Samarbejde mellem præster og organister

Flere af bladets læsere vil sandsynligvis i de kommende måneder blive indbudt i deres lokalområde (stifter, provstier el.lign.) til at deltage i et kursus om samarbejde mellem præster og organister. Kurset har en forhistorie og en bestemt funktion i et forløb, som det kunne være nyttigt at kende på forhånd. Som bekendt har præster og organister hver deres uddannelse, er ansat af hver deres instans og har hver deres afgrænsede arbejdsområde.
Alligevel er de ansat i samme menighed og skal der arbejde sammen om kirkemusikken
ved gudstjenester, kirkelige handlinger, ligesom de ofte - hvis det indgår i organisternes regulativforpligtelse - arbejder sammen om koncerter, salmesangsaftener, indledende og almindelig konfirmationsforberedelse, andagter, studiekredse, møder og arrangementer i menigheden. Består samarbejdet i, at organisten spiller det, præsten bestemmer, fordeler de arbejdet mellem sig - eller planlægger de alting sammen og evaluerer det løbende? Det sidste er erfaringsmæssigt ret sjældent forekommende. Det er ærgerligt, for hver faggruppe besidder viden, som den anden kunne have stor glæde af at inddrage i sine egne overvejelser.
Præstehøjskolen og Folkekirkens Pædagogiske Institut i Løgumkloster har haft en række drøftelser med bl.a. kirkemusikskolerne, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund og Foreningen af Præliminære Organister om at udvikle samarbejdet mellem præster og organister. Der har været enighed om det ønskelige i at opmuntre de to faggrupper til forøget samtale og samarbejde om og planlægning af kirkemusikken i menighederne.
Drøftelserne er nu mundet ud i et projekt, som ledes af undertegnede lektor ved Folkekirkens Pædagogiske Institut . Formålet med projektet går ud på at udvikle samarbejdet mellem præster og organister, så de tilrettelægger det kirkemusikalske indhold af deres arbejde med gudstjeneste og undervisning i fællesskab og drager nytte af hinandens faglige kompetence på henholdsvis det teologiske og det musikalske område - alt sammen forhåbentlig til glæde for folkekirkens menigheder. Et projekt som dette kunne være med til at udvikle den generelle samarbejdskultur i den lokale kirke og i folkekirken i det hele taget.
Rent praktisk er projektet startet som et kursus på Præstehøjskolen her i foråret. De 31 deltagere, halvt præster, halvt organister, havde fem dages intense drøftelser. Et kursus behøver jo ikke at være et afsluttet forløb, og i dette tilfælde mundede kurset ud i konkrete planer om at brede den konstruktive dialog om kirkemusik ud. Deltagerne vil derfor i de kommende måneder i deres respektive lokalområder arrangere nogle endages-kurser, der prøver at opfordre til tværfagligt samarbejde omkring gudstjenesten, konfirmationsforberedelsen m.v. For at se, hvordan det ser ud i virkelighedens verden, vil arrangørerne af disse kurser opfordre nogle af de fremmødte til at gå ind i et 2-måneders samarbejdsforsøg. Endelig er det tanken at samle deltagerne i Løgumkloster-kurset til næste år til en evaluerende samtale. Erfaringerne fra hele forløbet tænkes samlet i en afsluttende rapport.
Vi har været så heldige at få støtte til hele dette forløb fra ELU, Det statslige Efteruddannelsesudvalg for Længerevarende Uddannede.
Man kunne selvfølgelig spørge, hvorfor det ikke også var vigtigt at inddrage kirkesangere, sognemedhjælpere, kirketjenere osv. i et musikalsk samarbejde i menigheden. Jo, det er også vigtigt, og det må meget gerne ske. Men man må jo begynde et sted...Derfor dette projekt.

Tidsskriftsrevy

ORGLET
1/2000
H. Hildebrandt Nielsen: Et orgel til mere end 2 mio. kr. skal nu i EU-udbud.
Olav Haugland: Et orgeltilbud skal have detaljerne med.
Erik Poppe: O… Kirkes orgeldrama.
Mogens Lundbech: Har du mødt spændende sider om orgelbygning på Internettet?
Georg Kim Jensen: Musikalsk termometer.

DANSK KIRKEMUSIKER TIDENDE
FEBRUAR 2/2000
Skuffelse over indholdet i den kommende salmebog.
Drømmen om den perfekte klang. Orgelbygger Olav Haugland.
Salmer skal bruges til at bygge videre på. Lisbeth Smedegaard Andersen.
MARTS 3/2000
Bo Nygaard Larsen: Flere og flere kirkemusikere aflønnes efter nyt lønsystem.
Sankt Petri Kirke restaureret for 70 millioner kroner.
APRIL 4/2000
Orgelbygger Thomas Holsting. Også små orgler kan have fylde
MAJ 5/2000
Teologen, organisten og korsangeren Henrik Nordborg: Fornyelse i kirkemusikken, tak!
JUNI-JULI 6-7/2000
Mette Krogholm Pedersen: Ingen grund til at udskifte den nuværende salmebog.
En lille orgelbygger fra Melby. Johnny Hansen, Frederiksborg Orgelbyggeri’s Eftf.
AUGUST 8/2000
Orgler har den størrelse orgler skal have. Orgelbygger Anders Havgaard Rasmussen fra Bramming.
Hovedbestyrelsens beretning 1999-2000.

Hymnologiske Meddelelser
29. årg. april 2000 nr. 1
Henrik Glahn: Om melodiforholdene i Kingos Graduale 1699.
Peter Balslev-Clausen: Kingos Vinterpart (1689) og Kirkesalmebogen (1699).
Ove Paulsen: Salmer som gudstjenesteled i Kingos Vinterpart 1689 og "Kingos Salmebog" 1699.
Marianne Clausen: Åndelig visesang og Kingosang på Færøerne.
Anmeldelser.

NORSK KIRKEMUSIKK
JANUAR Nr. 1 - 2000
Ragnar Gröm: Bach på norsk.
Asbjørn Myksvoll: Rest aureringen av Johanneskirkens orgel i Bergen.
Kristen Øgaard: Johanneskirkens orgel - et spesielt instrument i europeisk sammenheng.
Ny orgel innviet i Tromsø. Musikkonservatoriets koncertorgel bygget av Jehmlich Orgelbau.
FEBRUAR Nr. 2 – 2000
Torkil Baden: Syng for Herren en NY sang!.
MARS Nr. 3 – 2000
Stig Wernø Holter: Det firhændige orgelspil – kuriosum eller fullverdig kunstform?
APRIL NR. 4 – 2000
Trond H.F. Kverno: En NY sang – og en mangel på kirkelig kulturdebatt?
Iman de Zwarte: Partite diverse sopra il Corale "O Jesu, du edle Gabe BWV 768, eit til no ukjent Bachverk, eller…?
MAI Nr. 5 – 2000
Knut Nystedt: J.S. Bach: Mattheuspasjonen – tolkning og tempi.

ORGELFORUM
1 2000
Sandra Petojevic: Digitalorgeln – ett collage.
Sverker Jullander: Matthison-Hansen – dansk orgeldynasti. Del 2.
Valter Moberg: Bröderna Moberg i Sandviken – 50 års arbete med orgelrestaureringer.
Eskil Burman: Orgelresor på Island.
2 2000
Dag W. Edholm: Den senromantiska orgeln i Sverige.
Digitala vägar till orgelkunnskap – ett collage.
Eskil Burman: Orgeln i litteraturen – Birger Sjöberg.

KYRKOMUSIKERNAS TIDNING
Nr 1 21 januari 2000
Lars Angerdal: Tips inför Bach-jubileet år 2000.
Nordtysk milstolpe i Örgryte.
Nr 2 4 februari 2000
År 2040 är de fortfarande aktive kyrkomusiker!?. Musikstuderande frågar och får svar.
Harald Göransson: En koralhistoria.
Göteborg och dess orgelhelger - ett samtal med en projektgrupp.
Nr 3 3 mars 2000
Eva Hedlund: Åter stiltrogen orgel i Visby domkyrka.
Nr 4 7 april 2000
Carl-Johan Wilson: Car-Bertil Agnestig.
Marie och Anders Wilhelmson: Gospel är fantastiskt.
Nr 5 5 maj 2000
Harald Göransson: Attentat mot kyrkohandboken?
Henrik Tobin: Från skapelsen til paradiset - orgeln som liturgisk berättelse.
Lars-Gunnar Olsson: Yngve Sköld - mogen berättare.
Nr 6 2 juni 2000
Karin Skogberg Ankarmo: Med Bach i bagaget. Orgelinstitutionen på KMH reser i tid och rum.

Musik und Gottesdienst
Heft 1, 2000
Elisabeth Bach: Je genauer wir verstehen, desto grösser soll das Staunen sein. Ein Beitrag zur Affektenlehre.
Alfred Ehrensprecher: Überlegungen zur Funktion und Reform von Gottesdienst-Agenden.

THE DIAPASON
DECEMBER 1999
The Post-Modern Fusion Style. Harbinger of 21st Century Directions, by Marcia Van Oyen.
JANUARY 2000
Project 2000: The Diapason Index enters Y2K. Part 1, by Herbert L. Huestis.
French Organ Music Seminar July 5-17, 1999, by Kay McAfee.

Modtagne publikationer

Noder:
Henk Gijzen: Christmas Glory. 5 arrangements of well known Christmas Carols. Muziekuitgeverij J.C. Willemsen – Huizen.
The New Practical Organist. Edited by Michael Hedley. Volume 1. Willemsen.
Funeral Music for Organ. Edited and arranged by Wilco Bos. Volume1. Willemsen.
Fra Oxford University Press:
Allan Bullard: Mary’s Lullaby (SSAA and piano).
Allan Bullard: Angel Alleluias (SATB and percussion).
Grayston Ives: Sweet was the song (SATB and organ/piano).
Andrew Carter: The Morning Star, An Advent Carol (SATB and organ/piano).
Andrew Carter: Christ is the morning star (Soprano solo, SATB and organ).
Andrew Carter: Nomen Eius Emmanuel (SATB and organ).

Bøger & tidsskrifter:
Hvor jord og himmel mødes. 30 salmer og sange af Søren P. Grarup. Føltveds Forlag.
Henrik Glahn: Salmemelodien i dansk tradition 1569-1973. Anis.

Fonogrammer:
O, let me Weep. English Songs & Chamber Music by Dowland, Purcell, Croft. Lachrimae Baroque Ensemble. CD. Helikon.

En del af disse publikationer vil senere blive nærmere omtalt.

I dette nummer

"Jamen, hva' var det for no'et med sidste DOKS-blad?" Der er stadig læsere der kalder deres yndlingsorganistblad for DOKS-bladet, selv PO'ere.
Vi er nu slet ikke i tvivl om at de undrende skarer mener Organist-bladet (der endnu slæber rundt med en uklædelig bindestreg) og tænker på de noget skæmmende ombrydningsfejl der i septembernummerets trykte udgave havde efterladt en tom side, de honorarlønnede stillinger aldeles løsrevet fra de mere faste og kalenderen udstrakt til den i forvejen tæt beskrevne bagside.
Hertil er at sige at den omhyggelige redaktion er ganske uskyldig i miseren, der alene kan tilskrives det ellers lige så omhyggelige trykkeri.
Næh, må vi så be' om netudgaven af bladet! Den bliver fortsat lagt ud og er tilgængelig på dagen: den 1. i måneden kl. 00.00. Her har den gl. webmaster det sidste ord, og skulle der mod forventning være fejl i den, kan de sporenstregs korrigeres. Internetadressen står nederst på forsiden: www.organistbladet.dk.

