Stillingsopslag:

Nørrelandskirken, Holstebro

Nørrelandskirken, Holstebro
Stillingsoplysninger: Overenskomstansættelse
Stillingsstørrelse: 37 timer
Ansøgningsfristen: senest d. 15. september kl. 12.00

Organist / rytmisk kirkemusiker søges til Nørrelandskirken, Holstebro

Vi søger en rytmisk kirkemusiker/organist, som gennem kirkens alsidige musikliv ønsker at dele evangeliet om Jesus Kristus som verdens frelser. 

Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat pr. 1. november 2020 eller så hurtig som muligt. 

Om os

Nørrelandskirken er kendetegnet ved en engageret og mangfoldig menighed, der bestræber sig på at være kirke for hele sognet, hvilket afspejler sig i et varieret udvalg af aktiviteter og fællesskaber i løbet af ugen. Vi er 300 frivillige og 12 ansatte heraf to kirkemusikere.

Du kan finde vores vision, musiksyn, menighedssyn m.m. på vores hjemmeside www.noerrelandskirken.dk. Du kan også få et glimt af os på Nørrelandskirkens side på Facebook.

Se også filmen om Nørrelandskirkens musikliv https://www.youtube.com/watch?v=ipLOsayEgJE 

Orgelet i Nørrelandskirken er et Frobenius orgel med 40 stemmer. Desuden har kirken et Steinway flygel model A og et klokkespil på 47 klokker. Til gudstjenesterne veksels mellem orgel og flygel. 

Vi søger en medarbejder, der:

  • Vil arbejde for sammenhæng mellem musik, gudstjenester og kirkens forskellige målgrupper
  • Har erfaring med rytmisk lovsang
  • Trives i og bidrager til samarbejdet med såvel lønnede som ulønnede medarbejdere
  • Deltager i tjeneste cirka hver anden weekend
  • Støtter og udvikler det frivillige musikengagement - både hvad angår kirkens gospelkor eller kirkens rytmiske bands
  • Kan lede kirkens ungdoms- og voksenkor
  • Deltager i opgaver, fx kvarterfestival og sogneeftermiddage og medvirker i koncertudvalget.

 

Vi ser gerne en ansøgning fra dig, hvor du fortæller om dig selv, din kunnen og hvad du er optaget af også selvom du ikke opfylder alle vore ønsker. 

Hvis du vil vide mere er du meget velkommen til at kontakte menighedsrådsformand Birgitte Bøgelund, tlf. 2623 2920/ mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller præst og daglig leder Isak Holm tlf. 2447 0424/mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Vilkår for ansættelsen

Ansættelse sker ved Nørrelands Sogns Menighedsråd beliggende Døesvej 1, 7500 Holstebro.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Løn samt rådighedstillæg er oplyst for en fuldtidsstilling og kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

        Der indhentes børneattest ved ansættelsen. 

Ansøgning og samtale

Ansøgningen med relevante bilag sendes elektronisk senest d. 15. september kl. 12.00.

Stillingen skal søges via Nørrelandskirkens hjemmeside:

www.noerrelandskirken.dk

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted d. 23. og 24. september 2020 og vil foregå i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer i forbindelse med Covid-19.

Der vil blive indhentet referencer.