Orgelfestival i Århus - Samtale med festivalens koordinator Dorthe Foged

I dagene 30. oktober - 3. november 2000 afholdes den 2. Internationale Orgel Festival i Århus. Da er det fire år siden den første internationale orgelfestival løb af stabelen, også i Århus. Festivalen er stort anlagt med en uges intenst program af koncerter, masterclasses og foredrag, alle tre kategorier varetaget af Europas førende orgelsolister. En festival af en sådan kaliber er i sagens natur et særdeles stort forehavende at få sat i værk og koordineret. Dertil kommer at budgettet hvorpå festivalen gerne skulle hvile, er af en sådan størrelse at der forud er gået et målrettet og professionelt arbejde med at søge kommune og fonde om økonomisk tilskud og garantier, indgå aftaler med sponsorer og etablere et godt samarbejde med alle øvrige samarbejdspartnere og bestyrelsen for festivalen.

Hvad er drivkraften der får en enkelt person til at gå i gang med planlægningen og udførelsen af et så krævende projekt? Og så endda en festival med orglet og orgelmusikken som omdrejningspunkt i en hel uge! Det og noget mere spurgte vi festivalernes ophavsmand og koordinator, Dorthe Foged, om.

Den 29-årige Dorthe Foged har selv studeret ved Det jyske Musikkonservatorium med orgel som hovedfag, men på grund af en skade i højre albue sadlede hun for fem år siden om og har i dag sit eget firma EMC-FOGED. Vi spurgte hvad EMC står for, og hvad firmaets koncept er.

EMC står for European Music & Conference Coordination, og firmaet beskæftiger sig med organisation af store konferencer, koncerter og kulturarrangementer og har bl.a. en del af ministerierne og store erhvervsvirksomheder som kunder. Derudover er der også bud efter firmaet i det øvrige Skandinavien hvor der i øjeblikket venter opgaver i Göteborg, Stockholm og Helsinki.

Dorthe Foged fortæller videre at hun også tilrettelægger sine egne koncertproduktioner med velanskrevne og eftertragtede operanavne og instrumentalister. Det er kunst på højeste niveau som sælger billetter. Men generelt er hun altid åben over for nye udfordringer og opgaver så længe kvalitetsniveauet følger med.

Markedsføring er et af nøgleordene i firmaet, således er Dorthe Foged og en medarbejder i disse dage i London for med kufferten fyldt af engelske brochurer og plakater at markedsføre og sælge orgelfestivalen og mødes med et par af orgelsolisterne som gæster festivalen til efteråret. Opsøgende og opfølgende arbejde er to andre vigtige og fundamentale begreber i firmaets koncept.

- Hvorfor lave en 2. orgelfestival, og hvad er dybest set incitamentet og målet for den?

Svaret lyder at den første festival gik godt, og det er da altid en tilfredsstillelse at tage fat igen med de ændringer og justeringer der skal foretages for at det kan blive endnu bedre. Det er spændende at kunne tilbyde masterclasses med så mange eminente undervisere på én gang og give organister og orgelstuderende herhjemme mulighed for deltage aktivt eller passivt i undervisningen uden at de skal søge til udlandet. Dorthe Foged understreger at det ikke er ensbetydende med at hun mener man ikke skal tage udenlands når lejlighed byder sig for netop dér at opleve en anden undervisningsdisciplin, en anden orgel- og orgelmusikkultur og tradition. Og hvor der oven i købet mange steder - sådan har hun i hvert fald oplevet det - hersker større respekt for både organisten og erhvervet, trods generelt lavere lønninger til kirkemusikere. At gå til orgelkoncerter i udlandet er også en anden oplevelse, der er mere stemning, et større publikum, mere ånd, fabelagtig godt sammensatte programmer næsten uden pauser. Og netop dét har muligvis været et incitament for at opbygge festivalerne på den måde hun har gjort. At kombinere den rent faglige praktiske musikudøvelse ved masterclasses og musikvidenskabelige og musikhistoriske foredrag med koncerter indimellem skulle netop udfolde Dorthe Fogeds vision om at orgelmusikken og orglet som instrument skal sælges, ikke for enhver pris, men forhåbentlig til et større publikum ved at kvaliteten er i top, og god markedsføring bliver taget i brug. Festivalen skal åbne dørene ud mod publikum, så orgelmusikken bliver samlingspunkt både for den professionelle musikudøver og for den alment musikinteresserede eller blot potentielle orgelmusikinteresserede. Og det er selvfølgelig også målet at udbygge kontakten og inspirationen mellem nationale og internationale musikere såvel musisk som menneskeligt.