Af indholdet i dette nummer – for det er jo det det her handler om - skal vi især pege på spidsartiklen Musik Børn Kirke der nok kan inspirere alle os der vil opdrage i den kristelige børnelærdom – og gøre de små fortrolige med hvad der foregår på vores arbejdsplads.

Musik Børn Kirke - Nye initiativer i Sakskøbing

Under overskriften Musik Børn Kirke gennemføres tre aktiviteter i september/oktober 2000 i Sakskøbing kommune. Det drejer sig om et helt nyt og anderledes samarbejde mellem ikke færre end 18 institutioner, som deltager med i alt ca. 740 børn.
De tre arrangementer er tænkt gennemført primært med Sakskøbing Kirke som scenerum. De har relation til de bibelske fortællinger eller kirkemusikken. Anledningen til at forberede disse tre arrangementer er at fremme kulturelle/musikalske arrangementer af høj kunstnerisk kvalitet for børn, tilpasset den enkelte aldersgruppe, at bibringe dem bibelske fortællinger og bidrage til børnenes dannelse med den europæiske kulturs grundfortællinger. Desuden er det et mål i sig selv at åbne en verden for børnene, så de undres og glædes.
Der er tale om et bredt samarbejde mellem Børne- og Kulturudvalget i Sakskøbing Kommune, kommunens pædagogiske konsulent, kommunens børnekulturkoordinator/bibliotekar, en institutionsleder (repræsenterer alle børnehaver/fritidshjem), fællesforældrebestyrelsen og de enkelte forældrebestyrelser, foruden sognepræsten i Sakskøbing sogn, Hanne Margrethe Tougaard.
Det er hende der er initiativtageren til dette bemærkelsesværdige forehavende. Hun er ikke alene teolog, men har også en præliminær orgelprøve med i sin åndelige ballast. Hun fortæller selv om projektet:
- Der er utrolig stor opbakning fra alle sider til Musik Børn Kirke, så det står helt klart, at skolerne og institutionerne ønsker et samarbejde om temauge/temadage og vil gå aktivt ind i projekterne. Jeg har indledende drøftet de pædagogiske ideer med både børnebibliotekar og musiklærer. I forbindelse med arrangementerne har jeg tilbudt et samarbejde med de enkelte institutioner om forudgående introduktion/undervisning og evt. efterfølgende opsamling – i det omfang, det falder naturligt i sammenhængen, kan organisten her ved Sakskøbing Kirke, Flemming Chr. Hansen, med fordel inddrages i samarbejdet.
Hanne Margrethe Tougaard beretter videre om de 3 arrangementer:

Kirkemusikalsk legestue
er noget, vi selv har opfundet og findes (så vidt jeg har kunnet undersøge det) ikke andre steder. Kirkemusikalsk legestue er lavet af to rytmikpædagoger og en række professionelle musikere - alle entusiaster, som jeg kender fra forskellige sammenhænge: rytmikpædagog Kirsten Mosegård Pedersen, Rønnede, rytmikpædagog Anne-Marie Sørensen, Kalundborg Musikskole, harpenist i Storstrøms Kammerensemble Mette Franck, organist i Sakskøbing Kirke Flemming Chr. Hansen, klarinettist i Sjællands Symfoniorkester og lærer på de kommuneale musikskoler på Lolland Tage Christensen, freelance fagottist Susanne Olschansky. Og desuden naturligvis mig selv som kirkens præst.
Der er tre dage med otte forestillinger hver af en times varighed med rytmik, sang, dans, spil, fagter, rim og remser, dramatik, kostumer og fantasi for 3-5 årige børn, 30 ad gangen. Det er altså ikke noget børnene skal sidde og se på – de er selv med i forestillingen, hele tiden. Temaet er Noas ark, så de forskellige tekster, der indgår, har relation dertil. Det er tanken, at musikerne danner "lydkulisse" og skal "illustrere" musikken, f.eks. et regnvejr, der begynder i harpen og ender i et tordenvejr med alle musikere. Eller dér hvor de to edderkopper driller Noa mens han sover – der er fagotten og klarinetten hver sin edderkop (spiller "Lille Peter Edderkop" i hver sin toneart og tempo). Og så akkompagnerer de sangene og rytmikken (f.eks. er det naturligvis harpen, der akkompagnerer vuggesangen den sidste aften ombord på arken, det er orglet, der luftigt akkompagnerer duens flyvetur efter grenen o.s.v.).
Kirkemusikalsk legestue er et tilbud til børnehaver og indgår i et temaforløb i institutionen.
Børnehaverne har forberedt sig de sidste par uger op til – ved at kende skabelsesberetningen, som danner baggrund for Noa-fortællingen, og fortællingen om Noas ark. De laver enkle dyrekostumer, billetter og andre ting. De har også fået tekster og melodier på forhånd sammen med Johannes Møllehaves børnebibel på vers, for Kirkemusikalsk legestue er også et tæt samarbejde med institutionerne om sprogværksted/ tidlig sproglig indlæring, som i forvejen er prioriteret højt i kommunen, således at børnehaverne kan forberede den kirkemusikalske legestue i forbindelse med det, de alligevel skal lave. Forud besøger børnehaverne kirken, og nogle har ønsket at få besøg af præsten. Kirkemusikalsk legestue kan opleves i Sakskøbing og omegn 10., 11. og 12. oktober, og i nogle københavnske kirker til foråret.
Danmarks Radios P2Musik optager Kirkemusikalsk legestue til udsendelsen "Bolero".

Bach for børn
I anledning af Bach-året turnerer Holbæk Egnsteater med et musikalsk og poetisk kammerspil med titlen "Hr. Bach! Hr. Bach!" Forestillingen er bygget op over Bachs "Goldbergvariationer", som spilles af en pianist – omkring ham spiller to skuespillere. Forestillingen arrangeres for alle kommunens 2. klasser. Fritidshjemmene har ytret ønske om at lave aktiviteter i tilknytning til skolens og kirkens samarbejde (i forlængelse af samarbejdsgruppen om skolestart).
Skolerne laver temadage/temauge i denne forbindelse, og der er forestilling den 31. oktober kl. 10 i Sakskøbing Kirke.
Som en udløber af Sakskøbing sogns "Bach-uge" i starten af september (med bl.a. foredrag om og koncert med Kunst der Fuge med Dansk Saxofonkvartet) har P2Musik været rundt i de fem fritidshjem i sognet og prøvespillet nogle af sine Piccolo-udsendelser med musikfortællinger.

"Det forjættede Land"
- en kirkeopera på turné, opført af Den Jyske Opera/Æventyr Operaen. Det drejer sig om en helt nyskrevet opera for børn og en nyskabelse inden for genren: en kirkeopera for børn med musik af Bodil Heister. Der medvirker fire operasangere, en slagstøjsspiller og en organist.
Tekstforlægget til "Det forjættede Land" er fortællingerne om Moses og israelitterne i Det gamle Testamente, gendigtet af den unge dramatiker Jesper B. Karlsen til en både komisk, bevægende og tankevækkende historie, der handler om at søge sin Gud, om at være undertrykt og på flugt og om at finde sin identitet. Disse store spørgsmål finder i forestillingen en form, som appellerer direkte til børn i deres eget univers – eventyrets og legens univers. "Det forjættede Land" rummer store oplevelser for både øjet og øret.
Med valget af kirken som spillested for en opera er det tanken at give børnene en unik oplevelse, som kan give stof til gode samtaler. Den Jyske Opera har udgivet et lille hæfte til forberedelse.
To forestillinger fandt sted i midten af september i Sakskøbing Kirke: en for alle kommunens 5. klasser, som forberedte sig tværfagligt, og en for konfirmander, kirkekor, spejdere m.m. Forestillingen kan i øvrigt opleves i en lang række kirker i hele landet i efteråret og til foråret.
Om økonomien i projektet beretter pastor Tougaard endvidere, at man har modtaget tilskud fra
Storstrøms Amts udviklingspulje, Copy-Dan, Lolland-Falsters Stifts Stiftsfond, Sakskøbing Kommunes Børne- og Kulturudvalg samt en række menighedsråd i kommunen foruden Sakskøbing: Våbensted, Engestofte, Majbølle, Radsted, Slemminge og Fjelde.

Hanne Margrethe Tougaard opsummerer til slut:
Musik Børn Kirke har ved fælles hjælp udvidet sig til at dække hele Sakskøbing Kommune – praktisk talt alle børnehavebørn, alle 2. klasser og alle 5. klasser, foruden det kirkelige børne- og ungdomsarbejde.Det har kun været muligt takket være de mange økonomiske bidrag og stor interesse og opbakning for projektet fra alle sider. Det har været spændende at tage rundt og tale med de forskellige institutionsledere og pædagoger og alle steder møde en meget positiv holdning. Det her var jo ikke muligt, hvis ikke børnehaver og fritidshjem og skoler ville bakke op. Det har været et stort arbejde, men det har også været utrolig givende og spændende at være involveret i dette meget brede og alsidige samarbejde, hvor mange børn får mulighed for at møde det bibelske og musikalske univers af høj kvalitet, og at arbejde sammen med mange forskellige mennesker.
Nu er Musik Børn Kirke faldet på plads – det er en stor fornøjelse at se, hvor meget der lader sig gøre, når man står sammen om projekterne! Tilmed er det glædeligt at se, hvor mange ringe i vandet disse kirkemusikalske arrangementer formår at lave – der er virkelig mange bolde i luften for tiden!

Læserbreve

2000 Fonden

Efter en vellykket kirkekoncert med udelukkende musik af J.S. Bach overrakte en stolt menighedsrådsformand mig en stor blå pakke. Stolt fordi der for en gangs skyld var gjort noget rigtig stort på organistens arbejdsområde. Pakken er ikke for mig alene, alle organister i landet har fået den. Det er 2000 Fondens publikation til fejring af årtusindskiftet, det handler om. Jeg må skuffe min formand, og ikke mindst erkende skuffelsen hos mig selv. Jeg er ikke glad for gaven. Bevares, udstyret er sublimt, flot kasse, flot hefte endda med mellemlæg af kraftig plastik, en cd og et postkort til gratis forsendelse. Alt sammen i denne blå farve. Man har gjort en stor og målrettet indsats, for at opnå denne flotte helhed. Glemte jeg plakaterne? Godt nok ikke noget særligt praktisk format, men en nyskabelse er det. Alt dette er prisværdigt.
Men selve indholdet er skræmmende. De tre orgelstykker er ikke for almindelige mennesker at udføre. Og da alle er blevet begavet med dem, må det være en klar forudsætning, at stykkerne er til at spille for i hvert fald størstedelen af os. Det er de ikke, de fremstår som en ordentlig gang computergrafik, det er skammeligt. På cd’en er stykkerne indspillet på 3 forskellige orgler. Alle med flere manualer og svelleværk. Men mange af vore orgler er små med få muligheder for manual- og registreringsvalg, måske det så ikke er meningen at inddrage disse kirker i projektet? Den musik, der strømmer ud af de mange optagelser er ikke befordrende for en kasten sig ud i øvningen.
Men det værste er, at der ikke er tale om kirkemusik, titlen Epitaphium gør ingen sommer. I følgebrevet gøres udtrykkeligt opmærksom på, at stykkerne er beregnet til anvendelse i gudstjenesten 1. søndag i advent. For mig at se, er det oprørende ubetænksomt at besudle denne kirkeårets begyndelse med noget så profant som det foreliggende. Hvordan har man tænkt sig en højmesse indeholdende sådanne orgelstykker som en liturgisk helhed? Hvordan kan man forestille sig menigheden være modtagelig i den sammenhæng? Hvorfor lægge ca. 8 min. med uvedkommende musik oven i en højmesse med så stor betydning? Det er selvfølgelig nedslående, når et så stort anlagt projekt flopper. Vi har før hørt om kommissorier, mon ikke man her helt har overset de reelle forudsætninger for produktet? At tænke sig hvad vi kunne have fået for de midler, der her synes bortkastet. I min kirke er vi imødekommende, så imødekommende, som vi nu kan være det. Umiddelbart efter gudstjenesten vil interesserede kunne høre et af stykkerne spillet på kirkens udmærkede 10-stemmers orgel.
Det er naturligvis min helt personlige oplevelse af den blå pakke, der her er forsøgt gjort rede for.

