Nordisk Kirkemusiksymposium 2016 i Göteborg

Skrevet af Mikael Garnæs.

September 2016 kan synes langt væk, men det er en god ide, allerede nu at søge sit menighedsråd om dækning af udgifterne til deltagelse i det 21. nordiske kirkemusiksymposium, der vil blive afholdt i Göteborg den 8.-11. september 2016.

De svenske arrangører har valgt den optimistiske overskrift ”Kirkemusikkens kraft” og skriver, at ”dagens samfund har behov for kirkemusikken, og dens enorme kraft retter sig såvel indad mod kirken som udad mod det omkringliggende samfund.”

Som tidligere år vil hvert af de deltagende lande arrangere koncerter, og desuden vil der være gudstjenester, seminarer samt mange muligheder for stimulerende samtaler og møder. Alle deltagere vil modtage et eksemplar af bogen ”Ett gemensamt kosmos” af Henrik Tobin. Som et andet nyt initiativ vil de officielle koncertprogrammer blive suppleret med en såkaldt ”spellista”, hvor man kan melde sig og få ca. 20 minutter til at fremføre sin musik.

Det endelige program vil tage form i løbet af foråret. Hvis man melder sig til mailadressen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. vil man løbende modtage informationer, når programmet opdateres.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.