Dette selvfølgelig kombineret med at en orgelfestival blot er en del af hendes og firmaets opgaver samtidig med mange andre opgaver og at den forhåbentlig også, i forretningsmæssig henseende, i sidste ende giver et godt resultat.

- Det er med andre ord ikke nok at være idealist?

På det spørgsmål giver Dorthe Foged klart udtryk for at et firma som hendes ikke kan leve på idealisme alene. Det er udmærket og uundværligt med idealisme og visioner, men uden målrettet og professionel forretningsgang og klare formuleringer af handlingsplaner for ideernes og visionernes realisering går det ikke

En målestok for om orgelfestivalen lykkes som projekt, er for hende et spørgsmål om at få kombineret det behov der er for projektets indhold og hele den organisatoriske og økonomiske side af sagen med dét at det har med musik at gøre, og at musikken formidles til et bredere publikum.

- Er det sværere at lave orgelfestivaler end andre musikfestivaler?

- Ja, orglet som instrument og orgelmusikken i det hele taget er ikke så stort et publikumshit som så mange andre instrumenter og så megen anden musik. Dorthe Foged svarer ved at citere én for engang at have sagt til hende i forbindelse med den første festival: Hvis man kan få en orgelfestival op at stå, kan man få alt op at stå.

- Er det vanskeligere at få penge fra kommune og fonde når det gælder orgelmusik i forhold til anden musik?

Det må hun svare bekræftende på. Det er meget lettere at sælge en operaaften med kendte, eller for den sags skyld mindre kendte, sangere end det er at overbevise f.eks. fonde om betydningen af orglet, orgelmusikken og orgeludøverne.

- Hvorfor arrangere endnu end orgelfestival i Århus og f.eks. ikke i København?

Dorthe Foged nævner flere grunde. For det første er det organisatorisk lettere at arrangere på et sted man har prøvet før, men samtidig er det til stadighed en udfordring at udvikle og tænke i større perspektiver og opgaver. For det andet er Århus en by med de perfekte rammer og muligheder: Med domkirken som centrum med landets største orgel og øvrige bykirker med fremragende og alsidige orgler med hensyn til repertoire, med velvillige organister, imødekommende kirkepersonale og menighedsråd ved samme kirker, med en kommune der er velvillig og altid positivt interesseret i kulturarrangementer og desuden bakker det op økonomisk, en god samarbejdspartner i Det jyske Musikkonservatorium, gode sponsorer og perfekte rammer for markedsføring. Dertil kommer at Århus er en charmerende by og i forvejen er på det internationale kort over store kulturbegivenheder.

- Med organistens vanlige ydmyghed spørger vi om en orgelfestival er en stor kulturbegivenhed?

Et forundret udtryk i ansigtet overbeviser os hurtigt om at det er den sandelig! Og det fører Dorthe Foged over i en længere udredning af sine tanker omkring organisters og for den sags skyld kirkernes markedsføring af koncerter i almindelighed og orgelmusik i særdeleshed. Ydmygheden er alt for stor. Vel vidende at organister er bundet af stramme budgetter og af rammer og strukturer inden for folkekirken, mener hun alligevel at der er langt større muligheder for god og sober markedsføring.

Organister bliver opfattet som fagmusikere i kirkeligt regi snarere end kunstneriske udøvere, til trods for at de har en af de bredeste uddannelser fra konservatorierne og kirkemusikskolerne. Og hvorfor så det? Ja, Dorthe Foged understreger at organistens primære opgave er at passe gudstjenester og kirkelige handlinger. Ud over et mange steder stort korarbejde er der så hele koncertvirksomheden både i egen kirke og udenfor. Men hun mener at selve organisationen og markedsføringen af orgelkoncerter ikke lider af "det store sus". Faktisk synes hun markedsføringen af koncerter ofte er alt for ydmyg, og midlerne der er til rådighed alt for små i forhold til hvordan øvrige kulturelle arrangementer bliver præsenteret. Der skal også være udfordring og mål for organisterne til at "sælge varen" selvom det ikke er alle der har og får lige gode betingelser for at sætte det i værk. Organister skal have større muligheder for at udfolde deres visioner, selv udarbejde ideer til at skaffe midler til økonomisk støtte udefra til koncerter, mulighed for at udvide rammerne ikke mindst til det der hedder "reklamevirksomhed". Organister skal kunne satse stort og måske være lidt mere "fanden-i-voldske".