Karsten Munk
Egernsund Kirke

 

I søndags - efter gudstjenesten - kom min menighedsrådsformand, som er en kvinde, med bind 2 til Forslag til Ny Salmebog. Samtidig fik jeg et nodehefte, der indeholder tre orgelværker, hvor udgivelsen er støttet af År 2000 Fonden.
"Velkomst til et nyt årtusinde" hedder nodeheftet.
Nu har jeg kigget i noderne og hørt medfølgende CD. Det er ikke min kop the.
Jeg skal ikke gå i detaljer, for det har jeg ikke musikuddannelse nok til at kunne forsvare. Jeg "lytter" meget til det mine ører fortæller mig, og det første mine ører fortalte mig om Pelle Gudmundsen-Holmgreens stykke: Der er så favert i Jelling at hvile, var, så hviler Gorm den Gamle ad helvede til. Jeg har læst Pelles egen beskrivelse af stykket, hvor han taler om hvile og bevægelse, men det forhindrede ikke ovennævnte indtryk.
Hvad Gorms gamle "ben" ellers angår, synes jeg, det er utilgiveligt, at man i det hele taget har flyttet dem fra deres oprindelige hvilested.
Der er det gode ved "vor tide musik", at der som regel følger en beskrivelse med, der fortæller hvad stykket handler om. Således også for Gobelin for orgel skrevet af Anders Brødsgaard. Virak omkring Bjørn Nørgaards gobeliner er inspirationen.
Jeg ser da heller ikke gobeliner for mine øjne, når jeg hører stykket, men fornemmer virakken meget tydelig. Dog, jeg har nu ikke oplevet så meget virak omkring gobelinerne, men synes derimod, at Bjørn Nørgaard har opnået et særdeles flot resultat. Han er ellers heller ikke min kop the.
De to ovennævnte orgelværker vil jeg som fællesbetegnelse kalde clustermusik - ikke at forveksle med klostermusik. Clustermusik kan måske blive fællesbetegnelse for vor tids musik, idet vor tids musik kører alt for meget i det ultradisharmoniske. Det giver ikke ro i sindet, hvilket også er betegnende for vor tid. Cluster kommer fra engelsk og betyder klynge eller klase. I musikken vil det sige en række tilfældige tætliggende toner samtidig. Det er jo ikke så svært, og det er meget vanskeligt at høre, om der bliver spillet forkert.
Store dele af de to ovennævnte værker indeholder dette element. Man kan så stille spørgsmålet: Er det musik?
Jeg vil lade spørgsmålet stå åbent, for ovennævnte værker er ikke tiltænkt landsbyorganister som undertegnede. Pelle Gudmundsen-Holmgreen skal nok få bifaldet frem i Jelling Kirke d. 3. dec., takket være hans lille fif med Thomas Laub og hans Stille hjerte, sol går ned.
Skulle ånden komme over mig, hvad den sjældent gør, når det drejer sig om vor tids musik, kunne det måske blive til, at jeg spiller et af Erik Højsgaards Tre små Stykker. Eventuelt Epitafium.
Erik Højsgaard har ladet sig inspirere af kryptografien (hemmelig skrift). I vor tids computerverden er det moderne at kryptere, altså at gøre skriften uforståelig for andre. Det har nok ikke været Erik Højsgaards udgangspunkt at gøre Tre små Stykker uforståelig for andre, men jeg har ikke fået brudt "koden" endnu. Som sagt, måske spiller jeg Epitafium (mindetavle). Det stykke varer små to minutter - så må det være godt
- for; egner vor tids musik sig til orgelkoncerter? Jeg holder meget af at høre orglet i Viborg Domkirke. Desværre er der somme tider få mennesker tilstede til orgelkoncerterne, og bliver der spillet et nyere orgelværk, hvor man populært sagt, hverken kan høre hoved eller hale, så er der folk, der forlader koncerten. Derved går de som regel glip af et flot finalestykke.
Måske skulle man lægge stilen lidt om og lave koncerter, hvor sjælen kunne få ro. Jeg tror, at mange mennesker kommer i kirken for at finde ro. Også til orgelkoncerter - for det er en dejlig oplevelse at sidde i det smukke kirkerum i Domkirken og høre smuk musik.
Kunne man så i tilgift blive fri for den om sig gribende klappestøj, ville det være fint.

Venlig hilsen
Flemming Nørgaard

Peter Møllers produktion

På Vestjysk Musikkonservatoriums bibliotek sidder bibliotekar Inger Loving og forsøger at danne sig et overblik over Peter Møllers store og mangeartede produktion, hvoraf kun en meget lille del er udgivet. Inden sin død nåede Peter Møller at lave en noget nær fuldstændig værkliste, og med den som udgangspunkt forsøger Inger Loving nu at samle alle brikkerne i det store puslespil. Peter Møller var meget generøs med sine værker/partiturer, med det resultat at flere værker figurerer på værklisten, men ikke i partitur. Derfor opfordrer hun nu alle der ligger inde med originalpartiturer eller kopier, til at henvende sig til hende, for at kunne fuldstændiggøre samlingen; sidenhen vil originalpartiturerne blive sendt til Det Kongelige Bibliotek. På Vestjysk Musikkonservatorium ønsker man at sidde inde med en komplet samling (i kopi), hvorfra man vil kunne rekvirere værkerne.
Undersøg derfor om I ligger inde med partiturer fra Peter Møllers hånd og henvend jer venligst til
Vestjysk Musikkonservatorium
Kirkegade 61
6700 Esbjerg
Att. Inger Loving
eller på tlf. 76 10 43 06 (Vestjysk Musikkonservatoriums bibliotek).

Med venlig hilsen
Mikkel Andreassen

International gudstjeneste- og kirkemusikkonference

Primo august 2001 er der igen Danske Kirkedage, denne gang placeret i Århus på markedspladsen ved Ingerslevs Boulevard. Altså rigtige bykirkedage.
Liturgi og kirkemusik fra hele verden er sat på dagsordenen på disse kirkedage. Således har kirkedagskomiteen inviteret en snes teologer og kirkemusikere fra primært den 3. verden herop. Disse ressourcepersoner er der også mulighed for at møde i snævrere rammer. Folkekirkens Pædagogiske Institut afholder nemlig op mod kirkedagene et 4 dages gudstjenesteværksted på Rønde Højskole, hvor kirkedagenes internationale gæster vil være undervisere.
Kursustidspunkt er lørdag den 28. juli kl. 12 – onsdag den 1. august kl. 10.
Herefter rykkes teltpælene op, og de internationale deltagere fortsætter på Danske Kirkedage, som bliver fra den 1. til 5. august. Forhåbentlig har nogle af de danske kursusdeltagere også mod på at fortsætte på kirkedagene som kirkedagskor, men det er på ingen måde en betingelse for at deltage på Rønde Højskole.
Kurset henvender sig først og fremmest til præster og kirkemusikere, der mere professionelt arbejder med gudstjenester. Præster kan få kurset betalt, jvf. FPI’s regler, hvorimod organisterne må søge deres respektive menighedsråd om tilskud til deltagelse. Kursusafgift er 2000 kr.
Kurset er økumenisk og således arrangeret af en gruppe bestående af både folkekirkefolk, katolikker og frikirkefolk.
Det er en enestående chance til at møde nogle af de virkeligt store kapaciteter inden for "global worship & churchmusic". Den endelige liste over internationale deltagere foreligger ultimo oktober. Men interesserede kan allerede nu henvende sig til Finn Rosenberg på FPI, tlf. 74 74 32 13, eller hos undertegnede på tlf. 86 32 26 35.
Der er ved siden af de 20 internationale deltagere plads til 40 danske deltagere på kurset.

Peter Arendt

Fortsat fynsk debat om salmebogsforslaget

En gruppe fynske organister mødtes den 21. august i Dyrup kirke for at drøfte det nye salmebogsforslag. Det blev et konstruktivt møde, der mundede ud i ønsket om at fortsætte drøftelsen evt. med henblik på at formulere en sammenfattende kommentar.
Derfor inviteres atter til møde om salmebogsforslaget mandag den 9. oktober kl. 19.30 i Dyrup kirke.
Alle fynske organister inviteres, hvad enten man var med den første aften eller ej, - og som sidst understreges, at der ikke er tale om et foreningsinitiativ, men udelukkende om et privat initiativ foranlediget af

organist Poul Lumbye, Dyrup kirke

JUBILEMUS 2000 - Tour de force i Helsingfors

Den internordiske kirkemusikalske manifestation i den finske hovedstad i september var som ventet en kraftpræstation, ikke alene for arrangørerne, men så sandelig også for de opladte menige deltagere. En samlet rapport fra de 3 tætpakkede dage (4 med krydstogtet til Tallinn) kan vi således ikke byde på her, men billeder og mere eller mindre spredte indtryk fra villige skriverkarle og -kærlinger skulle nok kunne bibringe den ugunstige læser der ikke var med på stedet et indtryk af de mange sejl der var sat til for at Finland som vært ikke skulle stå tilbage for det revolutionerende kirkemusikmøde i Göteborg i 1996. Fra nogle af de mange seminarer vil der i øvrigt senere fremkomme officielle sammendrag, som vi kan vende tilbage til her i bladet.

Red.

Helsingfors’ smukke og imponerende domkirke var det naturlige midtpunkt for festlighederne (Fotos: Helge Gramstrup).

