Stillingsopslag:

Brønderslev kirker

Brønderslev kirker
Stillingsoplysninger: Overenskomstansættelse
Stillingsstørrelse: 37 timer
Ansøgningsfrist:
1. juni 2019 kl. 18.

 

Stillingen som organistassistent/kirkemusiker er ledig ved Brønderslev kirker, Brønderslev Provsti, Aalborg Stift.   

EN STILLING​ som uddannet organist​/kirkemusiker​ ved vore to kirker i Brønderslev Sogn er ledig til besættelse pr. 1. august 2019 eller hurtigst muligt derefter.  

Stillingen er på 37 timer/uge. 

VI SØGER​ en engageret organist med høj faglighed, som skal være interesseret i at arbejde med børn og unge, have interesse for og erfaring med ledelse af kor, ønske om at være en del af det lokale, kirkelige fællesskab og ​have humor samt ​gode samarbejdsevner.

Vi har brug for en organist, der er fleksibel, og som er åben for et fællesskab med kirkens øvrige medarbejdere og menighedsråd, institutioner og frivillige. En person, der kan indgå i en nutidig menighed karakteriseret af både kreativitet, tradition og musikalsk fornyelse inden for traditionens rammer.  

MUSIK OG SANG​ prioriteres højt både i forbindelse med gudstjenester og de kirkelige handlinger samt i sognearbejdet. I jobbet er der gode udviklingsmuligheder og muligheder for at sætte sit personlige præg på stedets musikliv. 

OPGAVERNE​ består bl.a. i at

  • spille til gudstjenester, kirkelige handlinger og plejehjemsgudstjenester i Brønderslev Sogn
  • spille ved arrangementer som foregår i Brønderslev Kirker og Sognegård
  • være korleder for 25 personers velfungerende aspirant- og spirekor​
  • ansvarlig for kirkens rytmiske band
  • sammen med kirkens rytmiske band medvirke lejlighedsvis ved udendørsgudstjenester (markedsgudstjenester, friluftsgudstjenester etc.)
  • medvirke lejlighedsvis ved konfirmandundervisning.

OM ORGLERNE
Orglet i Brønderslev Kirke er bygget af Frobenius i 1972, 3 manualer og pedal med 34 stemmersamt Setzerkombinationsmulighed.

Orglet i Brønderslev Gl. Kirke er et Bruno Christensen & Søn orgel fra 1978 med 14 stemmer. 

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR​ for en uddannet organist er omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet og Centralorganisation af 2010 (CO 10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt​ Vilkår for besættelse af organiststillinger​.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk 

YDERLIGERE OPLYSNING​ om stillingen kan fås ved henvendelse til:

  • Brønderslev Sogns Menighedsråd v/ kontaktperson Ole Stevns, tlf. 2071 3046
  • Hovedorganist Lone Frederiksen, tlf. 6178 6780

ANSØGNING​ med relevante bilag sendes til Brønderslev kirkekontor, att. Ole Stevns, Bredgade 102, 9700 Brønderslev, eller på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., senest 01.06.2019, kl. 18.00. 

ANSÆTTELSESSAMTALER​ samt prøvespil forventes afholdt medio juni 2019.

 

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.