Referat af DOKS’ ordinære generalforsamling den 21. april 2015 på hotel Scandic, Silkeborg

DOKS' formand Charlotte Muus Mogensen1. Valg af stemmetællere

Formand Charlotte Muus Mogensen bød velkommen. 

 

Bestyrelsen foreslog at Christina Beltoft og Anne Kirstine Mathiesen blev valgt som stemmetællere. Forsamlingen tilsluttede sig.

 

2. Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslog domprovst fra Aarhus Poul Henning Bartholin som dirigent. 

Poul Henning Bartholin blev valgt. 

 

 

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.

 

Dirigenten fik derefter forsamlingens tilladelse til at generalforsamlingen kunne optages af hensyn til referatet.

 

Dirigenten fik forsamlingens godkendelse til at generalforsamlingen kunne overværes af foreningens gæster.  Det drejede sig om Anders Thorup fra Organistforeningen, Merete Brautsch Sand fra Dansk Kirkemusikerforening samt Eva Tøjner Götke fra Den danske Præsteforening, 

 

Derefter gik man videre til dagordenens pkt. 3. Dirigenten gav ordet til Charlotte Muus Mogensen.

 

3. Bestyrelsens beretning over det forudgående foreningsår fremlægges til godkendelse

 

Supplerende mundtlig beretning - 2014

 

Bestyrelsens supplerende beretning

Siden sidste generalforsamling er ét medlem af Dansk Organist og Kantor Samfund afgået ved døden.

Torben Olsen, 66 år gammel, tidligere organist ved Lundehus kirke

Jeg beder jer ved et øjebliks stilhed at ære vor afdøde kollegas minde.

 

Landsforeningen af Menighedsråd som arbejdsgiverforening?

Landsforeningen af Menighedsråd har i de senere år markeret sig i den offentlige debat med det synspunkt, at Landsforeningen ønsker at være arbejdsgiverorganisation. Det vil i så fald betyde, at Landsforeningen ville få ret til at forhandle overenskomster med kirkefunktionærernes faglige organisationer, herunder DOKS. 

 

I modsætning til i dag, hvor DOKS er en del af det offentlige aftalesystem med Kirkeministeriet og Moderniseringsstyrelsen som modpart, ser Landsforeningen altså en model, hvor medarbejderne og DOKS skal forhandle overenskomstfornyelse med dem alene.

 

DOKS’ bestyrelse er af flere grunde kraftig modstander af enhver tanke om at tillægge Landsforeningen af Menighedsråd nogen formel forhandlingskompetence og lad mig i det følgende redegøre for baggrunden:

 

Folkekirken er en offentlig arbejdsplads, hvor de statslige aftaler og regler finder anvendelse, og menighedsrådene er ligesom andre offentlige styrelser underlagt de samme forvaltningsmæssige regler som andre myndigheder. Alle overenskomster, aftaler og tjenestemandsbestemmelser som er gældende i dag er blevet til ved forhandling mellem organisationerne og Moderniseringsstyrelsen og/eller Kirkeministeriet. 

 

Landsforeningen er derimod en privat interesseorganisation uden den lovgivningsmæssige og forvaltningsmæssige forankring, som er kendetegnende for en offentlig myndighed. At forestille sig, at en privat organisation tillægges hel eller delvis forhandlingsbemyndigelse af offentlige myndigheder, er for bestyrelsen helt uforståeligt. Det ville medføre en forhandlingsmæssig situation uden sidestykke. 

 

Som forhandlingspart indenfor det offentlige aftalesystem sikres DOKS en lige adgang til de rettigheder, der følger af en lang række af aftaler under det offentlige forhandlingssystem. Væsentlige centrale aftaler implementeres helt naturligt på vores forhandlingsområde. Som de mest indlysende eksempler kan nævnes ferieaftale, barselsaftale og ret til løn i forbindelse med barns første og anden sygedag. Derudover er der en lang række aftaler, som i konkrete situationer har stor betydning. Sammenhængen med det offentlige forhandlingssystem ser bestyrelsen ingen grund til at sætte over styr. Når man i Landsforeningen taler om retten til at forhandle overenskomster, så må det jo skyldes, at der er dele af de statslige aftaler man har svært ved at leve med, men DOKS’ bestyrelse ser absolut intet behov for forringelser i forhold til de centralt aftalte vilkår, og det sikres bedst ved at blive fuldt og helt i det offentlige forhandlingssystem.