Tour de force i Helsingfors
Et massivt udbud af kor- og orgelkoncerter med nordisk kirkemusik, samt seminarer over samme emne var indholdet, og en sensommersolbeskinnet smuk finsk hovedstad var rammen. Det handler om Jubilemus 2000, dette års nordiske kirkemusiksymposium. Et sandt bombardement af kulturudbud på højt plan fra morgen til aften, der kun med nød og næppe levnede tid til at nyde en forfriskning på en af byens indbydende fortovscaféer undervejs fra det ene arrangement til det næste. Det var som om de musikalske ambassadører fra de 5 nordiske lande formeligt prøvede at overbyde hinanden i kunsten at præsentere deres lands kirkemusikalske fortræffeligheder, og i al beskedenhed gjorde Danmark rigtig god fyldest i dette landskab, repræsenteret af Hanne Kuhlmann, der spillede Rued Langgaard og Jesper Madsen, og kammerkoret Gaia, der sang bl.a. Buxtehude, Holmboe og Jersild.
Den allestedsnærværende redaktør undte os ingen ro, men pålagde os på stedet opgaver med at referere fra dette og hint. Jeg gik således heller ikke ram forbi, men lovede at omtale de to seminarer, jeg fulgte, nemlig mødet med hhv. Einojuhani Rautavaara (f. 1928) og Knut Nystedt (f. 1915). Da jeg ikke tog notater ved disse seancer (dertil var de ganske enkelt for spændende), skal jeg ikke trætte læserne med et egentligt referat, men blot komme med nogle indtryk, således som de har nået at bundfælde sig her på (i skrivende stund) ca. 14 dages afstand.
De to seminarer foregik delvis i interview-form, forestået af redaktør Ann-Kristin Schevelen (som nogle måske vil huske fra musikquizzen Kontrapunkt). Fælles for disse to nordisk kirkemusiks grand old men er, at der er tale om store karismatiske personligheder med et tilsyneladende afklaret forhold dels til deres egen skaben, og dels til det kulturelle univers, de skaber i. En anden fællesnævner er, at de begge – efter en lang udvikling, der indbefatter ungdommelig kontakt og jongleren med mere eksperimentelle former (for Nystedts vedkommende sågar også tolvtonemusikken) – i en moden alder er nået frem til et musikalsk udtryk, der vel bedst kan karakteriseres som modernistisk klangskønhed, der på én gang kombinerer det æstetisk smukke med et nutidigt udtryk – og vel at mærke på en måde, der ikke lader iagttageren i tvivl om det personlige og helstøbte i stilen. Faktum er da også, at begge komponister er populære navne på mange kors repertoirer – amatørkor såvel som professionelle. Og dette uanset, at begge komponister erklærer sig som skrivebordskomponister – de komponerer ud fra en indre nødvendighed, og ikke ud fra et primært behov for at få musikken opført og spredt.
Interessant var også Rautavaaras definition af musikken (og for så vidt al kunst i det hele taget) som værende sammensat af to bestanddele: struktur og udtryk. Den gode kunst er karakteriseret ved den korrekte balance mellem disse to elementer; får ét af disse slagside, vælter læsset. En musikalsk bevidsthed på et andet plan afslørede Nystedt ved at fortælle, at flere af hans store værker blev komponeret som en musikalsk protest mod det vanvittige globale våbenkapløb – inspireret af Albert Schweitzers advarselstale mod oprustningen i 1957.
Midt i al den hæftige lydudfoldelse, som koncerterne stod for, var det en lise for øre og sjæl at møde disse to store imponerende og uimponerede kunstnere. Ikke mindst var det velgørende at møde den lille elskelige, adrætte 85-årige Knut Nystedt, som fulgte de fleste arrangementer i symposiet, og som meget fortjent fik overrakt Nordisk Kirkemusikråds hæderspris. (Jeg fik hans autograf, som kan erhverves i kopi mod tilsendelse af frankeret svarkuvert!) To store personligheder markerede sig dybt midt i mangfoldigheden!

Erling Lindgren

Korkoncerten i Kaarli kirke i Tallinn viste at esterne også kan være med i det kirkemusikalske nordiske selskab.

Jubilemus Helsingfors 14.-17.9 2000
Dette 17. Nordiske Kirkemusiksymposium i Helsingfors var et særdeles veltilrettelagt og vellykket arrangement.
"Østersøens datter", Helsingfors, - byen omgivet af hav - præsenterede sig i skøn sensommersol med et meget smukt lys, og hun tog i sit 450 års jubilæumsår særdeles godt imod de 714 deltagende kirkemusikere fra hele Norden og Baltikum.
Fra starten blev vi udstyret med en masse godt materiale, bl.a. en lille bog, der indeholder en mængde interessante og nyttige oplysninger om alle de komponister, der blev opført musik af og om alle de udøvende sangere og musikere.
Præsidenten for Nordisk Kirkemusikråd, Sixten Enlund, opfordrede deltagerne til at "botanisere i Vorherres musikalske urtegård", og det viste sig hurtigt, at der nærmest var ubegrænsede muligheder for at lade sig inspirere.
Den første dag var der planlagt et koncertkrydstogt til Tallinn.
Ved Det Nordiske Kirkemusiksymposium i Helsingfors i 1936 deltog Estland med en lille delegation. Derefter blev samarbejdet umuliggjort i mange år p.g.a. politiske omstændigheder, så det var med stor stolthed, at "danskerbyen" Tallinn tog imod de mange nysgerrige kirkemusikere.
Vi oplevede 2 flotte kirkekoncerter i Kaarli Kirke og i Domkirken.
Undertegnede glædede sig især over, at der i Estland er så mange fremtrædende kvindelige kirkemusikere.
Vi havde desværre alt for lidt tid til at nyde den smukke by, så vi forlod byen med et stort ønske om at vende tilbage på et senere tidspunkt.
Sejlturen frem og tilbage tog rigelig lang tid, men vi udnyttede tiden rigtig godt til pragtfuldt socialt samvær med hyggelige kollegaer.
De næste par dage var der et væld af koncerter, og vi styrtede rundt for at få det hele med.
Hvert land præsenterede sig med en koncert, og alle koncerter var af meget høj standard. Dog synes jeg, at der i den svenske koncert var fyldt lidt for mange meget forskellige indslag på, så det næsten havde præg et kirkemusikalsk supermarked.
Den norske koncert med vokalensemblet Nordic Voices - blot 6 sangere – var på verdensplan, og det skal naturligvis også nævnes, at den danske koncert med vokalensemblet Gaia var meget flot. Det var herligt at høre Buxtehude-kantaten "Der Herr ist mit mir" i en så let og luftig udførelse.
Værtslandet præsterede 2 koncerter med professionelle sangere og musikere af meget høj karat.
I den russiske katedral, Uspenskijkatedralen, hørte vi det storslåede værk "Vigilia" for kor a cappella skrevet af den nulevende, finske komponist, Einojuhani Rautavaara, fremragende opført af Finlands Radio-Kammerkor.
Ved en senere koncert hørte vi Finlands Radio-Symfoniorkester sammen med Akademisk Kor, der består af ca. 100 sangere.
Her hørte vi L’Ascension af Olivier Messiaen i original orkesterversion fra 1933, og det store værk Psalmus for kor, soli og orkester skrevet af den finske komponist Uuno Klami (1900-1961).
Det 17. Nordiske Kirkemusik Symposium sluttede søndag middag med en samnordisk festmesse i domkirken.
Det blev virkelig en festlig messe med et kæmpe opbud af kor, blæsere, organister, præster og biskop.
Vi hørte igen utrolig smuk korsang, vi fik en god prædiken af biskoppen, vi oplevede en meget musikalsk præst, der messede smukt og rent med tone ud fra sin egen stemmegaffel, og til sidst så fik vi en afslutning af format: præsidenten for Nordisk Kirkemusikråd, Sixten Enlund, sluttede hele festivalen af med at messe:
"Ite Missa Est" (Gå! messen er slut!)
Derefter kunne vi tage hjem, fyldt med store oplevelser, inspiration og mod til at botanisere videre i Vorherres musikalske urtegård med vished og forståelse for, hvorfor "Hellig, hellig, hellig…." på finsk hedder "Pyhä, pyhä, pyhä…."!
Der bliver noget at leve op til for alle danske kirkemusikere, når det 18. Nordiske Kirkemusik Symposium skal finde sted i Århus 2004.

Inge Beck

Knut Nystedt får overrakt sit cymbelstjernekukur i Finlandia-huset af formanden for den finske organistforening, Marjukka Andersson, mens kirkemusiksymposiets førstemænd Sixten Enlund og Göran Blomquist ser til.

Knut Nystedt stadig i vigør
Som hædersgæster i JUBILEMUS 2000 deltog den norske komponist Knut Nystedt sammen med sin fru Dua Nystedt. At Knut Nystedt, trods sine 85 år, stadig er i fuld vigør, fik vi deltagere et levende bevis på. Ægteparret var bl.a. med på udflugten i Tallinn, hvor de deltog i hele programmet lige fra busrundtur og kirkekoncerter til vandringen i den gamle bydel.
Den egentlige anledning til hans deltagelse var modtagelsen af "Nordisk Kirkemusikråds hæderspris", som han fik overrakt ved det store korforum i Finlandia-huset fredag aften. (Den anden prismodtager, den finske Harald Andersén, modtog prisen in absentia). Prisens udformning vakte i øvrigt megen munterhed: en cymbelstjerne indbygget i noget der på afstand lignede et forvokset kuk-ur med udvendig propel, men som måske skulle forestille en lille orgelfacade.
Havde man så lyst til at lære Knut Nystedt nærmere at kende, var der mulighed for at overvære det seminar, som han afholdt den følgende eftermiddag på Sibelius-akademiet. I strakt karriere med tungen ud af halsen ilede vi fra den islandske koncert i Gamla Kyrkan til Akademiets kammermusiksal, hvor han sad parat for på skiftevis norsk og engelsk at fortælle den lille skare, der havde fundet vej derhen, om sit liv og sin gerning.
Her gik det hurtigt op for en, at de mange kirkelige korsatser, som han har beriget nyere skandinaviske korlitteratur med gennem årene, kun er toppen af isbjerget. På den uddelte værkliste kunne man konstatere, at han er en både produktiv og særdeles alsidig komponist: næsten 160 opusnumre i et væld af musikgenrer: kammermusik, orgelmusik, koncerter for alskens soloinstrumenter med orkester, korværker med og uden orkester i alle formater, dramatiske værker etc. Og han har gjort hele 1900-tals udviklingen med: Han begyndte i nationalromantisk stil med strygekvartetten som udgangspunkt, blev derefter neoklassisk komponist a la Strawinsky, dog med et umiskendeligt islæt af jazz. Dette kunne man forvisse sig om ved at lytte til lidt af hans Concerto grosso for 3 trompeter og strygere, et ungdomsværk fra 1946 fra hans studietid i USA, hvor han havde Aaron Copland som lærer. Senere komponerede han i 12-tone stil, f.eks. "De syv segl" for orkester fra 1958-60, hvor han var inspireret af Albert Schweitzers protest mod A-kraft. "Men den stil forlod jeg hurtigt, værkerne blev i reglen kun opført én gang", sagde han med et glimt i øjet. Han red også med på den eksperimenterende bølge med grafisk notation af nodebilledet, hvilket man kunne forvisse sig om, da han via overhead projector og cd-afspiller guidede os igennem en bid af "Suoni" opus 62 fra 1970 for damekor, fløjte og marimba. - I begyndelsen af 80’erne vendte han tilbage til en mere melodisk stil, og her befinder han sig stadig. Sidste værk på værklisten er "Ode til Mennesket" for recitation, blandet kor og kammerorkester, opus 159, fra 1999, bestilt til åbningen af Rigshospitalet i Oslo.
Det var imponerende, i hvor høj grad den 85-årige komponist forstod at jonglere med de tekniske hjælpemidler. Adræt som en balletdanser bevægede han sig mellem flygel, overhead, CD afspiller og - sit manuskript. Efter endt seance blev han interviewet af redaktør Ann-Kristin Schevelen. På hendes sidste spørgsmål om, hvilken komponist der hos ham stod højest i kurs, og som han mente ville huskes til evig tid, svarede han uden betænkning: "Bach"!

Marianne & Hans Krarup
Haslev

Knut Nystedts takketale ved festen lørdag aften fulgtes på tæt hold af Marjukka Andersson og Sixten Enlund.

De nye salmer
Debatten om nye salmer fylder en hel del i kirkeligt regi i disse år, og den havde da også fået sit eget seminar med en oplægsholder fra hvert af de nordiske lande. De bragte ærlig talt ikke meget nyt under solen – indlæggene lignede dem, vi kan læse og høre i den hjemlige debat.
Vi sang nogle nydelige nye nordiske salmer, alle kendetegnet ved et let og ligefremt sprog og en let og ligefrem melodi. Fra Danmark havde Ole Brinth valgt at lade os synge "Hvad mener I om Kristus?" – med 1941 (tekst) og 1965 (melodi) som tilblivelsesår kan den vel knapt henregnes til kategorien "nye salmer", men må kaldes en klassiker.
Norge betonede værdien af det uslørede sprog i den nye salmedigtning; Island fortalte om deres blomstrende korliv; Ole Brinth berettede (bl.a.) om restaurations-tendensen i vort danske salmebogsforslag. Med så forskellige indfaldsvinkler til et emne affødes ingen debat! Men så sang vi bare endnu et par salmer.
En enkelt "tanke-vækker" blev det dog til undervejs: Per-Olof Nisser fra Sverige berørte det uheldige i, at skønt der i alle vore nordiske broderlande er udkommet nye salmebøger inden for de sidste par årtier, så vælder det allerede frem med salmebogs-tillæg. Det er da tankevækkende! Jeg er helt overbevist om, at det samme vil ske herhjemme, når/hvis vi om føje tid får vores nye salmebog.
Og således funderende forlod jeg seminaret for at gå i Domkirken og lade mig oplade ved endnu en smuk og givende koncert, denne gang med Vokalensemblet Gaia.

