Stillingsopslag:

Elsted kirke

Elsted kirke
Stillingsoplysninger: Overenskomstansættelse
Stillingsstørrelse: 37 timer
Ansøgningsfrist: 1. april 2019

En stilling som organist ved Elsted Kirke, Aarhus Nordre Provsti, Aarhus Stift er ledig til besættelse pr. 1. juni 2019 eller snarest derefter.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

Da vores organist har fået embede som domorganist ved Budolfi Kirke i Ålborg, søger vi en efterfølger – en dygtig kirkemusiker, der kan påtage sig det musikalske ansvar for gudstjenesterne og de kirkelige handlinger, varetage korarbejdet for børn og unge og i samarbejde med menighedsråd, præster og øvrige ansatte aktivt virke for et levende musikliv omkring vores kirke og sognegård. 

Organisten skal bl.a. varetage følgende opgaver:

  • Det musikalske ansvar for gudstjenester og kirkelige handlinger, herunder også forskellige plejehjems-, børne- og specialgudstjenester.
  • Korledelse – børnekor, ungdomskor og kirkekor.
  • Medvirken ved konfirmandundervisningen og minikonfirmandaktiviteter.
  • Planlægning og afvikling af kirkekoncerter og musikalske arrangementer i samarbejde med menighedsråd og kirkens præster.
  • Medvirken ved arrangementer i sognegården. 

Vi forventer, at den, der ansættes:

  • Er en dygtig kirkemusiker, som har lyst og forudsætninger for at arbejde med børn og unge.
  • Har sans for liturgien og for musikkens betydning for gudstjenesten.
  • Mestrer både den klassiske og rytmiske musikgenre.
  • Er initiativrig, fleksibel og åben overfor nye ideer og samarbejdsmuligheder, herunder samarbejde med skoler og nabosogne.
  • Er indstillet på aktivt at medvirke til udviklingen af musiklivet omkring kirken. 

Om Elsted Sogn

Elsted Sogn har ca. 5000 indbyggere og 4128 folkekirkemedlemmer, og der er pt. 9 ansatte  i sognet. Sognet er en del af en større forstad til Aarhus, som omfatter yderligere to sogne med en blandet befolkningssammensætning såvel alders- som erhvervsmæssigt. Kirken er fra middelalderen og gennemgik senest i 2017 en større restaurering. Orglet er fra 1995, bygget af Frobenius og har 16 stemmer fordelt på to manualer og pedal. Til kirken hører endvidere en sognegård med kirkekontor og mødelokaler. I sognegården disponeres over et koncertflygel af mærket C. Bechstein. 

Ansættelse sker ved Elsted Sogns Menighedsråd, Aarhus Nordre Provsti. 

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister. 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk 

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. 

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 274.740 kr. – 401.543 kr. Fikspunktet er 281.785 kr. Der ydes et rådighedstillæg på 21.177 kr. årligt. Der ydes et tillæg på 913 kr. årligt. Alle løndele er oplyst i nutidskr. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn på mellem 306.625 – 373.629 kr. årligt. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 39.451 kr. og 61.273 kr. Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Alle løndele er oplyst i nutidskr. 

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 295.874 årligt og basisløntrin 2 udgør kr. 310.863 årligt. Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 23.004 kr. for tjeneste ved 1 kirke. Alle løndele er oplyst i nutidskr. 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Jørgen Andersen på tlf. 40436227 eller sognepræset Iben Vinther Nordestgaard på tlf. 24402384. 

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Menighedsrådsformand, Kjeld Juul Christiansen, Elsted Sogn, Elsted Kirkeplads 1, 8520 Lystrup eller på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 1. april 2019. 

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted uge 17. 

Menighedsrådet forbeholder sig at kunne indhente referencer.

 

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.