 

 

Endelig, men bestemt ikke uvæsentligt, er der grund til at fremkomme med en strukturel indvending. Vi ser i den offentlige debat lejlighedsvis røster, som taler om adskillelse af stat og kirke. En sådan udvikling vil forudsætte en ændring af forhandlingssystemet, så forhandlingerne fjernes fra det offentlige system. Tillægges Landsforeningen af Menighedsråd nogen form for forhandlings- eller aftaleret vil man derfor, alt andet lige, forenkle en proces i retning af adskillelse af stat og kirke. Det er ikke en udvikling DOKS nødvendigvis ønsker. 

 

Bestyrelsen ser derfor nødigt et scenarie, hvor Landsforeningen tillægges nogen form for forhandlingsmæssig kompetence, og det er bestyrelsens opfattelse, at DOKS skal modarbejde en sådan proces, hvor det er muligt.

 

OK15

I den skriftlige beretning har bestyrelsen redegjort for den nye aftale på tjenestemandsområdet, som giver mulighed for at aftale tillæg for tjenestemandsansatte medlemmer. Kirkeministeriet har tilkendegivet, at man agter at delegere retten til at indgå sådanne aftaler til menighedsrådene. Dette er endnu ikke sket, men DOKS forventer, at det sker snarest. Først når det er effektueret, kan der indgås aftaler om tillæg.

 

For DOKS’ vedkommende lægger bestyrelsen op til at forhandlinger om løntillæg for tjenestemænd gennemføres af tillidsrepræsentanterne og sekretariatet i nært samarbejde. I begyndelsen af juni mødes sekretariatet med tillidsrepræsentanterne for at sikre at alle er bedst muligt klædt på til at varetage den nye opgave.

 

Bestyrelsen planlægger desuden, at der i første halvdel af juni gennemføres fire orienteringsmøder, hvor alle medlemmer, både tjenestemænd og overenskomstansatte, inviteres til at deltage. Her vil der blive orienteret om de nye regler, ligesom der bliver mulighed for at stille spørgsmål om lønforhandlinger generelt og mulighed for en uddybning af forholdene for især tjenestemænd. De fire møder er endnu under planlægning, men de placeres geografisk på en måde, så alle skulle have rimelig mulighed for at deltage i et af dem.

 

Sekretariatet har allerede nu modtaget henvendelser fra medlemmer, der ønsker forhandlinger og det er helt forståeligt, at der, efter år med et tilsandet lønsystem, nogle steder er et markant ønske om at få gang i lønforhandlinger, men vi må mane til tålmodighed da forudsætningerne for at indgå aftaler endnu ikke er på plads. Som det fremgår, vil forhandlinger om tillæg tidligst kunne iværksættes i løbet af sommeren. Som medlem behøver du i første omgang ikke at foretage dig noget, du kan forvente en henvendelse fra DOKS i løbet af juni. 

 

Studiesituationen på konservatorierne

Det Jyske Musikkonservatorium

Der går i øjeblikket 6 på bachelor, 7 på kandidat, 2 i solistklassen, 1 på diplomuddannelsen, 2 på master og 2 på den rytmiske kirkemusikeruddannelse. Der er 3 ansøgere til bachelor, 3 til solistklassen og 2 til diplomuddannelsen. Derudover interne, der søger oprykning fra bachelor til kandidat. 

Det kongelige danske Musikkonservatorium

Der går i øjeblikket 12 på bachelor, 12 på kandidat, 1 på diplomuddannelsen i orgelpædagogik og 2 i solistklassen. Der er 4 ansøgere til bachelor, 3 eksterne til kandidat i orgel, ingen til solistklassen og 2 til diplomuddannelsen i orgelpædagogik. 

Syddansk Musikkonservatorium

Der går i øjeblikket 2 på bachelor og 6 på kandidat. Der er ingen ansøgere til bachelor, men 2 til solistklassen. 