Karin Skovbjerg Jensen

De seks stemmer i det ovenud virtuose norske kor Nordic Voices begejstrede publikum ved den norske koncert.

Næstformand Charlotte Muus Mogensen havde medbragt sin præst fra Ålholm kirke, Lise Mortensen, der også medvirkede ved festgudstjenesten i domkirken.

Hans Chr. Magaard, der har trukket det store læs med de danske bidrag til JUBILEMUS, og Svend Prip, der medvirkede i seminaret om "Orgel – instrument eller stilmøbel?"

Buur, Bellinge og Brændekilde - Salmer og musik til gudstjenesten på grænsen mellem by og land på Midtfyn

Bellinge kirke i septembersol (Fotos: Helge Gramstrup)

Når ordet lyder, sakramenterne forvaltes og salmesangen og orglet klinger i Bellinge kirke, er det et helt særligt og unikt rum der danner rammen. Ved første øjekast synes Bellinge kirke at være en af mange fynske middelalderlige landsbykirker der ligger dér hvidkalket med rødt tegltag på sin forhøjning i det frodige fynske og idylliske landskab, såmænd ikke så langt fra Odense city, nærmere bestemt et sydvestligt stenkast derfra. Men efter at have passeret hen over den velholdte kirkegård, omkranset af et typisk stendige, og efter fra døråbningen i våbenhuset at have nydt udsigten ud over vidderne mod syd bliver man slået af forundring og bringes til tavshed ved det syn der møder en idet man træder fra våbenhuset ind i kirkerummet. Loft, hvælvinger og vægge er overalt spækket med helt utroligt velbevarede kalkmalerier. Her fortælles biblens historier gennem to mænds pensler, nemlig Ebbe Olsens og Simon Petersens fra "det Herrens år 1496". Som noget ganske sjældent er både kunstnernes navne og årstallet for udførelsen opført på en af kirkens vægpiller. I øvrigt er det også bemærkelsesværdigt at mange af billederne er såkaldte parallelbilleder, det vil sige at de fleste af dem er sat sammen af historier eller scener fra både Det gamle og Det nye Testamente der tolkes som hørende sammen. Men vil man vide mere om disse klenodier, kan det bl.a. ske ved at møde op når organisten ved Bellinge og Brændekilde kirker Neel Buur samarbejder med kirketjener og menighedsrådsformand Stina Nøjgaard om et arrangement de kalder for "Kend din kirke", hvor Stina Nøjgaard fortæller om alle disse kalkmalerier, og hvor Neel Buur ind imellem de fortællinger selv fortæller om orglet og naturligvis også spiller orgelmusik på det 11 stemmer store orgel, fordelt på det oprindelige I manual fra 1973 med pedal og på det i 1998 tilbyggede II manual, begge dele bygget af Marcussen & Søn. Alle 11 stemmer kan trækkes på hvert enkelt manual. Disse arrangementer som er en kombination af foredrag og koncert, er meget velbesøgte.

bell02

Det betagende syn fra våbenhusets døråbning. Vi kan afsløre at billedhuggeren Jørgen Svendstrups stenskulptur til højre i billedet ikke er afsløret endnu.

Organiststillingen ved Bellinge og Brændekilde kirker er en 100% PO-stilling. Neel Buur har været organist ved kirkerne siden 1994. Pastoratet har lidt over 5000 indbyggere, heraf bor de 600 i Brændekilde sogn. Pastoratet er præget af både at være et landsogn og nærmest et forstadssogn til Odense. Brændekilde kirke har også et Marcussen & Søn orgel, det er på 6 stemmer, et manual og pedal, og er bygget i 1973. Der er to præster i pastoratet, Uffe Kærup og Kirsten Schmidt. Kirsten Schmidt er ansat på 3/4 tid.
Begge kirker deles om kirkesangeren, Betty Madsen, og om graveren, Dan L. Pedersen. Der er desuden ansat en kirketjener ved hver kirke.
Vi har sat Neel Buur og præsterne stævne en onsdag formiddag i sognehuset beliggende umiddelbart ved siden af Bellinge kirke. Det er fast rutine hver onsdag formiddag at alle medarbejdere ved Bellinge kirke mødes og taler sammen om arbejdet i den kommende uge og hvad der ellers falder for. Vi får således lejlighed til også at møde de øvrige medarbejdere. Samtlige medarbejdere ved de to kirker mødes en gang om måneden til medarbejdermøde.
Sognehuset ånder af liv og foretagsomhed denne formiddag, det er nemlig også formiddagen hvor unge mødre fra sognet mødes i sognehuset. Og vi glæder os sammen med personalet over at studere tegningerne over den planlagte – og tiltrængte! - udvidelse af sognehuset. Ud over behovet for større mødelokale og konfirmandlokale er der behov for kontorer, et større køkken og bedre faciliteter til kirkegårdsmedarbejderne. I øjeblikket deler præster, organist, kirketjener og graver et kontor. Neel Buur bruger konfirmandlokalet til korprøver, hvor der forefindes et klaver.
Vi får et godt indtryk af livet i og omkring kirkerne ved at være med denne formiddag.

bell03

Organist Neel Buur flankeret af sine to sognepræster Kirsten Schmidt og Uffe Kærup.

Korarbejde
Bellinge-Brændekilde kirkekor består af piger fra 5. klasse og opefter, der øves en gang om ugen i halvanden time. Korets medlemmer kan medvirke ved hver højmesse, men skal medvirke ca. en gang om måneden og som det fremgår af listen ved særlige gudstjenester som De ni Læsninger, Juleaften og Kyndelmissegudstjenesten og i øvrigt ved andre særlige begivenheder i kirken og i sognet. Koret deltager i FUK-stævner og landsstævne og har også været med i Sangerdysten.
Korskolen, "Rødderne", består af børn fra 2. til 4. klasse. Korskolen er etableret i samarbejde med Hjallese kirke. Rent praktisk fungerer samarbejdet på den måde at Neel Buur og organisten ved Hjallese kirke begge er til stede ved alle korprøver, der er af 50 minutters varighed. I efterårssæsonen øves i sognehuset i Bellinge og i forårssæsonen i Hjallese kirke, forældre sørger for transport. Korskolen medvirker ved en gudstjeneste om efteråret i det ene pastorat og en gudstjeneste om foråret i det andet pastorat. Desuden skal de opføre en musical i de respektive kirker.
Neel Buur er glad for korarbejdet, og da hun ud over organistuddannelsen også har en musikpædagogisk uddannelse fra Det fynske Musikkonservatorium, nyder hun at arbejde både musikalsk og pædagogisk inden for dette felt. En gang om ugen går turen såmænd til Kolding, hvor hun leder et voksenkor.

bell04

Menighedsrådsformand Stina Nøjgaard med kirkesanger Betty Madsen.

Konfirmander
Neel Buur er forpligtet til at medvirke ved den ordinære konfirmationsforberedelse på 7. klassetrin, 8 timer ved hvert hold, og i øjeblikket er der 3 konfirmandhold. Konfirmanderne får forevist og fortalt om orglet, og Neel Buur skal desuden indlære salmer med dem. Ved Kyndelmissegudstjenesten er der ligefrem dannet et decideret konfirmandkor, der medvirker med solistiske indslag.
Neel Nuur medvirker ikke blot som organist ved Den indledende Konfirmationsforberedelse, hun indgår i undervisningen som konfirmandmedhjælper i samarbejde med den ene præst. Da der er så mange børn, at de ikke kan være i sognehuset på en gang, finder der et undervisningsforløb sted over 5 uger dels om efteråret og dels om foråret. Forløbet afsluttes med en gudstjeneste, hvor minikonfirmanderne medvirker med optrin. Det er et eksempel på en særlig børnegudstjeneste, hvor også kirkekoret medvirker.
Ligesåvel som Neels pædagogiske kvalifikationer kommer hende til gode i korarbejdet, er det naturligvis også en styrke i arbejdet med det kirkelige undervisningsområde.

Koncerter
Der afholdes ca. 7-8 koncerter og musikgudstjenester om året, fordelt på de to kirker. Der er både korkoncerter, koncerter med sang- eller instrumentalsolist og kammermusikensembler. Ofte er Neel Buur selv medvirkende ved koncerterne som solist eller akkompagnatør. Der er etableret et godt samarbejde med kirkesangeren Betty Madsen, der også optræder som solist i koncertsammenhænge.
Neel Buur pointerer at hun nyder at have mulighed for at udfolde de ideer hun har og få lov til at realisere dem. Som hun selv siger: Hvis ikke den ene præst er med, så vil og kan den anden som regel. Det gælder ikke blot i koncert- eller musikgudstjenestesammenhæng, men i det hele taget omkring korarbejde, koncerter, undervisning og møder.
Ved kaffebordet hin onsdag formiddag fremgik det også af samtaleemnerne at præster og det øvrige personale samarbejder omkring forslaget til ny salmebog. Forberedelserne og tilrettelæggelse af nogle aftener hvor forslaget er på dagsordenen, er i fuld gang. Neel Buur står i samarbejde med kirkesangeren for den første aften, sådan som de i øvrigt har stået for tilrettelæggelse af andre sangaftener i årenes løb.
Og et andet nært forestående projekt er et arrangement i samarbejde med den lokalhistoriske forening hvor den lokalt fødte komponist Niels Kristian Madsen-Stensgaards 150 års fødselsdag skal fejres. Hertil arbejder Neel med at finde kompositioner frem af manden selv til opførelse ved åbningen af en udstilling om hans liv og virke i Bellinge sognehus. En opgave blandt andre som hun finder spændende, og hun tager gerne en tur til Århus for at konsultere Statsbiblioteket.

bell05

Neel Buur ved sit Marcussen-instrument.

Salme- og musiklisten
Organist og præster har ikke faste rutiner med hver uge at drøfte salme- og musikvalg til søndagens gudstjenester. Begge parter har ud fra 6 års samarbejde opbygget en indforståethed og gensidig respekt for hinandens arbejde med gudstjenesten. Og begge parter finder, at de i ugens løb ser hinanden så ofte i sognehuset at de her har mulighed for løbende at aftale og drøfte hvad der lige her og nu er behov for. Det er da i øvrigt et bevis på hvilken vigtig funktion et sognehus kan have i det daglige, nemlig at alle medarbejdere i hver deres daglige rutine mødes og har mulighed for at kommunikere. Men det er klart at ved de mere specielle gudstjenester som 2. søndag i advent (Luciaoptog), ved De ni Læsninger 3. søndag i advent og ved Kyndelmissegudstjenesten kræves et nærmere samarbejde når kor og konfirmander medvirker, og gudstjenesterne i høj grad har præg af musikgudstjenester.
Neel Buur vælger sin gudstjenestemusik ud fra behørig indsigt i salmevalget, tekstlæsningerne og søndagens eller gudstjenestens karakter. Og det er helt tydeligt at også præsterne er optaget af at gudstjenestens sammenhæng og helhed tilgodeses - og hermed også hvor vigtigt melodi- og musikvalg er - og at de altid gerne vil indgå i en dialog om dette med deres organist. Ja, at det ligefrem kan være til gensidig inspiration.

