Kompetencefonden

Nu nærmer vi os igen tiden, hvor der kan søges midler fra Kompetencefonden.

Som følge af overenskomstforhandlinger kommer der til at ske ændringer i forhold til Kompetencefoden, som vi endnu ikke kender til. Klart er det dog, at kompetencefonden ikke vil blive videreført i sin nuværende form. Derfor vil der i år alene blive uddelt midler, der refererer til den foregående overenskomstperiode (1. kvartal 2018), hvilket betyder en samlet pulje på ca. 1/4 af de tidligere år. Bemærk at ansøgningsfristen i år er væsentlig tidligere end sædvanlig, grundet betydeligt forkortede forbrugsfrister fra Kompetencefonden.

Der kan kun søges kompetencemidler i perioden 3. september 2018 til 21. september 2018, for aktiviteter der afvikles i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019.

Vejledning findes her. Ansøgning skal ske elektronisk på https://kompetencefonden.kirkenettet.dk/.

Bemærk at ansøgning til kompetencefonden sker på baggrund af MUS, medarbejderudviklingssamtalen, og den udviklingsplan, der er nedfældet der. Husk at angive et så retvisende budget, som det er muligt.

Ved tvivlspørgsmål er man altid velkommen til at kontakte sekretariatet eller undertegnede.
Philip Schmidt-Madsen, Karin Schmidt Andersen

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.