Dorthe Foged taler nu meget generelt, hun kender selvfølgelig steder hvor organister har større frihed og muligheder for at kunne gøre nogle af ovennævnte ting og også gør det. Men det er ganske vist at koordinatoren bag Århus 2. Internationale Orgel Festival ønsker bl.a. med festivalen at vise at orgelmusik og orglet som instrument kan vinde terræn og bringes ud til et større publikum ved et massivt og effektivt fremstød.

At festivalen så samtidig skulle bringe organister og orgelstuderende, ikke kun fra Danmark, et fagligt fremstød og gensidig inspiration og udveksling, er naturligvis et grundlæggende udgangspunkt.

Og hold så i øvrigt øje med bannerne på Strøget i Århus i sidste uge af oktober måned! Sådan gør man tiltag for at sælge en vare som man tror på og går ind for!

IBJ

Anmeldelser

Temahefte nr. 13
Henning Jensen: Orgelpleje
Udgivet af Foreningen af Præliminære Organister

Som bekendt kaldes orglet Instrumenternes dronning, og denne dame skal passes og plejes. I dette temahefte kan man finde gode råd til plejen. Hun bør ikke betrædes med snavsede sko og hendes tinpiber må man ikke røre ved med de bare fingre.

I heftet, som er skrevet af en orgelbygger, findes gode råd, som mange organister nok er klar over, men det er en god ting at blive mindet om dem og samtidig kunne læse om de efterfølgende problemer, der kan komme, hvis man ikke husker dem.

I det store hele bør man jo overlade orglets pasning og pleje til orgelbyggeren, men enkelte ting kan og skal man selv gøre. Har man rørstemmer i orglet, skal de jævnligt stemmes. Hvordan gør man det, og hvordan er disse piber konstrueret? Har man problemer med en pibe, er det godt at vide hvad man selv kan gøre, og hvad man absolut ikke må røre ved.

I heftet findes også en kort omtale af, hvad man i første omgang selv kan gøre hvis en pibe er stum eller hvis orglet har en såkaldt "hyler".

Det er også vigtigt, at man holder øje med sit orgel både udvendig og indvendig. Orglet påvirkes af rumklimaet, og man bør give det så gode klimatiske forhold som overhovedet muligt. Alligevel kan det ske, at der kommer skadedyr som mus, møl eller borebiller, og de kan ødelægge meget, hvis de ikke opdages i tide.

Heftet lever op til temahefternes formål nemlig at skulle give en kort elementær orientering om et emne, og i dette hefte er det blevet til 23 A5 sider om orgelpleje. Vil man vide mere, må man søge andre steder, f.eks. gennem andre bøger om orglet eller ved at tage en snak med orgelbyggeren.

Egentlig kunne jeg godt tænke mig en fortsættelse med gode råd til de mere fingersnilde organister, der f.eks. godt kan finde rundt inde i orglet og justere en "hyler" væk, sætte en væltet ventilfjeder på og stemme en træpibe m.m.

I heftet savner jeg sidetal, og 2 blanke sider kunne udmærket have været brugt til et par illustrationer undervejs, men heftet er udmærket skrevet og bør læses af enhver organist, uanset om man har et stort eller lille orgel.

Christian Holdensen

Højmessen i Den Danske Folkekirke
En liturgisk Håndbog
Ole Brinth, Helle Christiansen, Henrik Christiansen og Marianne Christiansen
Forlaget Anis

Den første kommentar, efter at have læst bogen første gang, er at her foreligger en længe savnet bog, og at det har været en stor fornøjelse at læse den. Veldisponeret, velskrevet i et flydende og nuanceret og homogent sprog der ikke lader ane at bogen er forfattet af fire personer.

Det er en behagelig bog at have i hånden, indbinding, tryk og forside er enkel, smuk og indbydende. Og allerede på netop forsiden forekommer en af de vignetter der pryder og bryder bogens tekst så passende at de tilligemed gør bogen til en æstetisk nydelse at være i selskab med. Vignetterne er kultegninger af kunstneren Marie Louise Exner, forestillende inventar fra kirkerummet.

