Stillingsopslag:

Blovstrød kirke

Blovstrød kirke
Stillingsoplysninger: Overenskomstansættelse
Stillingsstørrelse: 27 timer
Ansøgningsfrist:
den 1. september 2019 kl. 12.00.

 

En stilling som organist ved Blovstrød Kirke er ledig med tiltrædelse snarest muligt.
Stillingen er en deltidsstilling med en beskæftigelsesgrad på 27 timer.


Organisten vil skulle varetage følgende opgaver:

•  orgelspil ved alle højmesser og kirkelige handlinger
•  bistand til kirkens spire-, børne- og voksenkor i forbindelse med korenes optrædener og prøver
•  orgelspil ved to korte, ugentlige andagter i forbindelse med konfirmationsundervisningen
•  rådgivning i forbindelse med anskaffelsen af kirkens nye orgel. : Kirken har skaffet financering til et orgel med 15 stemmer og to manualer og regner med at det er klar om ca. to år.
•  musikledsagelse ifbm. arrangementer i sognegården, herunder foredrag og øvrige sogneaftener
•  deltagelse i kirkens aktivitetsudvalg med henblik på planlægning af koncerter

Om Blovstrød Sogn:

Blovstrød Sogn er et land-/forstadssogn i smukke omgivelser omtrent 20 km nord for København. Der bor 3.522 indbyggere i sognet, heraf er 2.721 medlemmer af Folkekirken. Kirken nyder en god opbakning i sognet; der er pænt med trofaste kirkegængere og en god kontakt til de nærliggende skoler og børneinstitutioner. Kirken har ansat en underviser til babysalmesang en gang om ugen. Derudover er der til kirken knyttet tre kor: et spirekor for 0.-2. klasse, et børnekor for 3.-5. klasse samt et voksenkor. Disse kor har allerede en korleder, men organisten vil som nævnt ovenfor skulle deltage i arbejdet med korene. Det er i det hele taget menighedsrådets ønske, at den nye organist skal gå aktivt ind i det rige liv, der er omkring kirken.
Kirken har følgende ansatte: én fuldtidspræst, én halvtidspræst, én kirkesanger, én korleder, én oldfrue/kirketjener, én graver og én gravermedhjælper. 
Kirkebygningen, hvoraf den ældste del er fra omkring 1100-tallet, står overfor en snarlig renovation, og i forbindelse hermed skal kirken have et nyt orgel. Kirkens nuværende orgel er et Jensen og Thomsen-orgel på 7 stemmer med ét manual, men en selvstændig Subbas 16'.

Vilkår:


Ansættelse af en uddannet organist, der ikke er ansat som tjenestemand, vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS).

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
menighedsrådsmedlem Jørgen Jessen på telefon 30 43 64 51 eller sognepræst Kristine Krarup Ravn på 29 91 12 68.


Ansøgningen sendes til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og skal være menighedsrådet i hænde senest kl. 12.00 d. 1. september 2019.

 

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.