktion, studerede jeg bl.a. idræt på universitetet. Her lærte jeg at forstå og i praksis anvende nogle af de fysiske love der gælder for bevægelser, f.eks. spring, kast eller løb. Nogle af disse iagttagelser kunne jeg senere bruge som dirigentstuderede, for det var tydeligt, at visse klangkvaliteter hos et kor eller ensemble trivedes bedre med nogle typer bevægelser end med andre. Det kom der så senere et system ud af, som jeg havde glæde af, når jeg selv arbejdede med kor og orkester. Da jeg ret tidligt fik lov at undervise på både konservatoriet og universitetet, var det naturligt at teste, om forståelsen og beherskelsen af disse principper også havde gyldighed for andre. Gennem efterhånden mere end 30 års arbejde med forskellige ensembler og undervisning af utallige dirigent- og kirkemusikstuderende tør jeg nu godt hævde, at der gælder nogle meget detaljerede - og videnskabeligt dokumentérbare - lovmæssigheder, som man som dirigent kan benytte sig af for at opnå de musikalske og klanglige resultater, man ønsker sig.

Interessant – og det er jo også det, jeg selv oplevede på kurset. Som kirkemusikere står vi med den opgave at formidle musikken ind i en liturgisk handling. Kan kormusikken også skabe en ”evangelisk” kommunikation?

I gudstjenesten har man jo flere måder at kommunikere på, herunder præstens ord og det klingende medium, musikken. I bedste fald udtrykker de budskabet lige godt og supplerer hinanden. Jeg har været kirkesanger i mange år, og jeg så ofte to forskellige grupper af kirkegængere på bænkene: Dem, som bedst kan forholde sig til det talte ord, og dem, der nemmere forstår og bliver bevæget af det musikalske. Hvor præsten med sin udlægning af dagens tekst kan tage hånd om de første, har koret og korlederen en mulighed for at give den anden type kirkegængere en oplevelse og dermed en indre forståelse, som de måske ikke kan få af det talte ord.

Hvad er det så kormusikken skal yde, for at kunne komme i den privilegerede situation, det er at forkynde?

Udgangspunktet er at vide, hvad man som dirigent og kor er i gang med – at man som dirigent har sat sig ind i, hvordan man opnår det udtryk, som komponisten har ønsket og har fastholdt ved hjælp af noderne og de musikalske anvisninger. Min grundantagelse er, at alle gode komponister har et temmelig nøjagtigt anliggende med at skrive, som de gør. Derfor skal en god dirigent være i stand til at forstå og omsætte komponistens intentioner, og hvis man som dirigent råder over de direktions– og stemmetekniske færdigheder så disse intentioner kan formidles via koret, så har man redskaberne til forkyndelse i musikalsk forstand.

Ofte har man i gudstjenesten som organist og korleder rent tidsmæssigt et ganske lille vindue at udtrykke sig i, så også derfor skal det musikalske budskab være meget præcist formuleret. Tilsvarende ved korprøven før gudstjenesten: Jo mere metodisk, teknisk og musikalsk velovervejet man er ved prøvestart, jo bedre udnytter man tiden, og jo længere kommer man. Hvis man tilmed er i stand til, ordløst, at formidle sine intentioner gennem direktionen alene, kan man arbejde meget effektivt og endda tilføje nye aspekter ved opførelsen.

Er den direktionsmæssige kunnen noget alle kan lære?

Ja. Man kan sige, at direktion handler om distribution af energi mellem dirigent og ensemble. Ikke energi i metafysisk forstand, men som noget der lader sig beskrive i form af akustiske og mekaniske love. Det lyder måske lidt kedeligt, men når man som sanger eller instrumentalist vil producere en tone, gælder disse love, eller metaprincipper, hvad enten man vil det eller ej. Hvis dirigenten forstår dette og ved, hvordan bevægelser kan fremme eller ligefrem udløse en bestemt, ønsket tonedannelse, så er man meget tæt på reelt at kunne designe klangen af sit ensemble. I real-time. Og da klangen - som parameter - bærer den overvejende del af musikkens følelsesmæssige indhold, har dirigenten på denne måde til enhver tid hånd i hanke med sin egen fortolkning.

Udgangspunktet for mit arbejde som underviser og dirigent er, at folk kan lære at beherske disse metaprincipper og derigennem komme frem til nogle tilfredsstillende interpretationer, fordi de ved, hvorfor det skal lyde, som det skal, og hvordan de kommer derhen. Det er lidt som en mekaniker der ved, hvordan motoren såvel på en knallert som i en Formel-1 racer skal fikses. Også her gælder nogle bestemte principper vedrørende overførsel af energi - fra brændstof til motor til hjul. På samme måde kan man som kordirigent få både et amatørkor i en mindre dansk provinsby og Gewandhauskammerkoret til at klinge smukt ved at bruge nogle ganske bestemte, men muligvis forskellige værktøjer. Og ja, det er noget alle kan lære.

Findes der også principper for en god interpretation?

Ja, det vil jeg mene. Hvis jeg må udbygge billedet med køretøjet lidt kan man sige, at når vi fører en velkørende bil, som lystrer rat og pedaler, kan vi som en turguide ved hjælp af kortet – altså partituret – give passagererne en oplevelsesrig tur. Hvad er det for et landskab komponisten vil vise? Er det bakket, skal vi igennem en smuk landsby med et marked på torvet? Højre eller venstre hér, sportslig eller magelig kørsel?

En stor del af den vellykkede interpretation er noget, man kan læse sig til, planlægge sig ud af og lære at forstå og kommunikere gennem de konventioner, der gælder for den type musik, man arbejder med. Dertil kommer så de sidste to procent, fra 98 til 100, som man kan kalde det kunstneriske, det, som får gnisten til at springe. Det er sværere at tale om og forholde sig til i kort form - det handler om selvudvikling, observation af sin omverden og de mennesker, der befolker den, og indoptagelse af også andres kunstneriske erfaringer.

Men langt det meste af en vellykket interpretation er noget, man kan forberede. Derfor er det gode budskab: Det kan læres. Og: Man bliver aldrig udlært. Men det er rigeligt umagen værd.

 

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.