Klumme: Kirke og stat

Skrevet af Mikael Garnæs.

Forholdet mellem kirke og stat kommer op til diskussion næsten hver gang der gøres et forsøg på at ændre de bestående kirkelige forhold. Senest i forbindelse med det fejlslagne forsøg på at indføre en ny struktur for folkekirkens styrelse. Der er mange meninger om, i hvilket omfang politikerne skal blande sig i kirkens anliggender, og omvendt, hvorvidt kirken skal tage stilling til samfundsmæssige emner.

I et oplæg på den nyligt afholdte tværfaglige konference for folkekirkens akademiske ansatte om ”Kald, kunst og Karnov” gav historikeren Uffe Østergaard et interessant historisk perspektiv på samlivet mellem stat og kirke. I hans optik har den lutherske folkekirke i Danmark og resten af Skandinavien siden reformationen været en statsbærende institution. En funktion den stadig til dels har, men som er under pres. I Sverige har man gennemført adskillelse mellem stat og kirke, og det er på vej i Norge. Kirken er udfordret på at (ny)definere sin funktion i relation til samfundet.

Et virkelig fælt historisk eksempel på, hvordan kirken kan komme i klemme under staten, giver Hans Chr. Hein i sin artikel om kirkemusikken under nazismen. Den fortæller om, hvordan den totalitære nazistat tiltog sig magt over kirken og det kirkemusikalske område. Medvirkende til at dette kunne lade sig gøre var en række kirkefolk, der mere eller mindre helhjertet tilsluttede sig partiets misbrug af kirkelige symboler og liturgi til egne ikke-kirkelige formål.

Også kirkemusikere blev involveret i disse aktiviteter, heriblandt en del, der efter krigen fortsatte med at spille hovedroller i tysk musikliv.  Det er pinagtig læsning. Vi er heldigvis i en anden situation, men det kan minde os om, at princippet med at give kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er, ikke er så enkelt og entydigt som det kan lyde.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Store Kannikestræde 8 - 1169 København K - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.