Erfaringer omkring tidsregistrering

Skrevet af Klaus Viggo Jensen.

To artikler om tidsregistrering af hhv. sekretariatsleder Bjørn Arberg og professor Preben Melander blev bragt i januar- og februarnummeret. Denne tredje og sidste artikel i serien tager sit udgangspunkt i en konkret foretaget tidsregistrering, og giver nogle idéer til den mere praktiske del af tidsregistrering.

Baggrund for tidsregistrering
Der er to kirker i Ringkøbing med hver deres organist. I ferierne er det ofte den samme præst der prædiker i de to kirker. Der var derfor et ønske om, at organisterne også dækkede for hinanden i ferieperioderne.

Da det til tider kan være svært at finde vikarer i Vestjylland, ville det mindske besværet med at finde vikar, højne standarden og medføre færre forskellige personer på orgelbænken. For at finde ud af, hvor meget jeg skulle aflastes i hverdagen og for at opveje, at jeg også skulle spille i nabokirken, fandt menighedsråd og organister, at en tidsregistrering kunne være den dokumentation der skulle til for at finde frem til en varig løsning.

Overordnede bemærkninger
Det er vigtigt, at der skal være et formål med tidsregistreringen, ellers er det tidsspilde. Det tager tid at lave en tidsregistrering, hvilket selvfølgelig er arbejdstid, som Bjørn Arberg også skrev i sin artikel i januarnummeret. Det er også en belastning hele tiden at skulle sætte stopuret til og fra og få noteret arbejdstiden ned, især fordi mange af os arbejder til og fra i løbet af dagen. Specielt er noteringen af de små ting, som vi bruger tid på, når vi i princippet har fri, en ekstra belastning, f.eks. idéen man får under opvasken eller en telefonopringning.

Jo mere detaljeret tidsregistreringen er, des længere tid tager det at udfylde et skema. Til gengæld giver den færdige optælling flere oplysninger. Her kan f.eks. den daglige mailkorrespondance være en udfordring at optælle; hvor lang tid tog hver enkelt kategori?

Tidsregistrering i praksis
De fleste af os har nok en temmelig ujævn arbejdsbyrde i forskellige uger. Derfor mener jeg, at en tidsregistrering skal vælges, så den omfatter både ferieuger, almindelige uger og uger med højtider. Min kollega og jeg lavede derfor en tidsregistrering over 40 uger for at få den så detaljeret som muligt. Ved en nøjere planlægning af valg af uger er det ikke nødvendigt at gøre det i så lang tid.

Mig bekendt findes der ikke umiddelbart tilgængelige regneark til formålet. Min kollega og jeg konstruerede derfor et excel-regneark, så det var let at skrive tallene ind, og så vi hele tiden havde en automatisk sammentælling med bl.a. ugetotal. Vi inddelte vore opgaver op i 18 forskellige kategorier og en mindste tidsinddeling på 6 min. Så er det let at skrive tiden ind med en decimal (1,7 er således 1 time og 42 min.). Regnearket har endvidere et afsnit med antal, så man f.eks. kan se hvor mange tjenester, man har haft af en given slags. Så er det let til sidst at se, hvor lang tid f.eks. forberedelse og afholdelse af en højmesse tager.

Afsluttende bemærkninger
Tidsregistreringen dannede, som formodet, et godt materiale for forhandling mellem de to menighedsråd. Det viste sig, at jeg arbejdede mere end 37 timer pr. uge. Naboorganisten er blevet opnormeret og arbejder nu ugentligt nogle timer i Ringkøbing Kirke. Det har endvidere medført at menighedsrådet nu har fået en større fornemmelse af, hvor mangesidigt vores arbejde er, og hvad vi bruger vores tid på.

Det er besværligt og en belastning at føre en tidsregistrering, men jeg har svært ved at se andre muligheder for godtgørelse af, hvor lang tid vi bruger på vort arbejde.

Er der nogle, der er interesseret i at høre mere eller få det omtalte tidsregistreringsregneark tilsendt, er I selvfølgelig velkomne til at kontakte mig - kontaktoplysninger står bagerst i bladet.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.