Stillingsopslag:

Ledøje og Smørum kirker

Ledøje og Smørum kirker
Stillingsoplysninger: Overenskomstansættelse
Stillingsstørrelse: 30 timer
Ansøgningsfrist: 18. 01. 2018 kl. 12.00

 

Ledøje og Smørum Kirker, Frederikssund Provsti, Helsingør Stift  

Er det dig, der fylder vores kirker og Konfirmandhus med musik og glæde? 

Vi søger en 30 timers organist fra 1. marts 2018, som i samarbejde med sognenes anden organist og øvrige medarbejdere skal understøtte menighedsrådets vision om et aktivt musikliv i sognene og varetage følgende opgaver:

  • Spille til gudstjenester i kirker og institutioner (3 skoler, plejehjem mv.) samt til kirkelige handlinger og arrangementer i Ledøje-Smørum sogne
  • Understøtte og videreudvikle menighedsrådets vision om et aktivt musikliv i sognene
  • Sammen med sognenes anden organist at varetage sognenes korarbejde for børn og voksne
  • Indgå i afløsningsordning med sognenes anden organist
  • Medvirke ved konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning
  • Medvirke til musikalske tiltag og koncerter

Ledøje og Smørum Kirker ligger lige uden for Storkøbenhavn i Ledøje-Smørum Pastorat, som er en del af Frederikssunds Provsti og Helsingør Stift. Vi er et aktivt pastorat med særlig vægt på børn og unge. Der er tre velfungerende skoler og et aktivt forenings- og kulturliv. Der er ca. 11.500 indbyggere i sognene, og der afholdes gudstjenester i begge kirker hver uge. 

Vi forventer, at du: 

Har sans for liturgi og lader musikken understøtte kirkens forkyndelse og menighedssang ved gudstjenester, kirkelige handlinger samt andre aktiviteter og møder i sognene. 

Mestrer både den klassiske og rytmiske musikgenre. 

Vi har flere kor i sognene og du skal derfor være åben og imødekommende i forbindelse med undervisning af børn, unge samt voksne. 

Er interesseret i at drive og videreudvikle det musikalske liv i sognene i samarbejde med kollegaer, frivillige og menighedsråd. 

Der er i stillingen pligt til at gøre tjeneste ved begge kirker i sognene. 

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10 fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. 

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister. 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. 

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 270.326 kr. – 395.092 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 20.837 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen. 

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 301.699 kr. – 367.627 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 38.818 kr. – 60.289 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. 

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 291.121 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 304.982 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 29.510 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

Løn samt rådighedstillæg er oplyst for en fuldtidsstilling og kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.  

Ansøgningen med relevante bilag mærket ’Ansøgning’ sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller til Ledøje-Smørum Menighedsråd, Flodvej 73E, 2765 Smørum.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 18. januar 2018 kl. 12.00. 
Ansættelsessamtaler samt prøvespil foregår i Ledøje Kirke og forventes at finde sted onsdag den 24. januar og lørdag den 27. januar. Der vil blive indhentet referencer og børneattest. 

Du er meget velkommen til at henvende dig til daglig leder Tina Nielsen, tlf. 4465 1179 og kontaktperson Helle Bovien, tlf. 5189 6640 for yderligere oplysninger om stillingen. Du kan se mere om Ledøje-Smørum sogne og alle vores aktiviteter på sognenes hjemmeside www.lskirker.dk.

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.