Bogen har undertitlen en liturgisk håndbog. Det lever den til fulde op til. Med sin udførlige indholdsfortegnelse foran, sit omfattende stikordsregister og en fyldestgørende litteraturliste bagtil er den en hurtig og informativ opslagsbog og håndbog. Og man kan roligt tilføje at den desuden er en glimrende lærebog for en bred skare af personer der ud fra forskellige faglige indfaldsvinkler og niveauer og arbejdsmæssige baggrunde eller sammenhænge arbejder med gudstjenesten, dens liturgi og fysiske rum, og dens musik og kirkemusikalske tradition og helhed.

Forfatterne evner hele tiden at fastholde et omfattende og til tider ikke nødvendigvis let stof et sted mellem en grundlæggende indføring i gudstjenestens historie, liturgi og musik og en udbyggende viden om samme emner der peger videre mod yderligere studier i stoffet som helhed og i detailemner, hvor litteraturlisten bag i bogen er et godt hjælpemiddel og udgangspunkt.

Bogens styrke og brede brugerflade ligger bl.a. i at den samler et stof og en viden i en sammenhængende nutidig fremstilling der relaterer sig til den seneste Gudstjenesteordning fra 1992.

Bogens sidste afsnit beskæftiger sig med "Kirkeretlige og praktiske anvisninger for højmessen". Herunder hører en redegørelse kort og præcist om autorisation og praksis med hensyn til Alterbog, Ritualbog og Salmebog. Hvad er konsekvenserne af autorisationer og hvem har beslutningsret og kompetencer? Er det præst eller menighedsråd, biskop eller kirkeministeriet? Der bliver gennemgået meget stof hvor der tydeligt redegøres for hvad der er ikke blot er præstens eller menighedsrådets ansvar og pligt, men også menighedens. Det gælder f.eks. ansvaret for gudstjenestens forberedelse og afholdelse og for kirkerummets inventar (herunder også orglet). Det siger sig selv at samtlige kirkefunktionærer herved bliver inddraget. Dette afsnit i bogen får i høj grad sat mange spørgsmål på plads, spørgsmål der på den kirkelige arbejdsplads, hvis de forbliver ubesvarede, kan være årsag til ufordragelighed af forskellig grad. For alle nye præster, kirkefunktionærer og menighedsrådsmedlemmer (eller hvis man har behov for repetition) er dette afsnit helt uundværligt.

Men ellers begynder bogen med et indledende afsnit om tolkning af gudstjenesten som helhed, om gudstjeneste og liturgi, om gudstjenestens klang og om kirkebygningen og kirkerummet som ramme for gudstjenestens rum. Herefter følger et afsnit "Liturgihistorisk perspektiv", der følger gudstjenestens baggrund og historie både i GT og NT, i tiden frem til reformationen og videre frem efter reformationen og op gennem århundrederne. Afsnittet er ikke en total omfattende liturgihistorisk fremstilling, men tjener lige netop som afsæt for de næste to afsnit, dels bogens hovedafsnit om Højmessen og det efterfølgende om Højmessens musik.

Afsnittet er opdelt i fire dele: Indgang, Ordet, Nadver og Afslutning. I hver del gennemgås særdeles grundigt hvert enkelt af højmessens led, og det indbefatter historien bag tilblivelsen af de respektive led, placeringen af dem i gudstjenesten, om de i øjeblikket gældende liturgiske regler og, hvor det er relevant, også kirkemusikalske betragtninger. Det er mættet stof, og man får meget at vide. Der er mange realoplysninger, emnerne vendes og drejes, så intet er overladt til tilfældigheder, især når de mere praktiske ting berøres omkring de enkelte led, deres forberedelse og udførelse.

Bogens emne, Højmessen i Den Danske Folkekirke, kræver i den herværende bogs fremstilling, gennemgang og perspektivering af sagen at der bliver anlagt nogle teologiske, dogmatiske, praktisk-teologiske, historiske, kirkemusikalske og juridiske holdninger til stoffet. Disse holdninger afspejler givetvis også den struktur og disposition man har valgt for bogen. Selvom man muligvis ikke er enig deri, rører det ikke ved det faktum at det er gedigen og lærerig læsning. At den ægger til indvendinger, åbner for meningsudvekslinger og faglig/praktiske diskussioner, er aldeles aktuelt i en standende debat om folkekirkens struktur, om ligeledes en vel altid igangværende diskussion om gudstjenestens væsen, ordning og former, om forslag til ny salmebog, om kirkens ansvar og pligt på det undervisningsmæssige område, om uddannelse og efteruddannelse af præster og kirkefunktionærer, om miljø og sikkerhed på den kirkelige arbejdsplads m.m. I forskellige aktuelle tiltag for at forbedre og inspirere til øget kvalificeret samarbejde præster, kirkefunktionærer og menighedsråd imellem kunne bogen være et glimrende udgangspunkt og mødested.

