Stillingsopslag:

Domkantor ved Ribe Domkirke og organist ved Seem kirke

Domkantor ved Ribe Domkirke og organist ved Seem kirke
Stillingsoplysninger: Overenskomstansættelse
Stillingsstørrelse: 37 timer
Ansøgningsfrist: 31.08. 2018

 

Stillingen som domkantor ved Ribe Domkirke og organist ved Seem Kirke, Ribe Domprovsti, er ledig pr. 1. november 2018.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Ribe Domsogn har 3229 medlemmer af Folkekirken, Seem Sogn 524. Til sognene er knyttet 3 præster, kirketjenere, kordegn, kirkegårdspersonale samt for Domkirkens vedkommende medhjælp til turistbetjeningen. Ved Domkirken er der et kirkekor på 8-9 sangere, i Seem en kirkesanger.

Vi kan tilbyde gode arbejdsrelationer i et kulturelt og historisk stimulerende miljø. Der forventes en erfaren korleder med godt repertoirekendskab, gode administrative evner og lyst til at styrke såvel korsangen som menighedens fællessang i de to sogne.

Vi søger en organist med kirkemusikalsk kandidateksamen til selvstændigt at forestå korarbejdet i Ribe Domsogn-Seem pastorat. Der er i øjeblikket tilknyttet børne-, pige- og kammerkor med i alt ca. 70 sangere. Arbejdet ønskes udviklet i samarbejde mellem de to sogne og byens øvrige aktører.

Stillingen omfatter konkret:

  • Ansvar for korarbejdet i Ribe Domsogn-Seem pastorat, herunder korledelsen ved gudstjenester og koncerter.
  • Organistembedet ved Seem Kirke med 2-3 gudstjenester pr. måned, et mindre antal kirkelige handlinger, herunder lørdagsdåb, samt lejlighedsvis medvirken ved sognearrangementer. Orgel: P. Bruhn & Søn 1983, 7 stemmer, 1 manual og pedal.
  • Gensidig afløsningspligt som organist med domorganisten. Ribe Domkirkes orgel: 50-stemmers Frobenius-orgel 1973/94, 4 manualer + pedal.
  • Samarbejde om bl.a. menighedsmøder, konfirmandundervisning, juniorkonfirmandundervisning og det årlige salmesangsprojekt under RAMS (Ribe Stifts skole-kirkesamarbejde).
  • Praktisk og kunstnerisk hjælp ved den årlige Rued Langgaard Festival i Ribe.

Stillingen

Ansættelsen er omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Ansættelsen er ved Ribe Domsogns Menighedsråd, Kannikegården, Torvet 15, 6760 Ribe.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 305.116,38 kr. – 371.790,79 kr. årligt (nutidskroner pr. 1. april 2018).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 39.257,37 kr. – 60.971,93 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 

Ansøgningsfrist er 31. august kl. 24.00. Ansøgning med relevante bilag skal sendes til Ribe Domsogn, Torvet 15, 6760 Ribe eller menighedsrådsformand Tage Rosenstand Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til domorganist Birgitte Ebert, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 51342966.

Samtaler og prøvespil med kordirektion forventes at finde sted 26. og 27. september 2018.

Ansættelsen sker med tre måneders prøvetid.

Der vil blive indhentet referencer og børneattest.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.