Stillingsopslag:

Rødovre kirke

Rødovre kirke
Stillingsoplysninger: Overenskomstansættelse, organistassistent
Stillingsstørrelse: 19 timer
Ansøgningsfrist: 01.12.2018 kl. 12

­

Rødovre Kirke søger en organistassistent pr. 1. januar 2019 eller snarest derefter. 

Stillingen er på 988 timer pr. år, svarende til 19 ugentlige timer i gennemsnit. 

Organistassistenten står for musikledsagelsen til gudstjenester, kirkelige handlinger og andre aktiviteter 5 uger i løbet af sommerferien, 1 uge mellem jul og nytår, 12 weekends, onsdage samt enten tirsdage, torsdage eller fredage. Dagene aftales endeligt i samråd med menighedsråd og organist.

Mandag er fast ugentlig fridag. 

Vi søger en organistassistent der kan lede og understøtte menighedssangen på folkelig vis og som sammen med kirkens organist og øvrige ansatte, menighedsråd og menighed vil arbejde for at fremme kirkens liv og musik.  

Rødovre Kirke er en lille og smuk kirke fra 1664, beliggende tæt på grønne områder ved Damhussøen og offentlig transport. Kirken har en fortrinlig akustik til kammermusik og fik i 2017 et 18-stemmers romantisk Marcussen-orgel.

I kirkens sognehus er der bl.a. stor sal med flygel, samt og kontor- og øvefaciliteter til organistassistenten og kirkens øvrige ansatte. 

Rødovre Sogn er et aktivt sogn med god kirkegang og mange gudstjenester, kirkelige handlinger og aktiviteter. Til sognet er tilknyttet en provst, tre fuldtidspræster samt en kirke- & kulturmedarbejder. 

Ansættelse sker ved Rødovre Sogns Menighedsråd. 

Ansættelsen vil være omfattet af overenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder, kirketjener eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk 

Ansøgere med uddannelse i orgel- og korledelse ("PO-organister") aflønnes i henhold til nævnte intervaller inden for det aftalte basisløntrinssystem

Basistrin 1 udgør kr. 275.239 (pr. 31.3.2012), i nutidskroner kr. 295.874. 

Basisløntrin 2 udgør kr. 288.345 (pr. 31.3.2012), i nutidskroner kr. 309.963.

Dertil kommer rådighedstillæg på kr. 21.400 (pr. 31.3.2012), i nutidskroner kr. 23.004.

Ansøgere uden uddannelse i orgel- og korledelse (“Kirkemusikere”) aflønnes indenfor lønintervallet kr. 255.579 – 373.538 (pr. 31.3.2012), i nutidskroner kr. 274.740 -  401.542.  Dertil kommer rådighedstillæg på kr. 19.700 (pr. 31.3.2012), i nutidskroner kr. 21.117. 

Nærmere oplysninger kan fås ved at kontakte organist Niels Rindorf tlf. 23 62 45 34 eller kontaktperson Kurt Faber 24 60 50 35. 

Ansøgning sendes pr. mail senest 1. december kl.12.00 til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. mærket 'Organistassistent'.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.