Hvad der i allerhøjeste grad gør bogen specielt væsentlig for kirkemusikere, er den brede og store betydning og behandling kirkemusikken får både generelt og i gudstjenstlig/liturgisk sammenhæng. Bogens fjerde afsnit er helliget musikken. Igen er det den musikhistoriske, praktiske og kirkeretlige vinkel der er den røde tråd. Det er stadigvæk godt at have bl.a. Søren Sørensens "Kirkens Liturgi" med i bagagen, men dette afsnit har gode, spændende og velovervejede tanker om musikkens placering i en gudstjenestelig og liturgisk helhed. Der er overvejelser over salmemelodier - hvilke krav stilles der til dem - om salmeledsagelse, forspil, efterspil, variationsmuligheder - om kirkesanger og kirkekors funktion og opgaver og om gudstjenesten som musikalsk form.

Man må nok sige at musikken i hele bogens fremstilling har en fremtrædende plads, ikke som en isoleret størrelse, men som en stor del i en teologisk/liturgisk/historisk/praktisk enhed. Og det er interessant og inspirerende.

Bogen være hermed givet de bedste anbefalinger.

IBJ

Flere forslag fra Fredericia

Mens redaktionen - og læserne - venter på passende afløsning, bringer vi denne gang endnu en oversigt over musik og salmer ved gudstjenesterne i Christianskirken i Fredericia, velvilligst forfattet af organist Poul Skjølstrup Larsen.

4. søndag efter påske
Joh. 8, 28-36: Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie
Kl. 9.00 Børge Munk Povlsen
Præludium
Jesper Madsen "Den mørke nat forgangen er"
DDS 682 "Den mørke nat forgangen er" DDK 41
DDS 835 "Du, som lader græsset gro" DDK 391
PRÆDIKEN
DDS 348 "Gud, lad dit ord i nåde lykkes" DDK 179
DDS 167 v. 7 "Du, som har dig selv mig givet" DDK 170
DDS 821 "Mal byen rød og jorden grøn" DDK 109
Postludium Jean François Dandrieu Dialog i d-mol

Kl. 10.30 Elin Skoven
Præludium Jesper Madsen "Denne er dagen som Herren har gjort"
DDS 368 "Denne er dagen som Herren har gjort" DDK 43
DDS 402 "Herren strækker ud sin arm" DDK 405
DDS 855 "Gud som tændte lys i verden" MTT 54
DDS 260 "Gud Helligånd! o, kom" DDK 129
PRÆDIKEN
Motet Melchior Vulpius "Nu årets bedste tid er nær" (Martin Luther)
DDS 289 "På Jerusalem det ny" DDK 364
Altergang Svensk 1693 Nu blomstertiden kommer DDS 671
DDS 433 "Går det, Herre, som jeg vil" DDK 433
DDS 907 "Du som gir os liv og gør os glade" MTT 34
Postludium Jean François Dandrieu Dialog i d-mol

5. søndag efter påske
Johs. 17, 1-11 Ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig
Kl. 9.00 Elin Skoven
Præludium Jesper Madsen "Den mørke nat forgangen er"
DDS 682 "Den mørke nat forgangen er" DDK 41
DDS 396 "Alle mine kilder skal være hos dig" DDK 13
PRÆDIKEN
DDS 170 "Jesus, dine dybe vunder" DDK 221
DDS 390 "Tak for al din fødsels glæde" DDK 317
DDS 671 "Nu blomstertiden kommer" MMT 118
Postludium Jean François Dandrieu "Duo sur la Trompète"

Kl. 10.30 Kristian Degnbol Christensen
Præludium Jean François Dandrieu Præludium og duo i D-dur
DDS 281 "Jeg ved et lille Himmerig" DDK 213
DDS 854 "Fyldt af glæde over livets under" MTT 48
DDS 895 "Den blide maj med sommergrønt" MTT 11
PRÆDIKEN
Motet Heinrich Schütz "Med den enbårnes herlighed" DDS 125,1 og 2
DDS 552 "Guds egen kære søn" DDK 116
Altergang Th. Laub 1902 efter M. Franck 1628: "Du, som går ud fra den levende Gud" DDS 248
DDS 279 v. 6 og 7 "O kærlighed selv!" DDK 344
DDS 553 "Stol du kun på dit Fadervor" DDK 243
Postludium Jean François Dandrieu "Duo sur la Trompète"

