International Choir Festival i Randers

Skrevet af Mikael Garnæs.

14.-17. oktober afholdes den femte International Choir Festival i Randers. Amatørkor fra hele verden konkurrerer i kategorierne blandet kor, kammerkor, ungdomskor, børnekor og rytmisk kor. Der er underkategorier for kirkemusik og ”verdslig” musik. Der uddeles guld-, sølv- og bronzediplomer og en hovedpræmie på 50.000 Dkr.

En international jury vil bedømme de deltagende kor og dirigenter, og give deres vurderinger og råd til alle deltagere. Obligatoriske stykker til alle kategorier er komponeret af Pernille Sejlund.

Foruden deltagelse i konkurrencen vil hvert deltagende kor blive bedt om at give mindst en koncert i det østjyske område i løbet af festivalen. Tilmelding til konkurrencen skal ske senest d. 1. april 2015 samtidig med indbetaling af et deltagergebyr på EUR 200. For yderligere information kan man ringe på 86 43 74 61 eller gå ind på hjemmesiden www.korfestival.dk

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.