Stillingsopslag:

Frederiksborg Slotskirke

Frederiksborg Slotskirke
Stillingsoplysninger: Tjenestemandsansættelse LR 35
Stillingsstørrelse: 37 timer
Ansøgningsfrist: 10. 01. 2020 kl. 12.

Da vores slotsorganist er blevet udnævnt til domorganist, er stillingen som slotsorganist ved Frederiksborg Slotskirke, Hillerød, ledig til besættelse pr. 1. marts 2020 eller snarest derefter. 

Stillingen er klassificeret som en tjenestemandsstilling på 37 timer/uge i lønramme 35.

Der er til stillingen knyttet et uddannelseskrav om kirkemusikalsk kandidateksamen. 

Frederiksborg Slotskirke er som en del af Frederiksborg Slot smukt beliggende med sø og historiske parker som nærmeste naboer. Slotskirken er Hillerøds ældste og centrale kirke, og da byen er i stor udvikling, vil slotssognet om få år være udbygget med en helt ny bydel, Frederiksbro. 

Menighedsrådet søger en organist med højeste eksamen fra dansk musikkonservatorium eller tilsvarende kvalifikationer ved uddannelse i udlandet. Vi søger en engageret organist med liturgisk kompetence, herunder sans for at støtte menighedens salmesang, og som vil udvikle og forme et omfattende og varieret musikliv i Frederiksborg Slotssogn. 

Slotsorganisten er tilsynsførende med Slotskirkens instrumenter: Compenius-orglet fra 1610 samt det ligeledes historiske Marcussen-orgel fra 1864 og hovedorglet af P.G. Andersen fra 1972.

Menighedsrådet lægger vægt på, at organisten besidder et bredt repertoire, til såvel de historiske orgler som til hovedorglet. 

Slotsorganisten er leder for kantoriet, der består af 10 lønnede sangere. Sognekoret ledes af Slotskirkens anden organist og et drenge-mandskor, der er under opbygning, ledes af en netop ansat kantor. 

Opgaver der er i turnus og samarbejde med Slotskirkens anden organist er bl.a. 

  • Højmesser og andre gudstjenester samt kirkelige handlinger
  • Tilrettelæggelse af 20-25 koncerter årligt
  • Ugentlig demonstrationskoncert på Compenius-orglet for museets gæster
  • Medvirken ved menighedsarrangementer og plejehjemsgudstjenester.
  • At være medspiller i et aktivt og dynamisk sogn i samarbejde med det nationalhistoriske museum, byens kulturakse og det nystartede Sangcenter Nordsjælland.  

Tårnet huser klokkespil med stokklaviatur på 28 klokker, tilsynet hermed er i øjeblikket hos Slotskirkens anden organist.

Kontakten til museet vedr. musikalske arrangementer varetages primært af slotsorganisten. 

Løn og ansættelses- vilkår 

Stillingen er klassificeret i lønramme 35. Lønnen udgør p.t. 482.487.-kr årligt. Der er

rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør p.t. 31.945,-kr. årligt.

(grundbeløb pr. 31. marts 2012 kr. 29.200). Derudover er der til stillingen et varigt pensions

givende tillæg på 34.461,-kr. årligt (grundbeløb pr. 31. marts 2012 kr. 31.500) 

Nærmere oplysning om stillingen fås ved henvendelse til formand for menighedsrådet

Kirsten Carstensen 40 20 11 70  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., sognepræst Henrik Winther Nielsen

48 24 90 53 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og organist Ulla Handler 51 55 93 82 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Ansøgningen sendes med relevante bilag til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest fredag d 10/1 Kl. 12. 

Prøvespil og samtale forventes at finde sted d. 27. og 28. januar 2020.

 

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.