 

Tak 

Fra bestyrelsen skal der lyde en tak til de medlemmer, som i løbet af året bidrager til foreningens virke. Det kan være i forbindelse med årsmøder, udgivelser, kurser og meget andet.

 

I den forbindelse er der særlig grund til at nævne foreningens tillidsrepræsentanter, som også i det forgangne år har løst vigtige opgaver og beredvilligt står til disposition for medlemmerne og for foreningen. Tak for det!

 

Tak til AC, ikke mindst for forhandlingsmæssig bistand i forbindelse med OK15. Ligeledes tak til vores partnere i TOAC, herunder især Officererne, Præsteforeningen og Dansk Musikpædagogisk Forening. 

 

Tak til vore mange samarbejdspartnere: En styrket samtale mellem kirkefunktionærorganisationerne har forbedret samarbejdet foreningerne imellem, det værdsætter bestyrelsen. Vi har naturligvis den tætteste relation til Organistforeningen, som vi igen i år kan takke for et virkelig godt samarbejde. Ligeledes en tak til Organistforeningens centralorganisation, CO10, som vi ofte deler forhandlingsbord med i Kirkeministeriet. 

 

Tak til Organistbladets redaktør Mikael Garnæs, som får foreningens blad på gaden måned efter måned, og som værner om en høj musikfaglig profil. Desuden tak også til bladets to skarpøjede korrekturlæsere Helge Gramstrup og Kirstin Bohn Christiansen.

 

Tak også til de fire medlemmer der villigt stiller sig til rådighed som hhv. interne revisorer og revisorsuppleanter.

 

Endelig tak til Kirkeministeriet, for med- og modspil i gensidig respekt.

 

Og endelig en stor tak til personalet på vores sekretariat, Bjørn Arberg og Lene Arberg, som varetager opgaven med at drive og udvikle det man kunne kalde foreningens maskinrum.

 

Til Bjørn skal der lyde en særlig tak for hans utrættelige arbejde på sekretariatet med at betjene medlemmer og bestyrelsen – ikke alene på det faglige plan, men også det personlige, hvor Bjørn udviser et stort engagement.

 

Herefter satte dirigenten både den mundtlige som den skriftlige beretning til debat.

 

Lene Schuldt Jensen forespurgte til, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt for at Landsforeningen af Menighedsråd kan opnå forhandlingsret.

 

Charlotte Muus Mogensen svarede at der dels skal være en politisk vilje på Christiansborg, og dels skulle der flyttes forhandlingsret fra Moderniseringsstyrelsen til Landsforeningen af Menighedsråd.

 

Erik Hildebrandt-Nielsen spurgte til bestyrelsens indtryk af, hvorvidt der i Landsforeningens bestyrelse var enighed om ønsket om at få forhandlingsret.

 

Charlotte Muus Mogensen redegjorde for at Landsforeningen af Menighedsråd på sidste års delegeretmøde havde besluttet at arbejde for denne målsætning, og at det ikke er muligt udefra at vurdere omfanget af opbakning til sagen internt i Landsforeningen.

 

Der var ikke yderligere bemærkninger til beretningen og dirigenten spurgte på den baggrund om beretningen kunne betragtes som godkendt. Forsamlingen tilsluttede sig.

 

4. Regnskab over det forudgående regnskabsår forelægges til godkendelse

Dirigenten gav ordet til bestyrelsens kasserer Poul Skjølstrup Larsen, som gennemgik regnskabet, fremsendt med Organistbladets aprilnummer. 

 

Han konstaterede at foreningens regnskab igen udviser overskud.

 

Han gennemgik regnskabet. Årets resultat er et overskud på 248.076 kr. som foreslås disponeret i overensstemmelse med bestyrelsens ønske om en stadig udbygning af foreningens formue, således at hele overskuddet henlægges til fremtidige forhandlingsudgifter.

 

Han fremhævede, at bestyrelsen på baggrund af massive IT investeringer i et nyt medlemssystem, har fraveget bestyrelsens hidtidige princip om at straksafskrive udgifter. Man har i stedet lavet en afskrivning af nyerhvervelsen over 3 år. Der er tale om en unik situation, og ikke en permanent ændring af foreningens regnskabsprincipper.

 

Foreningens statsautoriserede revisor har gennemgået regnskabet med ren påtegning til følge.