1. søndag i advent
Mat.21,1-9: Indtoget i Jerusalem
Kl. 9.30 Brændekilde, kl. 11 Bellinge, Uffe Kærup
Præludium Mogens Wøldike "Vær velkommen, Herrens år"
DDS 66 Vær velkommen, Herrens år DDK 447
DDS 72 Op, Sion at oplukke DDK 217 b
DDS 71 Gør døren høj DDK 144
PRÆDIKEN
Motet Hans Krarup "Sig til Sions datter" [manus]
DDS 60 Blomstre som en rosengård DDK 25
Naver J.S. Bach "Hvorledes skal jeg møde"
DDS 74 Op, glædes alle, glædes nu DDK 16
Postludium G.F. Händel "Sions datter, fryd dig" (Judas Maccabæus)

2.søndag i advent
Luk.21,25-36: Jesu genkomst. Lignelsen om figentræet
Kl. 9.30 Brændekilde, Uffe Kærup
Præludium Gebauer Til 2. Søndag i Advent
DDS 66 Vær velkommen DDK 447
DDS 71 Gør døren høj DDK 144
DDS 60 Blomstre som en rosengård DDK 25
PRÆDIKEN
DDS 223 Sin vogn gør han af skyer blå DDK 375
Nadver J.S. Bach: "Vågner op, hør stemmen klinge"
DDS 111 Dejlig er jorden DDK 37
Postludium Joh.G. Walther "Vågner op, hør stemmen klinge"

Kl. 11 Bellinge, Luciaoptog
Præludium
DDS 60 Blomstre som en rosengård DDK 25
Kollekt – Læsning – Trosbekendelse
Luciaoptog
(Holger Lissners tekst)
DDS 85 Et barn er født DDK 97
Juleevangeliet læses af Luciapige
DDS 99 Her kommer, Jesus DDK 156
Fadervor – Velsignelse
DDS 111 Dejlig er jorden DDK 37
Luciaudgang

3.søndag i advent
Mat.11,2-10: Et spørgsmål og et svar. Jesus om Johannes
Kl. 10 Brændekilde, Kirsten Schmidt
Præludium N.O. Raasted "Blomstre som en rosengård"
DDS 60 Blomstre som en rosengård DDK 25
DDS 275 Helligånd, hør hvad vi bede DDK 30
DDS 547 Vægter, vil da mørkets rige DDK 175
PRÆDIKEN
DDS 73 Hvorledes skal jeg møde DDK 182
Nadver Max Reger "Hvorledes skal jeg møde"
DDS 62 Tak og ære være Gud DDK 398
Postludium César Franck Vieux Noël, Andantino

Kl. 19 Bellinge, De ni Læsninger
Introitus - Korprocession
Benjamin Britten Hodie Christus natus est
Indledning
Kor O kom, o kom Immanuel – Fransiskansk processionssang, 15. årh.
DDS 66 Vær velkommen DDK 447
1. Skabelsen
Kor For the beauty af the earth – John Rutter
2. Syndefaldet
Solo Af dybsens nød v. 1 + 3
3. Profeti
Kor En rose så jeg skyde – tysk 15. årh. (sats N. Buur)
4. Profeti
Orgel En rose så jeg skyde – Johs. Brahms
5. Bebudelsen
Kor Lad det klinge sødt i sky – Førreformatorisk julevise (arr. Erik Bach)
6. Fødslen
Kor Starcarol – John Rutter
7. Englene hos hyrderne
Kor Ding dong, merrily on high – Fransk mel. 16. årh. (sats David Willcocks)
8. Inkarnationen
DDS 62 Tak og ære være Gud DDK 398
9. Bekendelse til Kristus
DDS 793 Kom, alle Kristne DDK tillæg 83
Salutation – Kollekt – Velsignelse
DDS 93 Hjerte, løft din glædes vinger DDK 174

Juleafslutninger, Uffe Kærup og Kirsten Schmidt
Børnehaver: Præludium - 85 – Ekkosang – 110 - Postludium
Fritidsordning: Præludium – 85 – 109 – 110 – Postludium
Skoleafslutning: Præl. – 110 – 85 – 794 – 76 – Post.
Præludium Joh. Pachelbel "Fra himlen højt". Postludium S. Halle "Dejlig er jorden"

Juleaften
Luk. 2, 1-14. Jesu fødsel
Kl. 10, 13.30, 15 og 16.30 Bellinge
Kl. 16 Brændekilde, ved sognepræsterne
Præludium Louis Kæstel "Det kimer nu"
DDS 76 Det kimer nu DDK 63
DDS 85 Et barn er født i Betlehem DDK 97
PRÆDIKEN
Kor Barn Jesus i en krybbe lå
DDS 109 Julen har bragt DDK 236
DDS 110 Glade jul DDK 121
Postludium Chr. Barnekow "Et barn er født i Betlehem"

Kristi fødsels dag
Luk.2,1-14: Jesu fødsel
Kl. 9.30 Bellinge og kl. 11 Brændekilde, Uffe Kærup
Præludium J.S. Bach "Fra himlen højt kom budskab her" (Anhang nr. 7)
DDS 81Velkommen igen, Guds engle små DDK 421
DDS 96 Julen har englelyd DDK 238
DDS 79 Fra himlen højt DDK 108
PRÆDIKEN
DDS 94 Lad det klinge DDK 264
Nadver J. S. Bach "Fra himlen højt" (canon var. I)
DDS 82 Kimer, I klokker DDK 240
Postludium D. Zipoli Pastorale

St. Stefans dag
Mat.23,34-39: Anklage mod Jerusalem
Kl. 9.30 Brændekilde og kl. 11 Bellinge, Kirsten Schmidt
Præludium Johs. Brahms "En rose så jeg skyde"
DDS 98 Den yndigste rose er funden DDK 54
DDS 788 Fredløs er freden Till. DDK 45
PRÆDIKEN
DDS 102 Min sol, min lyst, min ære DDK 217
Nadver Alfred Værge "Den yndigste rose"
DDS 107 Julebudet til dem, der bygge DDK 234
Postludium César Franck Kyrie de la Messe de Noël

Søndag efter jul
Luk.2,33-40: Fremstillingen i templet
Kl. 10 Brændekilde, Uffe Kærup
Præludium N.O. Raasted "Hjerte, løft din glædes vinge"
DDS 24 Min sjæl, du Herren love DDK 295
DDS 389 Fred til bod for bittert savn DDK 112
DDS 84 Et lidet barn så lysteligt DDK 100
PRÆDIKEN
DDS 663 For dig, o Herre DDK 105
Nadver J.S. Bach "Med freden jeg bortfarer nu"
DDS 62 Tak og ære DDK 398
Postludium César Franck Vieux Noël, Maestoso

Midnatsgudstjeneste
31/12 kl. 23.30 Bellinge, Kirsten Schmidt
Luk. 2,21: Navngivningen
Præludium
J.S. Bach "Det gamle år nu rinder ud"
DDS 26 Til himlene rækker DDK 402
DDS 667 Guds godhed vil vi prise DDK 135
PRÆDIKEN
DDS 664 Vær velkommen DDK 447
DDS 226 Mægtigste Kriste DDK 301
Postludium Carl Nielsen Festpræludium

Nytårsdag
Luk.2,21: Navngivningen
Kl. 15 Brændekilde og 16 Bellinge, Uffe Kærup
Præludium (Brændekilde) Finn Viderø "Kirken den er et gammelt hus" Chorale & duo
Præludium (Bellinge) Knud Høgenhagen "Kirken den er et gammelt hus"
DDS 664 Vær velkommen DDK 447
DDS 668 Træd frem, min sjæl DDK 449
PRÆDIKEN
DDS 113 Dejlig er den himmel blå DDK 35
Nadver Povl Hamburger "Jesus er navnet mageløst"
DDS 226 Mægtigste Kriste DDK 301
Postludium Carl Nielsen Festpræludium

1. søndag efter hellig tre kongers dag
Luk.2,42-52: Jesus som tolvårig i templet
Kl. 10 Brændekilde, Kirsten Schmidt
Præludium J.S. Bach "Guds godhed vil vi prise"
DDS 378 Hyggelig, rolig DDK 186
DDS 267 Helligånd, vor sorg du slukke DDK 155
DDS 383 Herre Jesus DDK 160
PRÆDIKEN
DDS 281 Jeg ved et lille Himmerig DDK 213
Nadver J.S. Bach "Hvor stor er dog den glæde"
DDS 359 Guds ord, det er vort arvegods DDK 435a
Postludium Matthison-Hansen Postludium i F-dur

Markus 10, 13-16: Jesus velsigner små børn
Med børn kl. 14 Bellinge, Kirsten Schmidt
Præludium J. L. Emborg "Dejlig er den himmel blå"
DDS 113 Dejlig er den himmel blå DDK 35
DDS 89 Lovet være DDK 272
PRÆDIKEN
GST 134 Gud som tændte
DDS 664 Vær velkommen DDK 447
Postludium J.S. Bach Præludium i F-dur (8 små)

2. søndag efter hellig tre kongers dag
Joh.2,1-11: Brylluppet i Kana
Kl. 9.30 Bellinge og kl. 11 Brændekilde, Uffe Kærup
Præludium G.F. Händel Trumpet March
DDS 10 Alt, hvad som fuglevinger fik DDK 16
DDS 327 Herre Jesus, stærk og mild DDK 364
DDS 273 Kom, Helligånd, vor trøstermand DDK 364
PRÆDIKEN
DDS 458 På Guds nåde DDK 164
Nadver Povl Hamburger "Kender du den livsens kilde"
DDS 333 Alt står i Guds Faderhånd DDK 18
Postludium G. Matthison-Hansen 2.del af "Hochzeitspostludium"

3. søndag efter hellig tre kongers dag
Mat.8,1-13: Helbredelse af en spedalsk. Helbredelse af høvedsmandens tjener
Kl. 9.30 Brændekilde og kl. 11 Bellinge, Kirsten Schmidt
Præludium Gaspar Corette "Grand plein jeu"
DDS 360 Op til Guds hus vi gå DDK 360
DDS 1 Guds menighed, syng DDK 140
DDS 479 Jesus, dødens overvinder DDK 159
PRÆDIKEN
Motet Knud Nystedt "Mine tider er i din hånd"
DDS 484 Vor tro er den forvisning på DDK 143
Nadver (Kor) C.B. Agnestig "Lær mig at bede"
DDS 83 Himlens morgenrøde DDK 258
Postludium Francois Couperin "Fantasi over Gloria"

4. søndag efter hellig tre kongers dag
Mat.8,23-27: Stormen på søen
Kl. 9.30 Brændekilde og kl. 11 i Bellinge, Uffe Kærup
Præludium N O. Raasted "Jesus er mit liv i live"
DDS 608 Kærlighed er lysets kilde DDK 223
DDS 366 Lover Herren DDK 160
DDS 226 Mægtigste Kriste DDK 301
PRÆDIKEN
DDS 385 I Herrens hus DDK 143
Nadver Th. Laub "Jeg kommer, Herre, på dit ord"
DDS 414 Du, som vejen er DDK 252
Postludium Joh. Pachelbel Magnificatfuga Sexti toni nr. 10

