Stillingsopslag:

Sct. Marie Kirke, Sønderborg

Sct. Marie Kirke, Sønderborg
Stillingsoplysninger: Overenskomstansættelse
Stillingsstørrelse: 37 timer
Ansøgningsfrist: 1. september 2020

Sct. Marie Kirke I Sønderborg søger pr. 1. oktober eller efter aftale en organist med faglige kvalifikationer svarende til en kandidateksamen, der fastholder og udvikler kirkens høje musikalske niveau og vil indgå i et godt og aktivt samarbejde med kirkens øvrige ansatte og menighedsråd. 

Sct. Marie Kirke er en aktiv kirke i hjertet af Sønderborg med mange arrangementer i aktiviteter, og vi har tilknyttet fire præster, to kontormedarbejdere, en organist, to kirketjenere, en kirke- og kulturmedarbejder, en solo kirkesanger og et team af gravere. 

Orglet er bygget af Marcussen & Søn i 1961 med 3 manualer, 37 stemmer og setzersystem. Kirken råder også over et cembalo og et orgelpositiv.

Koncertkor:

Sct. Marie Kirkes motetkor er et klassisk koncertkor på ca. 40 dygtige amatørsangere, der synger 3 årlige koncerter i kirken og ca. 3 årlige koncerter ud af huset. Koret medvirker desuden ved festgudstjenester 3 gange årligt i Sct. Marie kirke ved høst, advent og palmesøndag. Koret øver onsdage kl. 19.00 – 21.30. 

Kirkekor:

Ved de danske højmesser i kirken medvirker søndagskoret på 5 sangere med 2 motetter. Ved højtider tæller koret 8 sangere. I det daglige er der 7 sangere tilknyttet i en fast vagtplan. Kirkekoret øver søndage kl. 9.00 – 9.50 i kapellet.

Organistens kerneopgaver:

Musikledsagelse ved gudstjenester, kirkelige handlinger og andre arrangementer. Ledelse af kirkens Motetkor og søndagskor.

Arrangere koncerter . hidtil i størrelsesordenen 15-17 gange om året, herunder PR-arbejde. Nye arrangementer til klokkespillet i kirkens tårn (betjenes med keyboard, ingen stokklaviatur). Deltagelse i personalemøde en gang om ugen.

Lejlighedsvis medvirken ved konfirmandundervisning og babysalmesang.

Orgelfestival i samarbejde med organisterne i de omkringliggende kirker samt Sønderjyllands Symfoniorkester. 

Forventninger til den nye organist:

Højt fagligt niveau inden for liturgisk spil og koncertspil.

Velfunderet i den klassiske musikalske tradition og åben overfor nyere kirkemusik. Erfaring og evner til at bevare og videreudvikle kirkens musikliv i sognet.

Gode samarbejdsevner og aktivt bidrage til arbejdsfællesskabet med kolleger og menighedsråd. Fungere som koordinator for kirkekoret.

Føre tilsyn med kirkens instrumenter. 

I menighedshuset på Østergade 1 forefindes organistens kontor og det fyldige korarkiv. 

Ansættelse sker i på overenskomstvilkår i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 og DOKS. Der er 3 måneders prøvetid. 

Ansættelsen er omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. 

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. 

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC- skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 314.687,00 kr. – 383.453,00 kr. årligt (nutidskroner). 

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 40.488,76 kr. – 62.884,45 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. 

Nærmere oplysninger om stillingen m.m. kan fås ved henvendelse til menighedsrådets formand, Ejler Skjerning: tlf. 23 30 94 91 mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.eller kirkebogsførende sognepræst Mads Jakob Jakobsen: tlf. 40 24 3026 mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Ansættelsessamtaler og prøvespil vil finde sted i Sct. Marie kirke den 21. september 2020. 

I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børneattest.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.