 

Dirigenten gav herefter mulighed for spørgsmål.

 

Sven Verner Olsen på talerstolen. Kasserer Poul Skjølstrup Larsen, sekretariatsleder Bjørn Arberg, formand Charlotte Muus Mogensen og generalforsamlingens dirigent Poul Henning Bartholin lytter

Sven Verner Olsen, som er foreningens kritiske revisor, bemærkede, at der var grund til at understrege, at selvom regnskabet umiddelbart udviser et overskud på årsmødet, så opstår dette alene fordi foreningen selv støtter de musikalske aktiviteter på årsmødet via foreningens gramex-midler.

 

Poul Skjølstrup Larsen bekræftede dette.

 

Flemming Chr. Hansen adspurgte til, hvad der er baggrunden for bestyrelsens ønske om en stadig udbygning af foreningens formue.

 

Charlotte Muus Mogensen forklarede, at der med overgangen til overenskomstansættelse er et helt konkret behov for at polstre foreningen økonomisk til at kunne imødegå konflikt og lockoutsituationer. Derudover er der generelt et stigende behov for at forøge foreningens forhandlingsmæssige beredskab. En stærk økonomi er en forudsætning for at kunne fremstå som en troværdig forhandlingsmodpart.

 

Dirigenten forespurgte om regnskabet kunne godkendes, forsamlingen tilsluttede sig.

 

5. Fastsættelse af kontingent, eventuelt indmeldelsesgebyr og eventuelt genindtrædelsesgebyr

Dirigenten gav ordet til Poul Skjølstrup Larsen, som fremlagde forslag til kontingent for 2016. Han redegjorde for at udover de i Organistbladet nævnte satser, så stiller bestyrelsen forslag om at der laves en sats for medlemmer med beskæftigelsesgrad under 25 %. Behovet for en sådan sats fremkommer ved, at der er personer i meget små ansættelser, som måske er medlemmer andre steder, som bør optages i DOKS fordi foreningen har forhandlingsret til deres stilling, men hvor kontingentet virker ekstra belastende fordi den pågældende har behov for medlemskab i flere foreninger

 

Bestyrelsen foreslog på den baggrund følgende kontingenter:

 

Aktive medlemmer: 1.230 kr.

Aktive med beskæftigelsesgrad under 50 %:   735 kr. 

Aktive med beskæftigelsesgrad under 25 %:   350 kr.

Den Frie Sektion:   330 kr. 

Passiv-sektionen:

Studerende (i henhold til § 5 stk. 5c i vedtægten):     50 kr. 

Pensionister:     50 kr. 

Øvrige:   280 kr.

 

Dirigenten gav ordet frit til forsamlingen

 

Frede Wulff-Andersen mente, at en yderligere forhøjelse kunne være formålstjenlig i lyset af den forhandlingsmæssige situation, som beskrevet under fremlæggelse af regnskabet.

 

Charlotte Muus Mogensen svarede, at foreningen i en årrække har fremskrevet kontingentet med samme regulering som lønnen reguleres med. Så længe foreningen kan bevare en sund økonomisk udvikling på denne vis, mener bestyrelsen ikke at yderligere opskrivning af kontingentet end dette, er nødvendig.

 

Poul Skjølstrup Larsen fremlagde forslag til indmeldelses- og genindtrædelsesgebyr.

 

Indmeldelsesgebyr       0 kr.

Genindtrædelsesgebyr ½ års kontingent

 

Forsamlingen tiltrådte bestyrelsens kontingentforslag

 

6. Indkomne forslag fra bestyrelsen og/eller medlemmer

Dirigenten konstaterede, at der ikke var indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen.

 

7. Valg til bestyrelsen

Dirigenten gav ordet til Charlotte Muus Mogensen, som redegjorde for, at Margrethe Østergaard, Karin Schmidt-Andersen samt Preben Nørgaard Christensen var på ordinært valg til bestyrelsen for en 3-årig periode. Karin Schmidt-Andersen og Preben Nørgaard Christensen var indstillet på at modtage genvalg. Margrethe Østergaard ønskede ikke genvalg, og bestyrelsen havde til den ledige post foreslået Philip Schmidt-Madsen.