Sidste søndag efter hellig tre kongers dag
Mat.17, 1-9: Forklarelsen på bjerget
Kl. 9.30 Bellinge og kl. 11 Brændekilde, Uffe Kærup
Præludium Jesper Madsen "Morgenstund har guld i mund"
DDS 289 På Jerusalem det ny DDK 364
DDS 296 Behold os, Herre DDK 23
DDS 246 Nu bede vi den Helligånd DDK 306
PRÆDIKEN
DDS 149 Med strålekrans om tinde DDK 288
Nadver
Joh. Pachelbel "Ak Gud, fra himlen se herned"
DDS 859 Vi kommer til din kirke Tillæg DDK 132
Postludium Joh. Pachelbel Magnificatfuga Quarti toni nr. 7

Kyndelmisse – Lysmesse
6. februar kl. 19, Brændekilde
Præludium Buxtehude Toccata i F-dur
Salutation - Kollekt
Tillæg 889 Solen begynder at gløde tDDK 116
1. Verdens skabelse, 1. Mos. 1, 1-4
Konfirmandkor: Lyset er kommet Holger Lissner, Gælisk folkemelodi
2. Simeon og Anna, Luk. 2, 25-35
Kor + menighed Simeons lovsang af Britt Hallquist, mel. Egil Hovland: Gud, jeg har ventet så længe
3. Jordens salt og verdens lys, Matt. 5, 13-16
Kor Johs. Johansen "Jeg gør til jordens salt", mel. John Høybye
4. Verdens lys, Johs. 8,12
DDS 314 Gør dig nu rede, kristenhed DDK 350
5. Johs. 12, 35-36
DDS 642 Her vil ties, her vil bies DDK 168
6. Ef. 5, 8-14
Konfirmandkor
Jeg er med jer alle dage, kanon, mel. L. Jernestrand
7. Psalme 36, 6-10
26 – Til himlene rækker – DDK 403
Fadervor- Siges af alle
Velsignelse
727 – Altid frejdig – DDK 31
Solo Lysets engel går med glans
Lysprocession: Præsten tænder lys fra alteret og giver det videre til 2 konfirmander der giver det videre til menigheden. Når alle lys er tændt, går man ud i procession med præsten forrest.

GST = Gud ske tak og lov, Den danske Salmebog for børn og unge, Det kgl. Vajsenhus’ Forlag
Mogens Wöldike: Orgelkoraler til kirkeåret, Wilh. Hansen
N. O. Raasted. 25 Præludier op 64 og 24 Orgelkoraler op 46, Wilh. Hansen
Jubilate, Gehrmans
J. S. Bach: Orgelbüchlein Bd. V
D. Zipoli: Orgel u. Cembalowerke Bd I
César Franck: L'Organiste
Chr. Barnekow: 25 Præludier
44 danske orgelkoraler, Egtved
Bryan Hesford: The Organist's Library no 54
J. S. Bach: Kor Koraler
Jesper Madsen: 21 orgelkoraler, Egtved
Gebauer, Attrup: Præludier, Wilh. Hansen

Strøtanker omkring reaktionerne på betænkningen om Forslag til ny salmebog

Siden 1. marts i år har betænkning nr. 1381 Forslag til ny salmebog været fremlagt til høring. Kirkeministeriet har anmodet om bemærkninger til forslaget. Denne opfordring har mange fulgt. I kronikker og læserbreve har betænkningen været underkastet vurdering – vi har kunnet læse om såvel principielle overvejelser som om større eller mindre detaljer i de enkelte tekster. Den offentlige debat har som noget positivt medvirket til at skærpe mine egne overvejelser om en række forhold i betænkningen. Nogle af disse overvejelser søges hermed videregivet. For en sikkerheds skyld skal nævnes, at mine bemærkninger ikke fremsættes på kommissionens men på egne vegne.
I det følgende vil jeg betegne betænkningen som forslag til en fornyet salmebog, idet jeg mener, at dette er en mere rammende betegnelse af det fremlagte arbejde. Hermed tilkendegiver jeg også min personlige opfattelse af 1953-salmebogen: at den repræsenterer et meget højt niveau om end den gennem den udførte revision og supplering i højere grad ville kunne udfylde sin opgave.
Jeg anser salmebogen for et poetisk og tillige et (kirke-)musikalsk kunstkammer. Og jeg anser dens indhold på samme niveau som anden omgivende kunst. Kunst kender ikke til kompromiset - det ved enhver, som beskæftiger sig hermed, om talen så er om arkitektur, billedkunst, litteratur eller musik. Debatten vidner om, at ikke alle deler dette synspunkt. Jeg mener, at man bør anerkende et kunstværks suverænitet. Som følge heraf mener jeg, at en forfatters værk trykt i en salmebog ikke kan behandles efter forgodtbefindende. Der eksisterer ingen lovgivning om vor holdning til og behandling af kunst. Vi må hver især fægte os frem til personlige holdninger. Kunstens væsen har vi hele livet til at lære om – til at lytte, se, læse og studere. Også den kunst, som umiddelbart byder os imod. Den kan måske åbne sig for os en dag, hvor vi selv har bevæget os til større indsigt.
Viljen for tilegnelse er måske ikke den mest udtalte egenskab i vor tid, som er præget af et stort underholdningsbehov og et udtalt selvværd og selvovervurdering. Selvtillid er sund, men i overflod kan den avle et hovmod, som kan være en trussel for traditionen.
Efter disse indledende bemærkninger vil jeg vende mig mod debatten om betænkningen.
Er man af den mening, at der slet ikke er behov for en fornyet salmebog, burde kommissionens etablering og arbejdets indledning have givet anledning til en omfattende debat eller en politisk aktion. Der har ikke – mig bekendt – været rejst virkelig alvorlige indvendinger mod projektet fra noget, der kan minde om et flertal af folkekirkens menigheder eller præster. Der har naturligvis været kritiske bemærkninger, men der har ikke på noget tidspunkt været tale om modstand, som har kunnet tolkes som værende en folkelig bevægelse. Blandt andet derfor er aktionen for at bevare 1953-salmebogen ikke bare flere år for sent på den - den er efter min mening anstrengt og forpasset.
Til forslaget om at der i stedet for en ny salmebog blot med passende mellemrum skulle udgives tillæg til den eksisterende salmebog, kan man spørge: Mon ikke den mulighed har været endevendt i ministeriet, inden man skred til kommissionens etablering? Uden at jeg ved noget som helst om den sag, vil jeg gætte på, at det er tilfældet. Tanken om en salmebog i form og omfang af betænkningen forekommer mig at være den mest tiltalende ide. Dette projekt forhindrer overhovedet ikke eventuelle fremtidige salmebogstillæg. Der kan komme lige så mange, som der er stemning og kræfter til.
Efter mange års beskæftigelse med salmebogens melodirepertoire anser jeg det for en forbedring af vor tradition dels med korrektion af enkelte salmers melodihenvisninger og melodiernes udsættelser og dels med en beskeden supplering af især det danske melodirepertoire. Med det sidstnævnte tænker jeg især på enkelte melodier fra 1800-tallet til Grundtvig-tekster. Jeg mener ikke dermed at deltage i noget, der kan minde om et komplot eller forræderi mod 1953-salmebogen.
Kommissoriets ide om poetisk tilbageføring i videst muligt omfang af ældre salmetekster til forfatternes egne former har vakt en del opsigt. I forbindelse hermed er kommissionen blevet omtalt som en samling verdensfjerne, elitære og ufolkelige Feinschmeckere. Uden at jeg er litterært eller teologisk uddannet har kritikken overrasket mig på den måde, at man kan mene, at det grundlæggende skulle være mere tiltrækkende at tilbyde menighederne bearbejdede tekster end digternes egne. Det svarer til, at man reviderer på al kunst – litteratur, musik, billedkunst, arkitektur etc. – fordi man mener, at man kan forbedre. Tanken tiltaler mig ikke, ligesom den heller ikke er fair over for skaberne. Hvem ville finde på rette på Thorvaldsens udsmykning i Københavns Domkirke, fordi man fandt svagheder ved værkerne? Hvem ville finde på at fjerne de mest barske og uhyggelige passager i H.C. Andersens eventyr for at gøre dem mere børnevenlige? Hvem ville rette lidt på Jens Juels portrætter, hvor betragteren kan finde forhold, han/hun ikke kan forlige sig med? Hvem ville finde på at korrigere i Carl Nielsens musik i et forsøg på forbedringer?
Hertil vil man måske svare, at sammenligningerne ikke holder. Det finder jeg, at de gør. Fordi man bringer en digters tekster i en autoriseret salmebog, giver det os – fundamentalt - ingen som helst ret til ændre på teksterne. Vi gør det alligevel – vel mest som følge af en form for tradition. Begrundelsen er ofte, at teksten skal indpasses i en ganske bestemt situation (gudstjenesten) eller for nogle særlige brugere. Hver gang en ny salmebog redigeres, må man være forpligtet på kravet om så få ændringer som overhovedet muligt. Men salmebogen bør ikke være en litterær antologi, hævdes det. Nej, det har aldrig været hensigten at skabe en sådan. Men hvordan kan man - uden at ryste på hånden - sætte Kingos, Brorsons eller Grundtvigs navn under tekster, som har været til "forbedring" i skiftende salmebogskommissioner? Skal vi i al evighed være bundet til disse kommissioners forbedringer frem for – om muligt - at lade menighederne synge forfatternes digte? Hvis man foretrækker den nuværende salmebogs versioner i de tilfælde, hvor man lige så selvfølgeligt kan anvende originalformerne, bør man i det mindste overveje at redegøre for disse teksters tilblivelse på en anden måde, end det er sket i den nuværende salmebog. Her står de respektive forfattere som ophavsmænd til diverse kommissioners forbedringer, hvilket – strengt taget – ikke er helt fair.
Den aktuelle diskussion om oprindelige versioner kontra bearbejdelser er et resultat af tidligere kommissioners virksomhed. Enhver udgave af en salmebog er traditionsskabende – både hvad tekster og melodier angår. Derfor må man nøje overveje bearbejdelser. At udvise størst muligt troskab mod originalversioner kan ikke betegnes som forræderi – tværtimod. Men det kan kollidere mod en aktuel tradition, hvilket i sig selv er alvorligt nok.
Som argument mod tilbageføring af ældre tekster har også været nævnt, at tilegnelsen dermed gøres endnu mere vanskelig. Og at de ældre tekster er skrevet ud fra et for os uaktuelt verdensbillede. Jeg tror, at vi er for navlebeskuende. Livstruslerne har eksisteret for alle generationer. For 100 eller 200 år siden havde de andre billeder end i dag. Men de var lige truende for eksistensen. Hvad med truslerne for en Martin Luther (jfr. salmebogen nr. 295)? Vor tid mener at have opfundet livstruslerne, som indtil det utålelige bliver hovedtemaet i megen af den nyere salmelitteratur.
Det har også været nævnt i debatten, at kommissionens forslag er ufolkeligt – dvs. at evt. tilbageføringer skulle være ufolkelige. Det er korrekt i det omfang, at man anser 1953-salmebogen for at være facitlisten for sagen. 1953-salmebogen er på godt og ondt resultatet af sin tid og tradition. Ret beset er angrebet skudt forbi, idet det i virkeligheden er rettet mod ophavsmændenes elitære værker. På den baggrund kan man ikke fratage kommissionen en folkelig identitet.
Bearbejdelser eller "forbedringer" kan være udtryk for et hovmod, som siger: Vi ved meget bedre end ophavsmændene – derfor retter vi i sagerne. Er vi ikke i første række forpligtet på ophavsmændenes digte for derefter at forholde os til, om vi kan gøre brug af stoffet? Det mener jeg selvfølgelig, at vi er. I hvert enkelt tilfælde må man skønne – poetisk som teologisk - om denne eller hin version vil have livsmuligheder i menighedssangen. At dette også er sket i kommissionen nævnes blot for fuldkommenhedens skyld.
I forlængelse af ovenstående bemærkninger kan man betragte betænkningens forslag for Nu kom her/der bud fra englekor nr. 63 og 64. Nr. 63 er Kingos tekst, nr. 64 er Grundtvigs senere gendigtning. Mange læsere har måske tænkt: Her kunne kommissionen ikke blive enig med sig selv! Det er naturligvis ikke tilfældet. Kommissionen har fundet så stærke kvaliteter ved begge tekster, at man har villet lade dem stå hver for sig – og dermed afstået fra forsøge at sammenstrikke et mæglingsforslag. At to versioner af samme tekst skulle kunne bringe forvirring i kirkesangen anser jeg mildt sagt for en fiks ide eller udtryk for manglende vilje til forandring. Betænkningens forslag er blot udtryk for den udvikling, den danske salmetradition har gennemgået.
Ikke mindst fra EU-sammenhæng kendes begrebet lobbyister. Fænomenet har vi også lært at kende i forbindelse med salmebogsforslaget. Enkeltpersoner og interessegrupper fremfører massivt deres ønsker for en kommende salmebog. Kommissionen har hele tiden været lydhøre over for omverdenen. Den er konstant blevet øvet i kunsten at balancere. De kritiske indlæg har løbende givet anledning til overvejelser. Og det er godt nok. Lydhørhed må imidlertid ikke forveksles med følgagtighed. Det har undret mig, at betænkningen for nogle interessegruppes vedkommende slet ikke har givet anledning til overvejelse eller selvransagelse. Der ases og mases på, uden at det kommer til en vedkommende debat – det bliver ved blot statistiske bombardementer. Kan man skabe en "folkelig" salmebog ved blot at tage hensyn til alle lobbyister? Dvs. demokratisere salmebogen? Det kunne synes som en indlysende løsning. Selv er jeg tøvende herover for. Vor tid er terroriseret af statistikker og meningsundersøgelser. I nærværende sammenhæng undergraver de menneskers personlighed og fordærver grobunden og forståelsen for kunstneriske udtryksformer. I mine mørkeste stunder tegner der sig det skræmmebillede, at salmebogen skal blive til på baggrund af meningsmålinger. Bliver det tilfældet, er der slet ikke behov for en kommission af selvstændigt tænkende mennesker. Så kan man nøjes med et par sekretærer, som sammenskriver en betænkning på baggrund af lobbyisternes forslag. Ministeriet har imidlertid nedsat en kommission med over 20 medlemmer. Det tager jeg som udtryk for, at man har ønsket disse menneskers behandling af projektet. Og sådan håber jeg, at det fortsat vil være.
I debatten er kravet om populærmelodier og rytmiske melodier i en fornyet salmebog også blevet fremsat. En halvgammel knark som jeg, der har baggrund i Aksel Schiøtz' fortolkninger af salmer og sange og stadig kan henrykkes over for eksempel en melodi af C.E.F. Weyse, har svært ved at øjne meningen med kravet. Jeg anser det for endnu et udtryk for hovmod at mene, at det er nem sag at tilføre klassiske tekster nye melodier, hvor vi i forvejen har fornemme melodier, som har levet i traditionen i århundreder. Hovmodet siger dermed indirekte, at de århundreders generationer, som har levet med disse tekster og melodier, har været en samling sanseløse idioter, medens vi i vor tid er i besiddelse af enestående klarsyn og skaberevne. Et af betænkningens melodiforslag, som jeg ikke føler mig indforstået med, er optagelsen af Lasse Lunderskovs melodi til Nu fryde sig hver kristenmand (betænkningens nr. 495). Officiel indførelse af en sådan type melodier til klassiske tekster kan medføre et traditionstab af dimensioner. Sympatien for melodien må skyldes, at man sammenblander en melodis evne som henholdsvis tekstfortolker og underholdning. Anfægtes tekstens reformatoriske melodi, undergraves dermed en række væsentlige kirkemusikalske værker. Det er beklageligt, at kendskabet til disse kirkemusikalske værkers eksistens er så begrænset samt, at værkerne tillægges så ringe betydning.
Blandt aktuelle værker kan bl.a. nævnes Diderich Buxtehudes enestående koralfantasi over tekst og melodi. Desuden findes Matthias Weckmanns variationer over melodien – og sikkert også andre. Det får mig til at spørge: Er det for meget forlangt – endsige forventet – at folkekirkens præster, som har hals- og håndsret over salmeteksternes melodiapparat, kender så meget til den liturgiske orgelmusiks repertoire, at de vil være med til forsvare nogle af genrens hovedværker? Den forventning er åbenbart alt for stor. At det forholder sig sådan, er deprimerende og tillige fuldstændig urimeligt.
Hvad angår melodier i en for traditionen friere stil – rytmiske eller ej: Hvorfor kan disse ikke i stedet anvendes i kirkesangen i de tilfælde, hvor nye tekster lægger op til det? Var det den udbredte holdning, ville jeg se med større fortrøstning på situationen.
Et par bemærkninger om betænkningens afsnit de bibelske salmer. Det er næppe nogen hemmelighed, at særdeles kvalificerede personer i årtier har arbejdet med emnet (jeg tænker hermed f.eks. på personerne bag den omfattende publikation Det Danske Antifonale og bag Selskabet Dansk Tidegærd). At der med betænkningens forslag om optagelse af bibelske salmer skulle være tale om en fornyelse for gudstjenestetraditionen, er ikke rigtigt, idet der er tale om tage et emne op, som kendes i tiden før og efter reformationen. Der er altså ikke tale om en nyhed. Skal bibelske salmer bringes i en fornyet salmebog må det ske på samme musikalske niveau, som er gældende for de strofiske salmer. Og det er ikke tilfældet i forbindelse med betænkningen.
Salmebogsprojektets musikalske side – herunder teksternes melodihenvisninger, koralernes udsættelser etc. – har naturligvis min faglige interesse. Til trods for at salmetekster uden melodier er hjælpeløse som menighedssalmer, anser man ofte emneområdet for hørende uden for diskussion i bredere kredse – læs: det er kun for organister. Det er lidt pudsigt al den stund, at melodier er forudsætningen for fællessang, og at folkekirkens præster er kirkemusikkens egentlig ansvarlige.
Forhåbentlig får vi med en fornyet salmebog tilbud om udgaver heraf forsynet med melodier. Det forekommer mig indlysende, at dette må tilbydes menighederne. Man kan ikke have forhåbning om en styrket menighedssang, hvis man ikke tilbyder det elementære værktøj herfor: en salmebog med melodier i nodetryk. Argumenterne imod er flere – herunder bogens omfang. Af præster og organister modsiges projektet også med, at en melodisalmebog anfægter det frie melodivalg. Ingen af disse argumenter forekommer mig at være holdbare.
Friheden omkring melodivalg berøres ikke af en melodisalmebog. 1953-salmebogen har sit melodiapparat - det er blot ikke trykt sammen med teksterne, men i organisternes bog: Den Danske Koralbog. Og om samme melodier står trykt i tekstbogen (salmebogen), berører ikke i afgørende grad den omtalte frihed. Ej heller at man i en melodisalmebog skulle bringe autoriseret stof (salmeteksterne) sammen med uautoriseret stof (melodierne).
Det siger sig selv, at en tekstbog med melodier vil blive mere omfattende end uden. Men hvis man har ønsket om en melodisalmebog, kan det efterkommes. En sådan bog vil ikke blive mere omfattende, end hvad man kender fra landene omkring os (England, Norge, Sverige eller Tyskland). Ikke mindst af hensyn til de nyere tekster med dertil hørende nyere og mindre kendte melodier, vil en melodisalmebog være betydningsfuld for kirkesangen.
Salmebogens bedste tekster udtrykker generationers frygt, bekendelse, håb og lovsang – det gælder blot om at læse indenad. Desværre er for mange af de salmer, som er på tale som en "fornyelse", klynkende narcissistiske rimerier sammenholdt hermed. De overbevisende 1900-tals tekster skal naturligvis med i en fornyet salmebog, fordi vi ikke kan undvære dem i gudstjenesten i dag. Om der skal flere nyere tekster med, end det antal betænkningen omfatter, skal jeg ikke uddybe her.