Kristi Himmelfartsdag
Luk 24, 46-53 Velsignelse og himmelfart
Kl. 10.30 Børge Munk Povlsen
Præludium Dietrich Buxtehude "Præludium i D-dur"
Introitus Egil Hovland "Dit rige står i al evighed" Ps. 145,13 og 47,7+9
DDS 690 "Nu rinder solen op" DDK 311
DDS 258 "Kom, sandheds Ånd! og vidne giv" DDK 256
DDS 220 "Vaj nu, korsets flag, på voven" DDK 418
PRÆDIKEN
Motet Melchior Franck "Til himmels fór den ærens drot" DDS 215 v. 1-3
DDS 221 "Halleluja for lysets drot!" DDK 351
Altergang Melchior Vulpius "O livets konge, Jesus Krist" (tekst fra Katolsk salmebog)
DDS 432 "Nu velan, vær frisk til mode" DDK 317
DDS 202 "Jesus lever, graven brast" DDK 160 b
Postludium William Boyce "Trumpet voluntary i D-dur"

6. søndag efter påske
Johs 17, 20-26 De skal være ét, ligesom vi er ét - de skal se min herlighed
Kl. 9.00 Elin Skoven
Præludium Dietrich Buxtehude "Kom, Helligånd, Gud Herre from"
DDS 671 "Nu blomstertiden kommer" MMT 118
DDS 246 "Nu bede vi den Helligånd" DDK 306
PRÆDIKEN
DDS 251 "Talsmand, som på jorderige" DDK 399
DDS 167 v. 7 "Du, som har dig selv mig givet" DDK 170
DDS 333 "Alt står i Guds faderhånd" DDK 18
Postludium Dietrich Buxtehude "Nu bede vi den Helligånd"

Kl. 10.30 Kristian Degnbol Christensen
Præludium Dietrich Buxtehude "Kom, Helligånd, Gud Herre from"
DDS 335 "Lyksaligt det folk, som har øre for klang" DDK 277
DDS 257 "Ånd over ånder, kom ned fra det høje" DDK 222
DDS 285 "Almindelig er Kristi kirke" DDK 15
PRÆDIKEN
Motet Christian Barnekow "Kom, Gud Helligånd, kom brat!" DDS 263 v. 1 og 2
DDS 249 "Kærligheds og sandheds Ånd" DDK 263
Altergang Th. Laub 1902 efter M. Franck "Du, som går ud fra den levende Gud" DDS 248
DDS 279 v. 6 og 7 "O kærlighed selv!" DDK 344
DDS 342 "Det er så yndigt at følges ad, hvor banet" DDK 61
Postludium Dietrich Buxtehude "Nu bede vi den Helligånd"

Pinsedag
Johs 14, 15-21 Faderen vil give jer en anden talsmand: Sandhedens Ånd
Kl. 10.30 Kristian Degnbol Christensen
Præludium Hans Matthison-Hansen Præludium i C- dur
Introitus Niels W. Gade "Morgensang af Elverskud - I østen stiger solen op"
DDS 247 "I al sin glans nu stråler solen" DDK 190
DDS 854 "Fyldt af glæde over livets under" MTT 48
DDS 239 "Apostlene sad i Jerusalem" DDK 58
PRÆDIKEN
Motet Cl. Cascioli "Kom, Skaberånd"
DDS 248 "Du, som går ud fra den levende Gud" DDK 86
Altergang Førreformatorisk/J. S. Bach Kom til os Skaber, Helligånd
DDS 279 v. 6 og 7 "O kærlighed selv!" DDK 344
DDS 246 "Nu bede vi den Helligånd" DDK 306
Postludium Maurice Duruflé Toccata over Veni creator

MTT = Melodibog til tillægget
Melchior Vulpius: "Nu årets bedste tid er nær" (Fra Chorus 1 – Edition Egtved)
Melchior Franck: "Til himmels fór den ærens drot" (Musik i Kirken årgang 10 nr. 12 – Edition Egtved)

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.