 

Der var ved fristens udløb ikke indkommet andre kandidater.  

 

Dirigenten konstaterede derfor, at Karin Schmidt-Andersen, Preben Nørgaard Christensen og Philip Schmidt-Madsen var valgt.

 

8. Valg af 2 aktive medlemmer til kritiske revisorer samt 2 aktive medlemmer til revisorsuppleanter

Dirigenten redegjorde for, at bestyrelsen indstillede Torkil Steinaa og Birgitte Stage som kritiske revisorer. Der var ikke andre forslag, og dirigenten konstaterede at de af bestyrelsen foreslåede revisorer var valgt.

 

Som revisorsuppleanter redegjorde dirigenten for, at bestyrelsen indstillede Krisztina Vas Nørbæk og Sven Verner Olsen som revisorsuppleanter. Der var ikke andre forslag, og dirigenten konstaterede at de af bestyrelsen foreslåede revisorsuppleanter var valgt.

 

9. Valg af revisor

Dirigenten meddelte at bestyrelsen foreslog genvalg af foreningens revisor gennem en årrække, BDO revision, Haderslev afdeling.

 

Forsamlingen tilsluttede sig

 

10. Eventuelt

Ingegerd Bogh spurgte til situationen omkring manglende vejledende vikarsatser fra Kirkeministeriet. Hun er blevet præsenteret for meget lave satser, både hvad angår timesats og det timetal man udregner tjenester ud fra. Hun adspurgte, om hun kan fralægge sig ansvaret med at skaffe vikarer.

 

Hun spurgte videre, om DOKS kan hjælpe med at få lavet faste satser for vikaropgaver, og henviste i den forbindelse til timesatser andre steder. Hun mente at 6 timer á 214 kr. for en højmesse var et acceptabelt niveau. Hun spurgte endelig, om det som pensionist kan betale sig at være medlem af DOKS, om DOKS også er en forening for dem som udelukkende er beskæftiget som vikarer.

 

Charlotte Muus Mogensen redegjorde for, at DOKS ikke har forhandlingsret til vikarområdet, og det er der heller ikke andre organisationer der har. Dette betyder, at DOKS ikke har nogen mulighed for at aftale centralt fastsatte vikartakster. Kirkeministeriet har på deres side tilkendegivet, at de ikke ønsker at lave sådanne centralt fastsatte satser. DOKS forhandler løn- og øvrige vilkår for stillinger som foreningen har forhandlingsret til, men på vikarområdet aftales lønnen mellem menighedsrådet og den enkelte som påtager sig opgaven. Hvis der på andre områder udenfor folkekirken er aftalt en timelønssats, så er det fordi den pågældende forening har forhandlingsret til området, og fordi den centrale myndighed er indstillet på at indgå en aftale. Dette er ikke tilfældet på vikarområdet i folkekirken.

 

Om det kan betale sig at være medlem som pensionist, må den enkelte afgøre med sig selv, man får som pensionist bladet, anden information og adgang til fællesskabet, men centralt fastsatte vikartakster, det kan DOKS ikke skaffe.

 

Det er det enkelte menighedsråd som bestemmer hvilke takster der skal gælde, provstiudvalg m.fl. kan ikke udstikke forpligtende takster. Hun understregede afslutningsvis at det er menighedsrådets ansvar at der skaffes vikar, så opgaven må falde tilbage til menighedsrådet hvis det er umuligt at skaffe vikarer til de vilkår som menighedsrådet tilbyder.

 

Margrethe Thestrup Østergaard mente, at det er vigtigt inden budgetlægningen at forsøge at vejlede menighedsrådet om, hvad der er en realistisk ramme for vikarudgifterne. Hun orienterede om, at hun selv har held med blot at fremsende en regning, hvor hun så oplever at hun får det, hun beder om.

 

Morten Hinz fortalte, at han har benyttet sig af kirkeministeriets vejledende satser som var gældende frem til 2010, og har holdt fast i dem frem til han stoppede, for at undgå diskussion om satserne. Han oplever, at satsen for en kirkelig handling er for lav. 