DOKS debatterer ny salmebog

FOR DANSK ORGANIST OG (specielt også) KANTOR SAMFUND må det naturligvis være af central betydning, hvad der kommer til at stå i en eventuel ny salmebog, både hvilke salmer og hvilke tekstvarianter og versudvalg. Salmebogen er vores allervigtigste enkelte arbejdsbog.
DER ER KOMMET EN BETÆNKNING fra Salmebogskommissionen med et forslag til en ny salmebog, samt yderligere forslag til ny melodibog og koralbog, og vi medlemmer af DOKS bør nu, som den eneste faggruppe med både en højere teoretisk uddannelse og det praktiske kendskab, drøfte, om en ny salmebog (og koralbog) bør se ud som kommissionens forslag.
DER ER MANGE FORSKELLIGE HOLDNINGER, og da salmebogsforslagets høringsfase ikke er en folkeafstemning, er der ikke brug for et simpelt ja eller nej. I stedet er der brug for, at den faglige debat formuleres og tydeliggøres, så vi alle ved, på hvilke præmisser, de senere beslutninger tages.
REAKTIONER ER DER ALLEREDE MANGE AF. Nogle savner en række af de gamle salmer, andre savner en endnu længere række af de nye, nogle finder de gamle tekstformer ufolkelige, andre finder de ny salmer overfladiske. Nogle salmer er blevet forlænget med flere vers, men det ses også, at versantallet er reduceret. Det er ikke svært at finde eksempler på ændringer.
MEN BAGGRUNDEN for kommissionens forslag er svær at gennemskue. Der er ikke i betænkningen anført noget om de principielle holdninger og konkrete faglige afvejninger, som har ligget til grund for såvel udvælgelse som udformning, og derved kommer debatten ofte til at savne afklaring og overblik.
DERFOR INDBYDES DOKS'S MEDLEMMER til tre medlemsmøder, for at vi kan drøfte kommissionens forslag ud fra faglige synsvinkler. Det kan dreje sig om såvel salmesangens overlevelse, - om tradition, - fornyelse, - folkelighed, - som om bogens brugsværdi, - historisk korrekthed med mere. Det kan handle om salmetekster, - melodier - og melodihenvisninger, - men også om akkompagnementssatser, - notationsmåder og lignende.
DET ER IKKE MENINGEN, at vi skal blive enige, heller ikke, at der skal træffes afgørelser ved afstemning. Det er derimod meningen, at de forskellige holdninger skal formuleres, afklares og begrundes, så der kan findes et ordentligt fagligt grundlag, før de endelige beslutninger tages.
EFTER MEDLEMSMØDERNE vil vi i udvalget sammenfatte og formulere de gennemdrøftede holdninger og meninger. Det kan tænkes, at der på den baggrund vil blive indbudt til yderligere debatmøder. Under alle omstændigheder er det meningen, at resultaterne vil blive tilstillet Salmebogskommissionen uden nogen overordnet konklusion, men som en sammenfatning af de forskellige holdninger og de faglige begrundelser bag dem.

Møderne finder sted:

Mandag den 20. november kl. 19.30 i Lyng kirke, Højmosevej 3, Erritsø, 7000 Fredericia. (Motorvejsfrakørsel nr. 59).
Torsdag den 23. november kl. 19.30 i Eliaskirkens krypt, Vesterbros Torv, 1620 København V.
Mandag den 27. november kl. 19.30 i Skalborg kirke, Digtervejen 6, 9200 Aalborg SV. (Motorvejsfrakørsel 28).

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.