 

Charlotte Muus Mogensen redegjorde for, at ministeriet ophørte med de vejledende satser i 2010. DOKS har siden da henvist til timelønnen på slutløn for en OK-ansat organist som en vejledende takst, p.t. 214 kr. som udgangspunkt for timelønnen ved løsning af vikaropgaver. 

 

Erik Hildebrandt-Nielsen anbefalede, at man laver en aftale med menighedsrådet om, hvorledes man ved egen kirke håndterer vikarsituationen, herunder at man fastsætter standarder for timer og timeløn.

 

Astrid Thomsen berettede, at organisterne i hendes provsti er gået sammen og har aftalt hvilke takster der skal gælde. Dette er man siden nået frem til en forståelse med provstiudvalget om, så satserne nyder generel anerkendelse i provstiet.

 

Charlotte Muus Mogensen mente, at den af Astrid Thomsen beskrevne model var en konstruktiv måde at gribe det an på.

 

Anthon Hansen mente, at der næppe kunne opnås enighed med provstiudvalg alle steder. Der var ét punkt hvor han opfordrede til imødekommenhed, og det var spørgsmålet om ugeaflønning, hvor der måske kunne være en høj aflønning for relativt få tjenester.

 

Birgit Antonsen efterlyste, at DOKS som forening udmelder nogle vejledende takster, i stedet for at hver enkelt skal finde ud af hvordan man forholder sig. Derudover mente hun, at DOKS’ere generelt er for dårlige til at værdisætte eget arbejde tilstrækkeligt højt, og sammenlignede med konsulentbistand for andre akademiske grupper. 

 

Charlotte Muus Mogensen fortalte, at bestyrelsen løbende har beskæftiget sig med emnet, og at man vil tage det op igen i lyset af dagens drøftelser på generalforsamlingen. Hun var enig i, at DOKS’ere nok som gruppe havde for svært ved at sætte værdi på egen indsats. Det er vigtigt at man husker at sige nej til at vikariere, hvis vilkårene er for dårlige.

 

Lise-Lotte Kristensen rejste en anden problemstilling om præster, som mangler baggrund i det kirkelige miljø, og som derfor også er fremmede overfor kirkemusikkens rolle. De sidder med til menighedsrådsmøder, og sidder centralt, og opfatter sig selv som daglige ledere. Hun opfordrede DOKS til at rette henvendelse til pastoralseminariet om de problemer dette giver.

 

Charlotte Muus Mogensen mente ikke, at DOKS kan have en holdning til hvilken baggrund præster skal have. Hun redegjorde for, at præsten som daglig leder udgør et særligt problem, når de ikke har den fornødne lederuddannelse. Det er muligt efter reglerne at udpege præsten som daglig leder, men det er ikke altid heldigt, hvis de fornødne kompetencer ikke er til stede. Hun pegede dog på, at der faktisk undervises i kirkemusikkens betydning på pastoralseminariet. Hun vil ikke afvise at en kontakt til pastoralseminariet om indholdet på uddannelsen kunne overvejes.

 

Poul Skjølstrup Larsen påpegede, at FUV udbyder lederkurser for præster, men at han fra et af kurserne havde hørt, at omdrejningspunktet desværre var, hvordan præsterne kunne få mest mulig magt. Såfremt dette virkelig er tilfældet, fandt han det stærkt betænkeligt.

 

Anne Buch Hansen mente, at man skulle være opmærksom på, at en kontakt om præsternes lederuddannelse også ville medvirke til at legitimere præsterne som daglige ledere, hvilket hun fandt uheldigt.

 

Charlotte Muus Mogensen pegede på, at ledelsesuddannelse af kontaktpersoner også er et emne som det er værd at have fokus på. Hun oplever at ledelsesbegrebet ofte misforstås.

 

Lise-Lotte Kristensen understregede, at hendes oplevelse er, at det præcis er på pastoralseminariet man giver præsten en fornemmelse af, at de skal ud og være ledere. Det er meget problematisk. I øvrigt mente hun, at præsterne burde fjernes fra menighedsrådene, det ville sikre mere ro til de ansatte.

 

Erik Hildebrandt-Nielsen var uenig i at præsterne skulle ud af menighedsrådene, uagtet at der ligger en latent konflikt i præstens rolle som daglig leder og som medlem af menighedsrådet, så ville det helt savne mening hvis ikke præsterne skulle være i menighedsrådene.

 

Niels Granvig mente, at det har stor betydning hvorledes præsten ser sin egen rolle. Han pegede på et andet problem, det problematiske i, at det kunne være problematisk når kontaktperson og formand er én og samme person. Han så gerne at DOKS ville være opmærksomme på problemerne heri, ved fremtidige ændringer af ledelsesstrukturen i folkekirken.

 

Ian Heilmann beskrev et personsammenfald, hvor den daglige leder samtidig er kirkesanger ved en anden af pastoratets kirker, og menighedsrådets formand synger i koret, hvilket giver et uheldigt personsammenfald. Han mente at reglen om valgbarhed, som hindrer at man kan vælges til menighedsrådet, hvis man er ansat i en stilling over 8 løntimer pr. uge burde ændres, så valgbarheden i en kirke forsvinder ved enhver form for ansættelse ved samme kirke. Han opfordrede til at DOKS arbejder herfor.

 

Kirstin Bohn Christiansen fandt, at det ligeledes kunne være problematisk når præsten både er daglig leder og kontaktperson.

 

Elsebeth Dilling-Hansen mener, at der kunne være grund til at organisterne medvirker ved menighedsrådets møder, hun deltager selv i alle menighedsrådets møder og har dermed mulighed for at vejlede menighedsrådet og imødegå misforståelser. 

 

Charlotte Muus Mogensen mente, at diskussionen viser folkekirkens ledelsesmæssige udfordringer. Hun pegede på at DOKS har tilkendegivet ønske om medarbejderrepræsentation i provstiudvalgene. Bestyrelsen vil følge op på generalforsamlingens drøftelser.

 

Philip Schmidt-Madsen talte om det stigende rekrutteringsproblem på konservatorierne, hvor ansøgertallet til den kirkemusikalske uddannelse falder til en kritisk grænse, hvis der skal kunne opretholdes et godt studiemiljø og gode undervisere. Han opfordrede alle til at påtage sig en del af ansvaret for at sikre den musikalske fødekæde. Han fandt desuden, at det er afgørende vigtigt at uddannelserne på konservatorierne vedvarende tilpasses, så de studerendes kompetencer passer til aftagermarkedet, som primært er folkekirken. Han orienterede i den forbindelse om forsøg med øget fleksibilitet på uddannelsen, så der uddannes kandidater med forskellige faglige profiler.

 

Charlotte Muus Mogensen mente, at det var godt at høre, at konservatorierne er åbne overfor aftagernes krav til kommende kandidater, det er absolut nødvendigt for at fastholde arbejdsmarkedets interesse i at ansætte kandidaterne.

 

Anne-Kari Ferenczi mente, at det i den forbindelse er væsentligt, at lærerne til nye fag på den kirkemusikalske uddannelse på konservatorierne har samme høje faglige kompetencer som de hidtidige, så det høje niveau på kandidaternes kompetencer fastholdes.

 

Sven-Verner Olsen berettede om, at han på Facebook har set indlæg fra personer udenfor medlemskredsen som efterlyser musik til kirkelige handlinger, og hvor svarene udelukkende drejer sig om musik som ikke er orgelmusik. Han talte derfor om det fælles ansvar for at fastholde orgelmusikken som det væsentligste musikalske element i kirken.

 

Mikkel Andreassen talte om det problematiske i at kirkemusik ofte beskrives som en genre, der udelukkende indeholder musik af ældre dato. Han understregede at der skrives ny kirkemusik hele tiden, og det skal man som DOKS’er være med til at betone.

 

Birgitte Skovmand stillede spørgsmålstegn ved, om DOKS’ere som stand er gode nok til at profilere den klassiske kirkemusik i medierne.

 

Klaus Viggo Jensen præsenterede som sidste punkt under eventuelt foreningens nye hjemmeside, herunder de nye funktionaliteter, hvor man kan få et selvvalgt password til siden.

 

Dirigenten lukkede generalforsamlingen kl. 16.35, da der ikke var flere som ønskede ordet.

 

Dansk Organist og Kantor Samfund - Vesterbrogade 57, 1.th. - 1620 København V - 33 79 16 85 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.